Juridisk brevkasse: Beskyttelse af varemærker

I Rådgiverbranchens brevkasse svarer Dansk Erhvervs jurister på aktuelle spørgsmål fra medlemmer. Her kan du læse om reglerne for varemærkebeskyttelse. Hvordan opnår man en varemærkeret, og hvilken beskyttelse giver en sådan ret?

I Rådgiverbranchens brevkasse besvarer Dansk Erhvervs jurister et aktuelt juridisk spørgsmål. Bemærk, at alle svar gives på generel og overordnet basis, og derfor ikke kan erstatte konkret juridisk rådgivning. Dansk Erhverv kan ikke gøres ansvarlig for indholdet i et svar.

Kære brevkasse

Jeg arbejder i rådgiverbranchen, og har et spørgsmål omkring branding. Vi har opbygget et stærkt brand omkring vores navn og ydelser, men vi er i tvivl om, hvorvidt vores brand reelt set er beskyttet? Hvad sker der, hvis en anden virksomhed bruger et lignende navn?

Med venlig hilsen
Trine
---------------------------------------

Kære Trine 

Tak for dit spørgsmål, som jeg vil forsøge at besvare ud fra overordnede og generelle betragtninger omkring brandrettigheder og varemærkelovgivningen.

Et ”varemærke” beskytter en virksomheds kendetegn. Varemærker kan være mange ting, og kan eksempelvis omfatte virksomhedens logo, slogan eller det navn, som virksomheden er kendt under i offentligheden. En virksomhed kan jo sagtens have et virksomhedsnavn, men være mere kendt under deres brand. Et eksempel herpå kunne være verdenskendte ”Meta”, hvor mange fortsat vil referere til virksomheden som ”Facebook”. Efter dansk ret vil man som udgangspunkt forsøge at beskytte virksomhedsnavnet efter fx selskabsloven, og selve ”brandet” efter varemærkeloven og/eller markedsføringsloven.

Varemærker kan stiftes ved registrering, designering eller ibrugtagning
I Danmark kan man opnå varemærkerettigheder, hvis man registrerer sit varemærke med virkning for Danmark. Det kan ske hos Patent – og Varemærkestyrelsen, hvor man også kan få vejledning om varemærker gennem styrelsens hotlinetelefon. På patent – og Varemærkestyrelsens hjemmeside man også finde andre danske varemærkeregistreringer ved søgning i styrelsens database, og på EUIPN’s hjemmeside, kan man finde registreringer med virkning for andre europæiske lande. 

Varemærkeret kan også opnås i Danmark, hvis man blot tager sit varemærke i brug (”ibrugtagning”), som betyder, at beskyttelsen faktisk ikke er afhængig af en registrering. Der kan dog være en række bevismæssige fordele ved registreringen, ligesom at mange lande – modsat Danmark – ikke godtager ibrugtagning af varemærker.

At et mærke tages ”i brug” betyder, at man som virksomhed iværksætter og opretholder en erhvervsmæssig benyttelse af varemærket. Det kan ske gennem markedsaktivitet, fx markedsføring med varemærket i butikker, hjemmesider eller på sociale medier, at mærket anvendes i TV, eller at der sker effektiv presseomtale af ens mærke. Det væsentlige er, om omverdenen kan siges at have fået kendskab til varemærket, herunder, at man kan identificere det varemærke, som skal beskyttes, og de varer eller ydelser, som varemærket anvendes for.  

Mærket skal kunne adskille sig fra andre mærker – dvs. det skal have ”særpræg”
Betingelsen for, at man som virksomhed opnår varemærkeret er – uanset om det sker via registrering eller ibrugtagning -, at varemærket har særpræg. Særpræg betyder, at mærket er egnet til at adskille sig fra, hvad der tidligere var kendt. Et varemærke skal således have adskillelsesevne eller distinktivitet fra de mærker, som allerede findes, og mærket må heller ikke være beskrivende for virksomhedens ydelse. Som eksempel kan nævnes, at man næppe ville kunne registrere ”Apple” hvis man kun solgte æbler, eller ”Cars” hvis man kun solgte biler, eller ”Rådgivning” for rådgivningsydelser. Undtagelsen her, er dog at et varemærke senere kan få særpræg, hvis mærket indarbejdes.

Indarbejdelse betyder, at et brand anvendes over længere tid, og dermed bliver kendt hos den gennemsnitlige forbruger, og dermed på sigt opfylder kravet om særpræg, fordi mærket nu er blevet indarbejdet hos den relevante forbruger. Danske Spil har eksempelvis Højesterets ord for, at navnet udgør et varemærke i medfør af indarbejdelse, fordi ”Danske Spil” er almindeligt anvendt af forhandlere og forbrugere som betegnelse for Danske Spil og dets produkter. Hvis mærket modsat ikke har særpræg, så beskyttes det ikke.

Hvis jeres virksomhed har opbygget et stærkt brand, som opfylder ovenstående betingelser og er først i tid, så vil I opnå en eneret til jeres varemærke.

Hvornår krænker andre ens rettigheder?
Eneretten betyder, at man kan forbyde andre at gøre erhvervsmæssig brug af varemærket, dvs. forbyde at andre anvender ens varemærke som kendetegn for sine varer og ydelser, når varemærket bruges som led i tredjemands kommercielle kommunikation mod markedet.  

Eneretten betyder derfor, at man som varemærkeindehaver som udgangspunkt kan forbyde andre, at de anvender ens varemærke i forbindelse med udbud af varer eller tjenesteydelser, hvis én af nedenstående betingelser i varemærkelovens § 4 er opfyldt;  

1. tredjemands anvendte tegn er identisk med dit varemærke og anvendes i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, som er identiske med dem, for hvilke varemærket er beskyttet
   
   
2. tredjemands anvendte tegn er identisk med eller ligner dit varemærket og anvendes i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, som er identiske med eller ligner de varer eller tjenesteydelser, for hvilke dit varemærke er beskyttet, og der i offentlighedens bevidsthed er risiko for forveksling, herunder at der antages at være en forbindelse mellem tredjemands anvendte tegn og dit varemærke
3. tredjemands anvendte tegn er identisk med eller ligner dit varemærke, uanset om det anvendes i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, der er identiske med, ligner eller ikke ligner dem, for hvilke dit varemærke er beskyttet, når varemærket er velkendt her i landet og tredjemands brug af tegnet uden rimelig grund medfører en utilbørlig udnyttelse af dit varemærkes særpræg eller renommé, eller sådan brug skader dette særpræg eller renommé.

Helt forsimplet og overordnet betyder det, at hvis de anvendte tegn/mærke er identiske, og de pågældende varer er identiske, så vil tredjemand som udgangspunkt krænke dine varemærkerettigheder (nr. 1). Hvis tegnet/mærket ligner hinanden og ydelserne ligner hinanden, og der dermed er risiko for at tegnene kan forveksles, så vil det også udgøre en krænkelse af dine rettigheder (nr. 2). Hvis varerne/ydelserne ikke minder om hinanden, men dit varemærke udgør et velkendt varemærke, og at tredjemands brug sker utilbørligt og uden rimelig grund, så kan det også udgøre en krænkelse af dine rettigheder. (nr. 3).

Lovgiver har således forsøgt at skabe en retstilstand, hvor det inden for ovenstående rammer ikke er tilladt at lukrere på andres rettigheder. Hvis I som virksomhed oplever, at en anden virksomhed – fx en konkurrent – anvender et kendetegn, som minder om jeres, kan det således være relevant at overveje, om en sådan brug udgør en krænkelse. Det kan i disse tilfælde være relevant for jer at søge at forbyde denne brug – enten ved at gøre indsigelse mod en eventuel registrering, eller ved at rette henvendelse til den tredjemand, som I mener krænker jeres rettigheder.

Forvekslingsbedømmelsen nævnt under nr. 2 har givet anledning til mange sager ved domstolene. Domstolene vil her vurdere, om en almindelig oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger vil opfatte mærkerne og ydelserne som forvekslelige. Hvis svaret er ja, vil domstolene som udgangspunkt nå frem til, at der er sket en krænkelse, fordi domstolene så lægger til grund, at jeres relevante køberkreds vil tro, at der er en kommerciel forbindelse mellem jer og den virksomhed, som uberettiget anvender jeres brand.

Er jeres varemærke endvidere velkendt blandt forbrugerne – dvs. at mærket er velkendt for en betydelig del af den relevante del af offentligheden - så vil beskyttelsen ikke være begrænset til forvekslelige tilfælde, idet ikke-forvekslelige tegn som nævnt kan udgøre en krænkelse, hvis tredjemands brug kan siges at være ”utilbørlig”. Et eksempel på utilbørlighed kan være når man snylter på andres indsats.

I en kendt sag nåede Sø – og Handelsretten eksempelvis frem til, at en chokoladeklubs annonce med teksten ”VIND EN MIDDAG PÅ VERDENS BEDSTE RESTAURANT” på utilbørlig vis snyltede på restauranten Nomas omdømme, fordi restauranten var det dominerende i annoncen, hvorimod chokoladeklubbens eget navn var mere nedtonet. Krænkelsen vedrørte således ikke en risiko for forveksling, men gik derimod på, at virksomheden ville associeres med Nomas eksklusivitet.

Få hjælp til din varemærkestrategi
Ovenstående er en helt forsimplet beskrivelse af de varemærkeretlige regler. Loven indeholder nemlig også undtagelser, idet der kan være situationer hvor andres brug af dit varemærke i visse tilfælde kan være lovlig, eksempelvis hvis en konkurrent laver en (lovlig) sammenlignelig reklame, eller på lovlig vis anvender dit varemærke via Google Ads (tidligere ”Google Adwords”), eller blot anvender varemærket som led i informationsmæssig sammenhæng. Privatpersoners ikke-kommercielle brug vil i mange tilfælde heller ikke udgøre en krænkelse.   

Varemærkereglerne har givet anledning til mange sager ved domstolene og hvis man har mange varemærker, kan det som virksomhed give mening at have en konkret varemærkestrategi med klare retningslinjer for, hvordan man behandler spørgsmål, som vedrører virksomhedens varemærker.  Ønsker I eksempelvis at registrere jeres rettigheder eller blot henlede jer på ibrugtagning? Hvordan forholder I jer til krænkelser, og hvilken tredjemandsanvendelse anser I for tilladelig? Og hvornår ønsker I at gøre indsigelse mod andre virksomheder registreringer, som måske kunne kollidere med jeres rettigheder?

Ønsker I at udarbejde en strategi, eller oplever I, at en virksomhed krænker jeres rettigheder, kan det derfor give mening at alliere sig med rådgiver – fx en advokat – som kan hjælpe med at udarbejde en varemærkestrategi, herunder hjælpe jer med krænkelsesvurderingen.