Gemt

Kommissionen foreslår indførsel af maksimale betalingsfrister på 30 dage for ALLE

27. september 2023

Tirsdag d. 12. september præsenterede Kommissionen dets forslag til en ny forordning om forsinkede betalinger. Med forslaget lægger Kommissionen bl.a. op til indførsel af en maksimal betalingsfrist på 30 dage for alle produkter, alle sektorer og alle størrelser af virksomheder, forhøjelse af kompensationen for forsinket betaling fra EUR 40 til EUR 50 pr. kommerciel transaktion, samt automatiske renter på 8 procent over ECBs referencesatser ved forsinket betaling.

Forsinkede betalinger – eller late payments – har været et fokuspunkt for EU i de seneste år og Kommissionen har, siden 2015 foretaget en række undersøgelser og vurderinger til at belyse udfordringen med forsinkede betalinger. Det forslag Kommissionen præsenterede den 12. september 2023 er en del af Kommissionens SME Relief Package og bygger bl.a. Europa-Parlamentets beslutning fra 2019, direktivet om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden også fra 2019 og Fit-4-Future Platformens anbefalinger fra 2021.

Det er Kommissionens opfattelse, at en af de grundlæggende årsager til forsinkede betalinger er asymmetrier i forhandlingsstyrken mellem aftaleparterne – en stor eller stærkere kunde (debitor) og en mindre leverandør (kreditor) – hvilket ifølge Kommissionen ofte medfører ofte, at leverandørerne skal acceptere urimelige betalingsvilkår og -betingelser.

Kommissionens har derfor fremlagt et forslag om at erstatte det eksisterende late payment direktiv, men en ny forordning, som har til formål at skabe retfærdighed i handelstransaktioner, øge SMV'ernes og forsyningskædernes modstandsdygtighed, fremme en mere udbredt anvendelse af digitalisering og forbedre iværksætteres finansielle forståelse.

Dansk Erhverv støtter forordningens formål og Kommissionens ønske om at skabe en kultur for rettidig betaling, men samtidig stærkt kritiske overfor den del af Kommissionens forslaget, der indfører lovfastsatte maksimale betalingsfrister. Det er helt afgørende, at der i denne diskussion sondres klart mellem lange betalingsfrister, der er aftalt mellem parterne, og forsinket betaling der er i strid med aftalen. En lovfastsat maksimal betalingsfrist på 30 dage – uden undtagelser – vil være en alvorlig indgriben i europæiske virksomhedernes mulighed for frit at aftale de vilkår der passer bedst til deres sektor, forretningsmodel og behov.

Nedenfor er gennemgået nogle af forslagets hovedpunkter.

Maksimal betalingsfrist på 30 dage
Forslaget lægger op til, at alle fakturaer skal betales inden for 30 dage, for alle produkter, alle sektorer og alle størrelser af virksomheder. Forslaget indeholder en specifik reference til direktivet om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden der betyder, at også ikke-letfordærvelige fødevarer bliver omfattet af forslagets 30-dages regel.

Betalingsfristen skal regnes fra datoen for modtagelsen af fakturaen eller en tilsvarende anmodning om betaling fra skyldneren, forudsat at skyldneren har modtaget varerne eller tjenesteydelserne. 

Det nuværende direktivs bestemmelse om at en aftale ikke må være ”groft urimelig” eller ”klart urimelig” fjernes og erstattes med en liste over velidentificerede urimelige betalingsfrister og -praksis.

Forslaget indeholder også en begrænsning på verifikationsproceduren der bruges til at fastslå, om varer og tjenesteydelser overholder aftalekravene. En sådan procedure er kun tilladt hvis den er nødvendigt på grund af kontraktens særlige karakter og må i alle tilfælde ikke overstige 30 dage.

Rente og kompensationsgebyrer stiger
Med forslaget bliver betaling af renter automatisk og obligatorisk, indtil hele det skyldige beløb er betalt – dvs. inklusiv renter og gebyrer. Kreditor kan ikke give afkald på sin ret til renter, da en sådan bestemmelse vil være ulovlig ifølge forslagets nye liste over velidentificerede urimelige betalingsfrister og -praksis.

Forsinket betaling vil dermed automatisk give kreditor ret til morarenter, med en sats der ligger +8 procent over ECB’s referencesats. Samtidig hæves kompensationsgebyret fra EUR 40 til EUR 50 pr. handelstransaktion der betales for sent.

National håndhævelsesmyndighed
Kommissionen lægger med forslaget op til, at alle medlemsstater skal udpege en myndighed til at håndhæve forordningen.

Håndhævelsesmyndigheden får beføjelse til at modtage klager, indlede undersøgelser og udføre inspektioner, samt pålægge midlertidige foranstaltninger og sanktioner (som er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning). Forslaget indeholder ikke nogen konkrete bødeniveauer, hvilket kan blive en udfordring i forhold til at fragmentere håndhævelsen på tværs af det indre marked).

Medlemsstaterne opfordres derudover til at frivilligt at fremme brug af alternativ tvistbilæggelse (ATB) for at bevare det kontraktlige forhold mellem debitor og kreditor, samt sikre en hurtig løsning på betalingstvisten mellem parterne.

Særligt med bygge- og anlægsarbejder
Kommissionens forslag lægger op til en særlig beskyttelse af underleverandører i offentlige bygge- og anlægsarbejder, idet forslaget giver de offentlige myndigheder kompetence til at kontrollere, at betalingerne rent faktisk overføres fra hovedentreprenøren til underleverandørerne.

Ikrafttrædelse
Forordninger er direkte anvendelse i medlemsstaterne og skal ikke implementeres i dansk ret, før reglerne finder anvendelse. I Kommissionens forslag er der lagt op til, at reglerne skal finde anvendelse et år efter forordningens ikrafttrædelse. Det mener Kommissionen er tilstrækkelig tid til at give de relevante aktører (f.eks. offentlige myndigheder, virksomheder) mulighed for at tage de nødvendige skridt til at overholde de nye regler.

Det fremgår dog videre af forslaget, at aftaler der gennemføres efter at forordningens regler er trådt i kraft, vil blive omfattet af de nye regler, også selvom den underliggende kontrakt er indgået før forordningens ikrafttrædelse!

Kommissionen arbejder med en meget ambitiøs tidsplan om, at forordningen skal vedtages i 2023, hvilket i så fald vil betyde, at forordningen vil træde i kraft i 2024. Det er dog usikkert om Kommissionens tidsplan holder, da måde Parlamentet og Rådet skal nå at behandle sagen. Begge har dog i gang sat de nødvendige processer, men en vis hast.

Next Steps
På EU-sporet er næste skridt, at hhv. Parlamentet og Rådet gennemgår Kommissionens udkast og kommer med ændringsforslag. Parlamentet har valgt at sagens skal behandles af IMCO-komiteen, hvor Roza Thun fra RENEW er udpeget som rapporteur. Dansk Erhverv er i løbende og tæt dialog med europæiske interesseorganisationer og Kommissionen.

I Danmark har både Erhvervsministeriet og Justitsministeriet sendt høringer ud, på hhv. SME-strategien, som forslaget udspringer fra, og på selve forslaget. Dansk Erhverv udarbejder og indsender kommentarer til begge disse høringer.

Læs mere

Kontakt

Handel

Tina Buur Johnsen

Chefkonsulent
Medarbejderprofil