Nye krav om tidsregistrering: Sådan er reglerne for chauffører

Fra 1. juli 2024 skal medarbejdere registrere deres arbejdstid. Det gælder også på transportområdet, hvor der længe har været særlige regler for mobile arbejdstagere. Her kan du se, hvad de nye regler betyder for chauffører, og hvilket regelsæt din virksomhed skal følge.

Folketinget vedtog den 23. januar 2024 lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet. Lovforslaget, som blandt andet indeholder en pligt til registrering af arbejdstid, træder i kraft den 1. juli 2024 og får betydning for alle arbejdsgivere.

Chauffører, mobile lønmodtagere
Lad os starte med det store spørgsmål for mange vognmænd, og som vi i Dansk Erhverv hyppigt støder på i vores rådgivning af medlemmer:

Hvad gør vi med chaufførerne? De er jo allerede omfattet af et sæt arbejdstidsregler.

Svaret på det spørgsmål er, at det er de samme regler, der gælder for chaufførerne som hidtil.

De er fortsat omfattet af lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren, og skal derfor overholde de samme arbejdstidsregler, herunder registrering, som hidtil - således ikke de nye regler, der trådte i kraft den 1. juli 2024.

Hvad er så nyt?
Fra den 1. juli 2024 har arbejdsgivere pligt til at indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt tidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder.

Formålet med lovændringen er at sikre overholdelse af reglerne om daglig og ugentlig hviletid samt reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid.

Hvilke krav indeholder lovændringen til arbejdsgivere?
Den vedtagne lovændring indebærer, at arbejdsgivere med virkning fra den 1. juli 2024 har pligt til at indføre et arbejdstidsregistreringssystem.

Det fremgår af lovens § 4 b, at arbejdsgivere - med henblik på at sikre overholdelse af reglerne om daglig og ugentlig hviletid samt reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid - er forpligtet til at indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder.

Hvem gælder reglerne for?
Som hovedregel gælder reglerne for alle medarbejdere, dog kan ”selvtilrettelæggere” undtages fra reglerne.

I transportvirksomheder vil alle funktionæransatte, det vil sige disponenter, lagermedarbejdere, administrativt personale/personale på kontorer og tilsvarende, være omfattet af reglerne. For chauffører/medarbejdere omfattet af lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren vil det fortsat være de kendte regler, der er gældende – mere om det nedenfor!

Ifølge arbejdstidsloven kan en medarbejder anses som selvtilrettelægger, hvis arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastsættes på forhånd, eller når medarbejderne selv kan fastsætte arbejdstiden, hvor der er tale om medarbejdere, der kan træffe selvstændige beslutninger, eller som har ledelsesmæssige funktioner.

Dansk Erhverv vurderer, at flere typer af medarbejdere efter en konkret og individuel vurdering kan være omfattet af selvtilrettelæggerbegrebet. Det er dog forbundet med usikkerhed, og i sidste ende er det op til domstolene at vurdere rækkevidden af begrebet.

Når det skal vurderes, om en medarbejder opfylder betingelserne for at være selvtilrettelægger, er det relevant at forholde sig til, om ansættelseskontrakten og/eller en personalepolitik indeholder vilkår af betydning for denne vurdering. For eksempel taler det imod, at en medarbejder er selvtilrettelægger, hvis det fremgår af ansættelseskontrakten, at medarbejderen skal være på arbejde i et bestemt tidsrum, for eksempel kl. 8.30 – 16.30.

Dansk Erhverv opfordrer medlemmer til at kontakte os for rådgivning. For eksempel hvis man er i tvivl om, hvorvidt betingelserne for at være selvtilrettelægger er opfyldt, og/eller hvis en medarbejder ikke ønsker at underskrive et tillæg derom. Der skal nemlig udarbejdes et tillæg til ansættelseskontrakten, hvis medarbejderen kan betragtes som selvtilrettelægger.