Dansk Erhverv: Drivhusgasafgift bør være den drivende kraft i den grønne omstilling

Dansk Erhverv hilser det netop offentliggjorte diskussionsoplæg fra Det Miljøøkonomiske Råd velkommen. Diskussionsoplægget sætter to streger under, at en hensigtsmæssig implementering af den grønne trepart er vigtig for både naturen, samfundsøkonomien og klimaet. Samtidig fremhæver diskussionsoplægget, at et kommende klimamål for 2035 skal fastsættes klogt, så vi får et mål, der både kommer klimaet og økonomien til gavn.  

I rapporten giver Det Miljøøkonomiske Råd en række anbefalinger til udmøntningen af Aftale om et Grønt Danmark, der for nyligt er indgået mellem regeringen, K, SF, RV og LA. 

”Vi deler vismændenes glæde over, at der nu bliver indført en CO2-afgift for landbruget, og samtidigt også deres obs-punkter over, hvordan aftalen skal blive til virkelighed. Derfor er vi helt enige i, at der bør sættes klare retningslinjer for prioriteringen af arealer i regi af Den Grønne Arealfond. Prioriteringen bør ske ud fra en samlet samfundsøkonomisk vurdering, hvor kvælstofreduktion, mindsket klimabelastning, øget biodiversitet og mulighed for opsætning af vedvarende energi alt sammen tæller. Kun på den måde kan vi få mest muligt ud af arealerne,” siger Sofie Findling Andersen, underdirektør for Erhvervspolitik & Analyse i Dansk Erhverv. 

Rapporten beskæftiger sig også med den kommende revidering af klimaloven, hvor der forventeligt skal sættes et klimamål for 2035 samt ses på muligheden for, at udenlandske reduktioner og global grøn omstilling skal fylde mere i klimaloven. 

”Diskussionsoplægget illustrerer, at udformningen af klimamål har overordentlig stor betydning. Både for den førte klimapolitik, politikernes styringsmuligheder og de samfundsmæssige konsekvenser. Derfor skal vi tænke os godt om, når der snart skal fastsættes et klimamål for 2035. For Dansk Erhverv er det vigtigt, at målet understøtter klimaneutralitet, erhvervsudvikling og et mere velstående samfund,” siger Sofie Findling Andersen og tilføjer:  

”Samtidig skal vi have dansk klimapolitik ud af osteklokken. Danmarks største klimabidrag sker gennem eksport af grønne løsninger til resten af verden og ved at vise, at grøn omstilling og velstand går hånd i hånd og kan kopieres af andre lande. Derfor bør klimaloven i højere grad have blik for de globale effekter af de tiltag, vi tager i Danmark. Det bør være sådan, at politikerne bliver forelagt den nationale og den globale reduktionseffekt samt eksportpotentialet, når de overvejer nye klimatiltag i Danmark. Det skal vi have ind i klimaloven sammen med øget fokus på energiuafhængighed, der er aktualiseret med den russiske invasion af Ukraine.”  

Endelig indeholder rapporten også en analyse, der estimerer effekterne af offentlig støtte til F&U. Dansk Erhverv mener, at analysens resultater indikerer, at staten i højere grad kan fremme F&U via forskningsfradrag, så virksomhederne i højere grad selv kan estimere, hvor forskningsindsatsen skal lægges.  

”Det er positivt, at analysen viser, at offentlig støtte til virksomhedernes F&U-indsats øger deres eksport. Eksport er i sidste ende det, som vi alle lever af her i Danmark. Analysens resultater underbygger at fremme af virksomhedernes F&U-indsats bør ske ved tiltag, hvor virksomhederne selv kan bestemme, hvor den konkrete forskningsindsats skal lægges. Derfor mener vi i Dansk Erhverv, at et forhøjet forskningsfradrag til 130 pct. er den rigtige måde at understøtte forskningen i den private sektor på. Det er nemt og lader det være op til virksomhederne selv at vurdere, hvor forskningen skal foretages for at øge markedspotentialet. Det er markant mere effektivt end uddeling af statslige fondsmidler,” siger Sofie Findling Andersen.