Året der gik: Grøn omstilling handler om konkurrenceevne

2024 er ved at gå på hæld, og selvom det efterhånden er klichéen over dem alle, så er det vel fair at sige, at 2024 har været et begivenhedsrigt år. For at sige det mildt. Der har været store omvæltninger internationalt og herhjemme i vores egen andedam, og det er nu tid til at gøre status og kigge fremad mod 2025.

Jeg vil gerne starte årets nytårshilsen med at sige tak. Ikke til søens folk, men til vores mange fantastiske medlemmer. Da Børsen brændte, var mange danskere berørte over tabet af vores fælles kulturarv og historie. Men for os i Dansk Erhverv var det også helt lavpraktisk tabet af en arbejdsplads. Vores kontorer, mødelokaler og kantine. Men midt i tabet trådte vores mange medlemmer til og tilbød kontorplads og konferencelokaler. Det førte blandt andet til, at vi afholdt Transportens Årsdag 2024 i den ikoniske Vilhelm Lauritzen Terminal i Københavns Lufthavn. Begivenheden fandt sted kun 4 uger efter branden på Børsen, men endte med at blive et meget vellykket event i fantastiske rammer. Så tak til alle vores mange medlemmer – ikke bare i transport – men i alle markeder.

2024 har på mange måder været et vildt år. På den internationale scene har vi har haft et Europa-Parlamentsvalg, og en ny Europa-Kommission er netop tiltrådt. Amerikanerne har valgt Donald Trump til endnu en periode i det hvide hus. Og dermed blev der sat en tyk streg under alvoren i Mario Draghis rapport om Europas konkurrenceevne. Men lad mig komme tilbage til det. For herhjemme er der også sket en hel del i transportåret 2024.

Grøn mobilitetsplan
Tilbage i april præsenterede Dansk Erhverv vores oplæg til en grøn mobilitetsplan til transportministeren. Vores budskab var helt simpelt, at transportpolitik handler om at skabe rammerne for en effektiv, konkurrencedygtig og grøn mobilitet. Derfor er der brug for en grøn mobilitetsplan, som kigger på, hvordan vi udnytter kapaciteten i den eksisterende infrastruktur bedre, ved at lade de enkelte mobilitetsformer komme til deres ret og sikre et bedre samspil imellem dem.

Nogle har nemlig den opfattelse, at vi skal reducere mobiliteten for at reducere vores klimaaftryk. I Dansk Erhverv ser vi ikke mobilitet og klimahensyn som hinandens modsætninger. Og vi ønsker ikke at reducere mobiliteten. For mindre mobilitet har store omkostninger for vores samfund både økonomisk og socialt. Og heldigvis er rammerne for, at mobilitet og grøn omstilling kan gå hånd i hånd, ved at falde på plads. For eksempel kan vi om bare 5 år flyve grønt overalt i Danmark. Det skal vi da udnytte.

Mit håb for 2025 er derfor, at transportministeren vil tage handsken op og igangsætte arbejdet med at udarbejde en sådan plan til gavn for borgere og virksomheder.

Kollektiv transport
Og apropos grøn mobilitet så kom første delrapport fra ekspertudvalget om kollektiv mobilitet i hele Danmark i sommer. Rapporten kortlagde nuværende rejsemønstre og kom også med inputs til løsninger, der kan øge kvalitet og fleksibilitet af det kollektive netværk på land og i by. I Dansk Erhverv mener vi, at der, udover et solidt netværk med en grundstamme af bus og tog, skal være andre mobilitetsformer med til at understøtte den kollektive transport ved for eksempel at etablere mobilitetshubs som trafikale knudepunkter. Nu ser vi frem til sidste delrapport, som forventes at lande i begyndelsen af 2025.

2024 blev også året, hvor Regeringen foreslog en ændring af busloven, som ændrer definitionen af erhvervsmæssig buskørsel. En ændring som ingen i branchen vel at mærke havde bedt om. Dansk Erhverv er – ligesom resten af branchen – imod at ændre definitionen af erhvervsmæssig buskørsel, så det i flere tilfælde bliver muligt at køre uden tilladelse.

Vi er tilfredse med reglerne i dag, som sikrer en professionel busbranche, og derfor er min opfordring til politikerne, at vi bevarer de tilladelsesregler, vi har i dag.

Tung transport
Når det kommer til den tunge transport har 2024 også været et år, hvor der bestemt er sket positive ting, men hvor der samtidig fortsat er plads til forbedring.

Blandt andet annoncerede transportministeren, at der oprettes en virksomhedsordning for vognmænd, som ønsker at køre med dobbelt-trailere. Det har været en mærkesag for Dansk Erhverv at få indført virksomhedsordningen, og derfor er vi selvfølgelig glade for, at ønsket blev imødekommet. Men vi er uforstående overfor, at der bliver indført et stort gebyr på at ansøge under ordningen og at ansøger potentielt skal finansiere tilslutningsanlæg til vejnettet. Fordelen for samfundet ved mindre trængsel og færre udledninger er så store, at ordningen burde være gratis at ansøge.

Og nu vi taler om ansøgninger, så var det også i år, at der kunne søges om tilskud til indkøb af ellastbiler. Transportministeriet havde allokeret 75 millioner kroner til formålet, og alle midler var opbrugt på cirka 5 minutter. Det siger noget om, at viljen til omstilling hos vognmændene er markant. Men vi mangler, at politikerne imødekommer denne vilje ved at allokere langt flere midler til indkøb af ellastbiler, så vi kan få en effektiv omstilling af den tunge transport.

Derfor mener vi, at provenuet fra den kilometerbaserede vejafgift, som træder i kraft næste år, skal ud at arbejde så hurtigt som muligt og ikke gradvist frem mod 2030, som ellers var planlagt.

Havnepartnerskabets anbefalinger og havnestrategi
På havneområdet leverede Havnepartnerskabet sine længe ventede anbefalinger om udvikling af danske Erhvervshavne. Dansk Erhverv deltog aktivt i arbejdet og kan fuldt ud bakke op om partnerskabets anbefalinger.

Vi har stærke erhvervshavne i Danmark, men den politiske opbakning er simpelthen nødvendig for at de danske havne fortsat er konkurrencedygtige. Vi skal have mindre bureaukrati, smidigere regler for eksempel energiproduktion på havne, fremtidssikring af investeringerne i grøn energi, sejlrender og kajer samt endnu flere dygtige og veluddannede medarbejdere. Får vi det, kan vi stadig levere mobilitet og produktivitet til samfundet nu og i fremtiden.

Regeringen har annonceret en ny havnestrategi i løbet af 1. halvår 2025, som skal følge op på havnepartnerskabets anbefalinger. Det kommer vi i Dansk Erhverv til at følge tæt, og vi vil arbejde hårdt for, at erhvervshavnenes konkurrenceevne bevares og styrkes og at sikre, at rammevilkårene for den grønne omstilling understøttes bedst muligt.

Cykelstrategi
Det er ikke kun på havneområdet, at vi forventer en ny strategi. Der skal også lanceres en ny national cykelstrategi til sommer, hvor der i øvrigt også er cykeltopmøde og start på Danmarks første World Tour-løb: Copenhagen Sprint. Dansk Erhverv arbejder sammen med andre gode cykelkræfter om at få en ambitiøs og fremadsynet strategi, der udover et vigtigt fokus på for eksempel samspillet med kollektiv transport, cykelturisme og cykeltyveri også bør inkludere erhvervslivets betydning for cykelfremme i Danmark.

Der ligger store potentialer i at bruge cyklen til pendling, møder, fragt eller direkte som en del af forretningen. Derudover har vi i Danmark et bredt økosystem af cykelrelaterede virksomheder, der leverer innovative produkter og services. Det skal vi dyrke og bygge videre på for at få endnu flere op på cyklen.

Luftfarten er tilbage
Luftfartsområdet står som bekendt aldrig stille, og heller ikke 2024 har været en undtagelse her. Der har været masser at fejre for luftfarten i det forgangne år. Passagererne rejser som aldrig før, og det er tydeligt, at vi nu endegyldigt har lagt corona-årene bag os både for turistrejsende, men faktisk også for erhvervsrejsende, hvor vi måske nok under corona har opdaget nye måder at mødes på, men ikke desto mindre insisterer på fortsat at kunne mødes fysisk.

I Nuuk åbnede Grønlands nye internationale lufthavn. Det er en kæmpe milepæl for grønlandsk luftfart, som ikke bare vil bringe os tættere på Grønland, men også resten af verden. Den øgede tilgængelighed kan forhåbentlig blive startskuddet til tiltrækning af investeringer og arbejdskraft til gavn for hele den grønlandske økonomi.

Også i Billund Lufthavn var der noget at fejre, da de havde 60 års fødselsdag 1. november 2024. Siden 1964 har Billund været udgangspunkt for danskeres rejseeventyr verden over. Billund Lufthavn er vokset fra at håndtere 46.200 passagerer i 1965 til tæt på 4 millioner rejsende i 2023. Hertil skal man lægge en massiv vækst i luftfragt blandt andet fordi Mærsk har placeret sin nordeuropæiske fragthub i netop Billund. Det er en imponerende rejse, som aftvinger stor respekt, og som understreger behovet for en international knudepunktslufthavn i Vestdanmark.

I 2025 bliver Billund Lufthavn bundet endnu tættere sammen med den øvrige indenrigsluftfart, da SAS i år annoncerede, at de igen åbner en rute mellem Billund og København. Ruten var en del af en samlet annoncering fra SAS om at åbne 15 nye ruter i Københavns Lufthavn.

Derned har der også været en hel del at fejre i København (som i øvrigt fylder 100 år til næste år), da SAS’ udmelding er et klokkeklart signal om, at Københavns Lufthavn nu er deres foretrukne hub og dermed centrum for deres rutenetværk. Og det skal vi glæde os over som danskere.

Det er bestemt ikke givet, at et lille land som Danmark kan have en stor og international hub, som vi har med Københavns Lufthavn, der i dag er den største hub i Norden. Det skal vi værne om og udvikle, så Danmark står endnu bedre i konkurrencen med øvrige knudepunktslufthavne.

Stærke lufthavne er simpelthen en afgørende forudsætning for dansk erhvervsliv – det gælder både i hovedstaden, men i høj grad også for de regionale lufthavne som for eksempel Aalborg Lufthavn og Billund Lufthavn. For ikke nok med at lufthavnene er store arbejdspladser, så er der også milliarder af kroner bundet op på de katalytiske effekter som lufthavnene bringer med sig, når turister kommer og besøger vores land.

Og det er nok også i det lys, at man skal se Statens beslutning om igen at eje Københavns Lufthavne. For ikke nok med at der er tale om kritisk infrastruktur, så har lufthavnen som sagt en kæmpe betydning for Danmarks økonomi.

I Dansk Erhverv ser vi derfor denne beslutning som positiv, fordi det kan være med til at sikre den langsigtede udvikling af lufthavnen. For eksempel i forhold til at realisere de udviklingsplaner, som blev vedtaget af Folketinget tidligere i år. Men også i forhold til at komme i mål med de ambitiøse grønne målsætninger, som der er i Københavns Lufthavn.

Grøn omstilling handler om konkurrenceevne
Og så er vi tilbage til min pointe om konkurrenceevne. For Mario Draghi har sagt det meget klart. Europa halter bagefter både Kina og USA. Og med valget af Donald Trump må vi jo nok erkende, at den internationale handelskrig nu vil gå fra at være en bilateral krig mellem USA og Kina til at være en trilateral krig, der også involverer Europa.

Helt konkret betyder det, at grøn omstilling ikke længere kun handler om klimapolitik. Grøn omstilling handler om konkurrenceevne og forsyningssikkerhed. Derfor er det også helt afgørende, at vi får sat skub under den grønne omstilling af transportsektoren.

Næste år træder den kilometerbaserede vejafgift og passagerafgiften på flyrejser i kraft. Det samme gør i øvrigt de europæiske forordninger RefuelEU og FuelEUmaritime, som konkret betyder, at der i 2025 skal iblandes bæredygtige brændstoffer i fly og skibe inden for EU.

Vores budskab til Regeringen og Folketingets partier er meget klar. Brug nu midlerne fra de afgifter klogt, så de rent faktisk går til at omstille de sektorer, der afgiftspålægges. For luftfartens vedkommende er det vores klare anbefaling, at midlerne skal øremærkes til produktion af grønne brændstoffer. Ligesom det i øvrigt er vores anbefaling, at aftalepartierne bag aftalen om grøn luftfart begynder at lytte til branchen og gør brug af massebalanceprincippet, så vi rent faktisk kan få en grøn indenrigsrute i luften.

Transport er Danmarks glemte styrkeposition
Jeg fornærmer næppe nogen ved at sige, at Danmark er et lille land. Derfor er det også imponerende, at vi er så store, som vi er på transportområdet. Det blev eksemplificeret ved DSV’s opkøb af DB Schenker tidligere i år, som betyder, at verdens største logistikvirksomhed nu er en dansk virksomhed fra Hedehusene. Det er helt vildt. Danmark er altså verdensmestre i logistik og transport. Vi er verdens bedste cykelland. Og vi har Nordens største lufthavn.

Det er der god grund til at fejre. Men mens vi åbner champagnen, skal vi huske på, at vi aldrig må tage det for givet. Vi skal huske på, at vi er nået hertil på grund af dygtige og visionære forretningsfolk. Men også på grund af gode rammevilkår for virksomheders konkurrenceevne.  

I Dansk Erhverv kommer vi til at arbejde for, at de rammevilkår forbedres. Blandt andet under det danske EU-formandskab i andet halvår af 2025. Det handler om at sikre en effektiv grøn omstilling af alle brancher. Det handler om at udnytte potentialet ved digitalisering og kunstig intelligens. Og så handler det ikke mindst om at få tyndet gevaldigt ud i det administrative bøvl og byrder herhjemme og i EU. Det er nemlig vejen til øget konkurrenceevne for vores virksomheder.

Og det er det, vi kæmper for i Dansk Erhverv. Også i 2025.

Glædelig jul og godt nytår! 

Jesper Kronborg 
Branchedirektør i Dansk Erhverv Transport