;
Gemt

Gode råd: Sådan håndterer du seksuel chikane på arbejdspladsen

04. maj 2023

Set i lyset af de seneste sager om krænkelser, der er kommet frem i pressen, kan det være en god ide at foretage et ”servicetjek” i virksomheden. Hvordan er vores omgangstone? Hvad er acceptabel adfærd på arbejdspladsen - hvad er det ikke? 

Og har vi de rigtige værktøjer og procedurer, hvis eventuelle sager om krænkende adfærd skal håndteres?

Som arbejdsgiver har man pligt til at stille et chikanefrit miljø til rådighed
At forebygge og håndtere seksuel chikane på arbejdspladsen er et fælles ansvar. Både medarbejdere og ledere har ansvaret for at udvise en respektfuld adfærd over for hinanden samt at respektere, at grænser kan være forskelligt.

Ledelsen har et særligt ansvar i forhold til at skabe en kultur, hvor krænkelser ikke er acceptable og en handlepligt i forhold til at sætte ind overfor krænkende adfærd.

Dansk Erhverv anbefaler, at virksomhederne udarbejder en personalepolitik, som kan bidrage til at forebygge seksuel chikane og seksuelle krænkelser. Virksomhedens politik og holdninger samt proceduren for, hvad man skal gøre, hvis man som medarbejder føler sig krænket eller hvis man oplever, at en kollega bliver krænket, skal være kendt og tilgængelig for medarbejderne. Det kan eventuelt fremgå af intranettet og personalehåndbogen.

Kontakt

HR & Ledelse

Pernille Taarup

Seniorchefkonsulent
Medarbejderprofil