Tre skarpe om OPS: Lena Brogaard, RUC

Dansk Erhverv har stillet Lena Brogaard, der er lektor på RUC og viceleder i Center for Forskning i Offentlig-Privat Samspil, tre spørgsmål om offentlig-privat samarbejde.

Hvordan kan vi skabe bedre forudsætninger for det gode offentlig-private samarbejde?
- Et godt offentlig-privat samarbejde forudsætter, at parterne fokuserer på langsigtede fælles gevinster. Mange kontrakter mellem offentlige og private parter udarbejdes i dag som et værn, der skal beskytte mod risici og dårlig adfærd, fx ved at specificere så mange detaljer som muligt, allokere mest mulig risici til den anden part og ved at sanktionere frem for at belønne. Den tilgang kan ende med at skabe mindre plads til positive gevinster for begge parter gennem rigide og ensidige kontrakter.

Vi skal i højere grad fokusere på, hvad parterne sammen kan opnå (”what’s in it for we”), og hvordan begge parter gensidigt og loyalt kan forpligte sig til at understøtte det formål. Det betyder eksempelvis, at parterne grundigt skal afstemme forventninger til samarbejdet, både mundtligt og skriftligt, og hvad formålet er med samarbejdet – et formål, som afspejler begge parters interesser. Det vil give bedre forudsætninger for et godt samarbejde, som skaber værdi for begge parter.

Hvad kan vi gøre for at styrke tilliden og gennemsigtigheden i offentlig-privat samarbejde?
- Forskning i offentlig-privat samarbejde peger mere eller mindre entydigt på, at tillid er en afgørende forudsætning for at skabe værdi og opnå de ønskede målsætninger, hvad enten det er innovation, grøn omstilling eller noget helt tredje. Tillid reducerer incitamenterne til at jagte egne kortsigtede gevinster på bekostning af den anden part og skaber forudsigelighed i relationen.

Hvis tilliden i et offentligt-privat samarbejde skal etableres og vedligeholdes, kræver det, at parterne har en fælles forståelse for god adfærd. Det betyder, at al relevant information deles ærligt og loyalt, at parternes autonomi respekteres, så de selvstændigt kan handle inden for deres respektive fagligheder og ansvarsområder, og at ændringer og beslutninger træffes ud fra en balanceret vurdering af parternes behov, risici og ressourcer. Det kræver kort sagt nogle grundlæggende sociale normer, som både skal afstemmes gennem en dialog mellem parterne og nedskrives, så de derved kommer til at udgøre juridisk forpligtende principper for samarbejdet.

Hvordan kan vi fremme bæredygtige og innovative offentlige indkøb?
Offentlige indkøb har et stort potentiale for at skubbe på den grønne omstilling og bidrage med nye løsninger til gavn for den offentlige og private sektor. For at indfri det potentiale skal både offentlige ordregivere og private leverandører være klædt på til opgaven. Forskning i offentlig-privat innovation viser fx, at relevante kompetencer har en stor betydning for, om parterne når i mål med at få udviklet og implementeret nye løsninger til gavn for både den offentlige og private sektor, hvad enten det er ny teknologi til hospitalssektoren, udvikling af mere miljøvenlige spildevandshåndtering eller digitale løsninger til ældreplejen.

Og det er lige præcis her, at et samspil på tværs af den offentlige og private sektor kommer til sin ret: offentlige og private partnere har ofte komplementære kompetencer og ressourcer, som er en stor del af motivationen for at samarbejde på tværs. Det kan være i form af teknologiske kompetencer, faglig viden, indsigt i arbejdsgange samt mulighed for produktudvikling og afprøvning i den kontekst, hvor løsningen skal anvendes. Men det kræver også specialiseret viden og kompetencer inden for hhv. innovation og bæredygtighed, hvis sandsynligheden for at nå i mål med de innovative og grønne ambitioner skal øges. For at kunne udarbejde og styre innovative og/eller grønne offentlige indkøb, skal der være en forståelse for innovationsprocessen, som er usikker, foranderlig og kræver risikovillighed fra både offentlig og privat side. Det kan betyde, at det fx ikke altid er ildsjælene, der skal stå i spidsen, men at man skal tænke sammensætningen af de involverede offentlige og private medarbejdere anderledes og undersøge mulighederne for udvikling af medarbejdernes kompetencer.