Højesteret bekræfter: Ingen godtgørelse for usaglig opsigelse, da medarbejderen selv sagde op

En sekretær ophævede sit ansættelsesforhold efter flere uoverensstemmelser med virksomheden, herunder manglende udbetaling af løn. Medarbejderen krævede efterfølgende en godtgørelse for usaglig afskedigelse, da hun bl.a. mente, at virksomheden havde misligholdt sine forpligtelser så væsentligt, at det måtte sidestilles med en opsigelse eller bortvisning. Højesteret fandt dog, at medarbejderen ikke havde ret til en godtgørelse for usaglig opsigelse.

Det siger reglerne
En funktionær har efter funktionærlovens § 2 b ret til en godtgørelse, hvis opsigelsen af funktionæren ikke kan anses for rimeligt begrundet i medarbejderens eller virksomhedens forhold. Hvis virksomheden uberettiget bortviser funktionæren, vil denne også ret til en godtgørelse.

Sagen kort
Efter et års ansættelse blev en sekretær sygemeldt fra sit arbejde. I forbindelse med sygdommen fremsatte medarbejderen et krav, da hun ikke modtog fuld løn under sin sygdom, hvilket hun var berettiget til efter kontrakten og funktionærloven.

Virksomheden oplyste, at dette skyldtes, at medarbejderen kun var berettiget til sygedagpenge og tidligere i ansættelsen havde fået for meget udbetalt i løn, hvorfor de modregnede dette i hendes løn under sygdom.

Sekretæren var hverken enig i, at hun kun havde ret til sygedagpenge, eller at der var tale om for meget udbetalt løn, da hun mente, at dette var sket efter aftale. Medarbejderen gav derfor virksomheden en frist på yderligere to dage til at afregne det korrekte beløb, og hun oplyste samtidig, at såfremt dette ikke skete, ville hun ophæve ansættelsesforholdet som følge af væsentlig misligholdelse.

Da virksomheden ikke udbetalte beløbet inden for fristen, ophævede sekretæren ansættelsesforholdet og rejste krav om blandt andet udbetaling af den manglende løn, erstatning for løn i opsigelsesperioden og godtgørelse for usaglig opsigelse efter funktionærloven § 2 b.

Byrettens dom
Efter at retssagen blev anlagt ved byretten, gik virksomheden konkurs. Kuratoren meddelte, at konkursboet ikke ønskede at indtræde i sagen, og virksomheden blev derfor betragtet som udeblevet ved byretten. Virksomheden blev derefter pålagt at betale det fulde beløb, som medarbejderen havde fremsat krav om.

Efterfølgende blev kravet anmeldt til Lønmodtagernes Garantifond (LG), der betalte en del af kravet. LG afviste dog at betale godtgørelsen for usaglig opsigelse, da LG mente, at sekretærens egen ophævelse af ansættelsesforholdet, om end de anså ophævelsen som berettiget, ikke kunne lede til en sådan godtgørelse.

Herefter anlagde medarbejderen sag mod Lønmodtagernes Garantifond.

Landsretten og Højesterets dom
Østre Landsret afgjorde, at det ikke var godtgjort, at sekretæren var berettiget til en godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b. Det er muligt at læse mere om landsrettens afgørelse her på Dansk Erhvervs hjemmeside.

Sekretæren ankede efterfølgende dommen til Højesteret.

Højesteret fandt, at funktionærlovens § 2 b også kan anvendes, hvis funktionæren opsiger sin stilling eller ophæver ansættelsesforholdet under omstændigheder, der kan sidestilles med en uberettiget afskedigelse eller bortvisning. Højesteret gjorde det klart, at det vil være afgørende, om det undtagelsesvis kan anses for godtgjort, at virksomhedens misligholdelse af sine forpligtelser er udtryk for chikane begrundet i et ønske om at få funktionæren til selv at sige sin stilling op.

I den konkrete sag fandt Højesteret det dog ikke godtgjort, at virksomhedens misligholdelse ved manglende betaling af lønnen kunne anses for udtryk for en opsigelse eller bortvisning af sekretæren, eller at misligholdelsen var chikanøst begrundet med det formål at få hende til selv at sige op.

Højesteret stadfæstede derfor Østre Landsrets afgørelse og frifandt Lønmodtagernes Garantifond.

Dansk Erhverv bemærker
Højesterets fastslår ved dommen, at det som udgangspunkt ikke er muligt for en funktionær, der selv siger sin stilling op på grund af arbejdsgiverens misligholdelse, at få tilkendt en godtgørelse for usaglig opsigelse efter funktionærlovens § 2 b. Kun undtagelsesvist – hvis arbejdsgiverens misligholdelse af sine forpligtelser er udtryk for chikane begrundet i et ønske om at få funktionæren til selv at sige sin stilling op – vil det efter en konkret vurdering være muligt for funktionæren at blive tilkendt en godtgørelse for usaglig opsigelse.

Dansk Erhverv anbefaler, at medlemmer kontakter Dansk Erhverv for nærmere rådgivning, hvis en medarbejder mener, at ansættelsesforholdet har været misligholdt fra virksomhedens side.

Nyheden er skrevet på baggrund af Højesterets dom af 6. december 2024 i sag BS-18459/2024-HJR