Analyse af Dansk Erhvervs cheføkonom: Den tyske økonomi er i dyb krise - kan ramme danske virksomheder

Tyske politikere har trods blinkende advarselslamper i flere år nægtet at åbne motorhjelmen til den økonomiske motor. Nu er den brændt sammen. Det er skidt for mange danske virksomheder og de 100.000 arbejdspladser, der er afhængige af Tyskland. Hvis motoren skal fikses, kræver det store politiske beslutninger.

Analyse af Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv

Den tyske topøkonom Ulrike Malmendier lagde ikke fingrene i mellem, da hun i et stort interview med Børsen gav en status på den økonomiske situation i sit hjemland.

Økonomien er i knæ, og der er akut behov for reformer.

Jeg er enig. Det er svært at være andet, når man kigger på tallene.

Sidste år var tysk økonomi i teknisk recession, og i 2024 er BNP-væksten foreløbig blevet nedjusteret tre kvartaler i træk.

Faktisk har den tyske økonomi stået stille siden før coronakrisen. I samme periode er dansk økonomi vokset med 13 procent, mens den amerikanske er vokset med 11 procent.

Det er den barske virkelighed for landet, som i flere år har været den vigtigste økonomiske motor i Europa.

Tore Stramer er cheføkonom i Dansk Erhverv.

Kan ramme danske virksomheder
Den tyske krise er selvsagt alvorlig for Tyskland, men den er også alvorlig for resten af EU. Sammen med Frankrig står Tyskland for mere end halvdelen af økonomien i EU. Når den ene halvdel af den motor er kaput, og den anden i bedste fald kører på benzindampe, så påvirker det alle andre lande.

Det gælder også for Danmark. Tyskland er Danmarks næststørste eksportmarked. I 2023 var Danmarks eksport til Tyskland 233 mia. kr. eller godt 12 procent af Danmarks samlede eksport.

Cirka 100.000 danske arbejdspladser er afhængige af eksport Tyskland. Hvis det fortsætter med at regne i Tyskland, så vil det snart begynde at dryppe på danske virksomheder.

Og det vil ramme bredt. Fra SMV’erne med direkte salg til Tyskland til større virksomheder, der leverer til den skrantende tyske industri. Samtidig skal vi heller ikke glemme de mange tyske turister, der hvert år pumper milliarder af kroner ind i dansk økonomi. Hvis deres økonomi og tillid til, at det bliver bedre, yderligere forværres, risikerer vi, at de dropper ferien i Danmark.

Manglende digitalisering og russisk afhængighed
Et nederlag har som bekendt flere fædre. Det gælder også for den økonomiske deroute i Tyskland.  Jeg ser fem klare årsager til nedturen.

• Manglende digitalisering
• Manglende innovation i (bil)industrien
• Manglende alternativ til russisk gas
• Manglende arbejdskraft
• Manglende investeringer i virksomheder

Fælles for tyske udfordringer er, at de ikke er nye. Som Ulrikke Malmendier siger til Børsen: “Den aktuelle situation er ikke et resultat af, hvad der er sket i år eller de sidste par år. Vi snakker om et årti, hvis ikke flere årtier.” 

Den manglende digitalisering er et godt eksempel på manglende handling.

Mens vi i Danmark har haft fuld fart på digitaliseringen, har tyske virksomheder holdt fast i faxen – i 2023 brugte 8 ud af 10 tyske virksomheder stadig fax. I 2023 besluttede politikerne, at maskinerne skal udfases flere steder i det offentlige, da de ”i digitaliseringens tidsalder er komplet overflødige.” Det er svært at være uenig, men det er også svært at forstå, at tyskerne først i 2023 er kommet frem til den konklusion. Desværre er det et godt billede på, at Tyskland simpelthen ikke har udviklet sig digitalt i flere år.

Den manglende innovation og digitalisering har også kendetegnet den tyske industri. Særligt bilindustrien, som i 2023 stod for 5 procent af den tyske BNP, er hårdt ramt – blandt andet fordi Kina med elbilerne i front har overhalet tyskerne på flere markeder. Det har blandt andet betydet, at Wolkswagen vil lukke en række fabrikker i Tyskland og fyre tusindvis af medarbejdere.

Billig russisk gas har i mange årtier været limen, der holdt den tyske industri og dermed økonomi sammen. Da Rusland angreb Ukraine, og energipriserne bankede i vejret, røg den model, og tyskerne havde ikke tænkt på at have et alternativ. Selvom der nu er sat fut i den grønne omstilling, så kommer det til at tage lang tid, før grøn energi bliver billigere end russisk gas.

En anden vigtig faktor er manglen på arbejdskraft. Den udfordring står Tyskland ikke alene med, men som Ulrike Malmendier påpeger, så er det et enormt problem for Tyskland, der (heller) ikke på dette område har lavet de nødvendige reformer. Nu skal de lave reformerne, mens både den økonomiske og demografiske modvind blæser dem i hovedet. Det bliver ikke nemt.

Oveni de mange udfordringer, risikerer Tyskland at blive hårdt ramt, hvis Donald Trump sætter handling bag sine ord om at starte en toldkrig med EU.

Virker gældsbremsen for godt?
Mange eksperter peger på den såkaldte gældsbremse som en stor del af forklaringen på de manglende investeringer. Gældsbremsen betyder kort fortalt, at Tyskland ikke må have et strukturelt underskud på mere end 0,35 procent af BNP. Det forhindrer en galoperende statsgæld, som eksempelvis USA bøvler med, men det betyder også, at der ikke er blevet investeret nok i eksempelvis innovation, digitalisering og infrastruktur.

Man kan godt argumentere for, at gældbremsen bør lempes. Det skal dog gøres målrettet de områder, der kan skabe fremtidens vækst. Hvis man bare lemper for at give kunstigt åndedræt til visse industrier, så skubber og forstørrer man blot problemet.  

Schaffen Sie das?
På kort sigt skal vi forvente, at de nuværende problemer i den tyske økonomi vil vare ved.

På længere sigt er udfordringerne til at løse. Men det kræver, at Tyskland følger mange af de anbefalinger, som Ulrikke Malmendier og de andre økonomiske vismænd har fremlagt i den rapport, de i november gav til Kansler Olaf Scholz:

• Der skal sættes yderligere gang i digitaliseringen
• Den grønne omstilling af energisektoren skal ske endnu hurtigere
• Arbejdsmarkedet skal moderniseres. Der skal eksempelvis gøres mere for at tiltrække arbejdskraft både udefra og fra de mange tyskere, der arbejder på deltid, og så skal mange ansatte fra den tunge industri opkvalificeres.
• Der skal være bedre vilkår, der sikrer flere investeringer i iværksættervirksomheder.
• Gældsbremsen skal justeres, så det bliver muligt at investere i eksempelvis infrastruktur, digitalisering og arbejdsmarkedsreformer

Det kræver politisk lederskab at lave disse reformer. Desværre kan Tyskland heller ikke prale med det lige nu. Regeringen med Kansler Scholz i spidsen er efter uenighed om den økonomiske retning gået i opløsning, og der er udskrevet valg til afholdelse i februar.

Hvis den tyske økonomi igen skal komme op i omdrejninger, så kræver det, at politikerne, der får magten efter valget, tager ansvaret på sig.

Vi bliver klogere efter den 23. februar.