Gemt

Se listen: Her er 25 kvindelige iværksættere, du helt sikkert bør kende

13. august 2024

Dansk Erhverv har for fjerde år i træk kåret 25 kvindelige iværksættere, der udmærker sig inden for dansk iværksætteri. For de er rollemodeller og en kæmpe inspiration for den næste generation af iværksættere. Se hele listen med de beundringsværdige kvinder her!

År efter år kårer Dansk Erhverv 25 beundringsværdige kvinder, som fortjener at blive hyldet for deres imponerende indsats som iværksættere. Og i år er ingen undtagelse.

Med publikationen ”25 kvindelige iværksættere du bør kende 2024” kaster vi igen i år spotlight på en række inspirerende kvinder, der har udmærket sig på iværksætterscenen.

Vi skal vække iværksætterappetitten
Det gør vi, fordi der ligger et kæmpe uforløst potentiale i at få flere kvinder til at springe ud som iværksættere.

Som det ser ud i dag, er det kun hver fjerde iværksætter i Danmark, der er kvinde. Og faktisk viser en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv, at andelen af danske kvinder, som er nye iværksættere, er faldet med 5 procentpoint fra 8,1 procent i 2023 til 3,1 procent i 2024.

Det betyder, at vi går glip af en masse talent og værdifulde idéer, der skaber vækst og velstand til Danmark. Derfor skal vi gøre, hvad vi kan, for at få mange flere kvindelige iværksættere.

Fra Dansk Erhvervs chef for iværksætterpolitik, Freja Brandhøj, lyder det:

“Det er vigtigt, at vi gør en stor indsats for at få flere kvinder til at tage springet og blive iværksættere. For med flere kvindelige iværksættere bliver vi rigere på idéer og rigere som samfund. Derfor skal vi fremhæve og hylde de dygtige og stærke kvinder, der har gjort det godt, så flere tør at kaste sig ud i iværksætteri.”

Og her kommer de 25 udnævnte kvinder ind i billedet. For de har formået at skalere deres vækstvirksomheder, og de kan inspirere og vække iværksætterappetitten hos den næste generation af iværksættere.

Et skarpt felt
Og at fremhæve dygtige kvindelige iværksættere har en jury bestående af 10 kvinder fra erhvervslivet med kompetencer inden for virksomhedsdrift, investeringer og med en bred indsigt i den danske iværksætterscene hjulpet med.

Blandt jurymedlemmerne er Marchen Neel Gjertsen, ansvarshavende chefredaktør på Jyllands-Posten, og ifølge hende er det et særdeles skarpt felt igen i år.

”Jeg var overvældet over, hvor mange stærke kandidater, der var indstillet. Så det har været en meget vanskelig afvejning af forretningspotentiale, originalitet og allerede realiseret omsætning, der blandt andet har været kriterierne for at slippe gennem nåleøjet. Kun få iværksættere har hele pakken, men det har de kvinder på listen her,” siger hun og uddyber:

”Vi skal hylde det, vi gerne vil have mere af, og Danmark har brug for mange flere kvindelige iværksættere. Forhåbentlig kan den her liste inspirere flere kvinder til at træffe modige valg.”

På listen med de 25 kvindelige iværksættere kan du blandt andre møde Luise Sejrup, der med sin søster Karina Seirup har skabt millionforretningen Molly&My, og som i dag er et kæmpe forbillede for kommende kvindelige iværksættere. Dyk ned i hendes vej til succes, men også de udfordringer, hun har mødt, i artiklen i bunden.

Kunne du tænke dig at læse om de 25 kvinder? Så dyk ned i publikationen nedenfor.

Her er 25 kvindelige iværksættere, du bør kende 2024:

Navn Virksomhed
Annemette Djernæs Nielsen Box ApS (Me & My Box)
Ann-Mia Ambjerg ARIS Robotics
Aviaja Riemann-Andersen Agrain 
Bodil Biering Cyberjuice
Cate Klyvø Myextensions ApS
Cecilie Engvang Lund, Ana Pejic og Martina Lokajova Tempty Foods
Else Mikkelsen Min afsked ApS
Emilie Vindahl, Julie Strand og Sarah Strand AROS Influence ApS
Helle Bertram Olsen Krisecenter Fyn
Ida Cecilie Jensen  AgroAnt
Ida Marie Banke Nooncph aps, Perron 604 aps, Lade 609 Aps, Table ApS 
Ida Marie Grønborg Cacto Health
Isabel Alvarez Martos Cellugy
Johanna Kiel Børneloppen franchise
Lene Damsbo Brix Circue ApS
Line Lindhardt Pedersen Bellyfood A/S
Line Olesen MAKE nordic
Luise sejrup Mollyogmy
Marcela Mendoza Suárez SymbioMatch
Nadia Jun DUFFBEAUTY, på virk: ND Group ApS
Pernille Ravn Jakobsen OSAIA Health
Randi Wahlsteen Matr Foods
Sabine Förderer  VETiSearch ApS
Signe Hartung Neglefeber
Tine Elisiussen Nordic Phantoms

25 kvindelige iværksættere du bør kende 2024

pdf

Download

Fik du læst?

Mød tre af kvinderne fra listen:

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Freja Brandhøj

Chef for iværksætterpolitik
Kommunikation & Presse

Nadia Maja Bech

Journalist/kommunikationskonsulent