{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
DANSK ERHVERV | PERSONALE - 8. NOVEMBER 2023
Lovforslaget er en konsekvens af EU-domstolens dom af 14. maj 2019 (Deutsche Bank), som fastslår, at medlemsstaterne skal sikre, at arbejdsgivere anvender et tidsregistreringssystem, der objektivt og pålideligt registrerer den daglige arbejdstid for hvert enkelt medarbejder.
På den baggrund nedsatte beskæftigelsesministeriet i 2020 et arbejdsudvalg, der skulle undersøge relevante muligheder for at implementere EU-domstolens praksis i dansk lovgivning.
For at sikre overholdelse af reglerne om daglig og ugentlig hviletid samt maksimal ugentlig arbejdstid pålægges arbejdsgivere at indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder. Ifølge lovforslaget er der metodefrihed i forhold til, hvordan den enkelte arbejdsgiver vælger at indrette arbejdstidsregistreringssystemet.
Registreringen skal være tilgængelig for den enkelte medarbejder under ansættelsen, og oplysningerne skal opbevares i fem år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af medarbejderens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
Ifølge lovforslaget er der mulighed for at undtage visse medarbejdere (”selvtilrettelæggere”) for reglerne i lovens § 3 (pause), § 4 (48-timers reglen) og § 5 (natarbejde). Undtagelsen gælder, hvis arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastlægges på forhånd, eller når medarbejderne selv kan fastsætte arbejdstiden, hvor der er tale om medarbejderne, der kan træffe selvstændige beslutninger eller som har ledelsesmæssige funktioner.
Hvis medarbejderen er undtaget som følge af ovenstående, gælder der heller ikke en forpligtelse til at registrere arbejdstiden. Det skal desuden fremgå af ansættelseskontrakten, hvis medarbejderen er selvtilrettelægger.
Lovforslaget giver ikke mange bidrag til at definere, hvornår en medarbejder kan karakteriseres som selvtilrettelægger og dermed kan undtages for registreringspligten. Dette vil skulle afgøres individuelt efter de nærmere konkrete omstændigheder.
I dag følger det af arbejdstidsloven, at medarbejdere ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen beregnet som et gennemsnit over fire måneder.
Med lovforslaget lægges op til en mulighed for at fravige reglen om en maksimal ugentlig arbejdstid på 48 timer for overenskomstdækkede medarbejdere, som udfører samfundskritiske arbejdsfunktioner på rådighedsvagter (”opt-out”).
Det forudsætter dog, at de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter har aftalt i overenskomsten, at der kan indgås individuelle aftaler herom. Hvis en medarbejder har indgået sådan en individuel aftale om fravigelse af 48-timers reglen, skal medarbejderen til enhver tid kunne trække sit samtykke tilbage med et rimeligt varsel.
Det følger af lovforslaget, at ændringerne træder i kraft den 1. juli 2024.
Det var tidligere hensigten, at ændringerne skulle træde i kraft allerede den 1. januar 2024, men datoen er nu rykket til den 1. juli 2024. Dansk Erhverv har i processen arbejdet for netop en udskydelse af ikrafttrædelsen for pligten til at indføre et arbejdstidsregistreringssystem og er derfor tilfreds med, at virksomhederne nu har fået bedre tid til at indrette sig på de nye regler.
Lovforslaget er nu fremsat. Dansk Erhverv følger lovgivningsprocessen tæt og arbejder blandt andet på at få en nærmere afklaring af, hvilke medarbejdere der kan karakteriseres som ”selvtilrettelæggere”.
Vi informerer nærmere, når lovforslaget er endeligt vedtaget.
Dansk Erhverv afholdte et webinar om loven den 17. november 2023. Øverst på denne side kan medlemmer af Dansk Erhverv se en video med optagelse af webinaret, hvor advokat Anders Jorsal og juridisk konsulent Oliver Hviid-Hansen fortæller om de nye regler.