Kunst eller krænkelse? Brug af Irma-pigen i provokunst var krænkelse af Coops varemærkeret

Sø– og Handelsretten har i en kendelse den 5. december 2023 afgjort, at kunstneren Love Party (Artpusher Gallery) krænkede Coops varemærkerettigheder ved anvendelsen af Irma-pigen på blandt andet plakater, lærredstryk, krus og t-shirts.

Sagen kort:
Sagen, som har fået en del omtale i medierne, udsprang af, at kunstneren Love Party (Artpusher) havde fremstillet flere forskellige kommercielle produkter hvori Coops varemærker indgik, herunder ”Irma-pigen”. Her var tale om eksempelvis krus, t-shirt og plakater, som alle havde det tilfælles, at de fremstillede Irma-pigen på en lidt mere utraditionel måde, end hvordan befolkningen normalvis kender hende - eksempelvis ved at hun blev vist med smøger og alkohol, herunder som festivalsgænger og fodboldfan. Enkelte produkter var forsynet med teksten ”Fuck Coop”.

Coop Danmark A/S, som ejer Irma – og har en varemærkeregistrering for bl.a. Irma-pigen - havde efter en indledende dialog om et muligt samarbejde rakt ud til Artpusher og anmodet om, at fremstillingen af produkterne skulle ophøre, hvilket Artpusher dog nægtede med henvisning til, at produkterne var lovlige i medfør af den kunstneriske ytringsfrihed. Parterne skulle derfor en tur i Sø – og handelsretten for at få afgjort, om Artpushers anvendelse af Coops varemærker udgjorde en krænkelse af Coops rettigheder i medfør af varemærkeloven, ophavsretsloven og markedsføringsloven, og derfor skulle forbydes.

Sø – og handelsrettens kendelse
Med henvisning til varemærkeloven anførte retten, at Coops varemærker – herunder Irma-Pigen - udgør velkendte varemærker i Danmark, og at Artpushers produkter havde så stor lighed med Coops varemærker, at der i sagen var tale om en anvendelse af Coops varemærker. Sagen skulle derfor afgøres efter varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 3, hvorved retten kan statuere krænkelse, såfremt et i Danmark velkendt varemærke anvendes af andre uden rimelig grund, og hvor denne anvendelse medfører en utilbørlig udnyttelse af varemærket, eller hvor en sådan brug skader mærkets særpræg eller renommé.

Fordi Artpusher anvendte Coops varemærker som centrale elementer i motiverne på produkterne - og fordi produkterne blev markedsført med samlet reference til Irma – lagde retten herefter til grund, at der var sket en utilbørlig udnyttelse af varemærkernes særpræg, og konstaterede også, at denne udnyttelse var sket uden rimelig grund, idet hovedformålet med Artspushers anvendelse var kommerciel. Retten afviste samtidigt, at argumenter om kunstnerisk ytringsfrihed og produkternes samfundsmæssige relevans kunne lovliggøre Artpushers brug, fordi brugen netop var systematisk og kontinuerlig kommerciel, og i et så massivt omfang, at hensynet til Coops varemærkerettigheder simpelthen måtte veje tungere. Endeligt afviste retten, at varemærkerne blot var anvendt som led i lovlig udsmykning. Sø – og handelsretten nedlagde herefter forbud mod Artpushers anvendelse af Coops varemærker.

Retten tog ikke stilling til, om Artpusher (også) foretog krænkelser efter ophavsretsloven og markedsføringsloven, da man allerede havde konstateret krænkelse af varemærkeloven, hvilket var nok til at nedlægge forbud i sagen.

Den fulde kendelse (Sag BS-30388/2023-SHR) kan læses her. Sagen blev dog anket til Landsretten af Artpusher. Landsretten stadfæstede d. 23. september 2024 Sø – og Handelsrettens kendelse med visse modifikationer. Appelsagen (Sag BS-162/2024-OLR kan læses her. Den 21. februar 2025 traf Sø – og Handelsretten efterfølgende afgørelse i hovedsagen mellem parterne, som blev anlagt i forlængelse af forbudssagerne. Retten nåede her frem til, at Artpusher havde krænket Coops rettigheder. Afgørelsen i hovedsagen kan læses her, og vores artikel om dommen kan læses her. [Red. 24.02.2025].

Midlertidigt forbud frem for erstatningssag
Kendelsen er et eksempel på, hvordan rettighedshavere kan anvende forbudssystemet til hurtigt og effektivt at få bremset krænkelser af sine rettigheder. Coop havde nemlig anlagt sag om et midlertidigt forbud, som adskiller sig fra en ”almindelig retssag” om erstatning. Via forbudsreglerne i retsplejeloven har en rettighedshaver (kaldet ”rekvirenten”) mulighed for at få nedlagt et midlertidigt forbud eller påbud over for en part som krænker hans rettigheder, hvis retsplejelovens betingelser opfyldes. Reglerne giver derved mulighed for, at rettighedshaveren hurtigere end ved en almindelig retssag, kan få en afgørelse om, at sagsøgte forbydes at foretager de handlinger, som strider mod rekvirentens ret – eksempelvis et omgående forbud om, at man ikke må anvende andres varemærker på/i sine produkter.

Kontakt Dansk Erhverv
Hvis din virksomhed er medlem af Dansk Erhverv, er du velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til kendelsen eller til varemærkeret generelt.