Lov om ændring af arbejdstidsloven er nu vedtaget

Folketinget har den 23. januar 2024 vedtaget lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet. Lovforslaget, som blandt andet indeholder en pligt til registrering af arbejdstid, træder i kraft den 1. juli 2024 og får betydning for alle arbejdsgivere. Læs mere om den nye lov her.

Baggrund for lovforslaget
Lovændringen er en konsekvens af EU-domstolens dom af 14. maj 2019 (Deutsche Bank), som fastslår, at medlemsstaterne skal sikre, at arbejdsgivere anvender et tidsregistreringssystem, der objektivt og pålideligt registrerer den daglige arbejdstid for hvert enkelt medarbejder.

Krav om registrering af arbejdstid
For at sikre overholdelse af reglerne om daglig og ugentlig hviletid samt maksimal ugentlig arbejdstid pålægges arbejdsgivere at indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder.

Ifølge lovforslaget er der metodefrihed i forhold til, hvordan den enkelte arbejdsgiver vælger at indrette arbejdstidsregistreringssystemet, så længe systemet er objektivt, pålideligt og tilgængeligt – og således er egnet til at sikre overholdelse af reglerne i arbejdstidslovgivningen. Tidsregistreringen kan derfor både foregå via elektroniske systemer eller ved fysiske timesedler, så længe systemet lever op til kravene i loven.

I forbindelse med lovarbejdet har Beskæftigelsesministeriet skriftligt bekræftet, at kravet vedrørende tidsregistrering alene angår den samlede daglige arbejdstid. Det er således bekræftet af beskæftigelsesministeren, at det ikke er et krav efter loven, at der sker registrering af, hvornår på dagen arbejdstiden ligger.

Opbevaring og udlevering
Det er et krav efter loven, at registreringen er tilgængelig for den enkelte medarbejder under ansættelsen. Herudover skal arbejdsgiveren opbevare oplysninger i fem år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af medarbejderens gennemsnitlige ugentlig arbejdstid (48-timers reglen).

Undtagelse for selvtilrettelæggere
Det følger af loven, at der er mulighed for at undtage visse medarbejdere (”selvtilrettelæggere”) fra reglerne i arbejdstidslovens § 3 (pause), § 4 (48-timers reglen) og § 5 (natarbejde). Undtagelsen gælder, hvis arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastlægges på forhånd, eller når medarbejderen selv kan fastsætte arbejdstiden, hvor der er tale om medarbejdere, der kan træffe selvstændige beslutninger eller som har ledelsesmæssige funktioner.

Det vil i alle tilfælde være en konkret og individuel vurdering af den enkelte medarbejders ansættelsesforhold, herunder blandt andet om medarbejderen har betydelig indflydelse på placeringen af arbejdstiden.

Hvis medarbejderen skal undtages kravet om registrering af arbejdstid, er det på nuværende tidspunkt ligeledes et krav, at medarbejderen er undtaget reglerne om hviletid i hviletidsbekendtgørelsen. Dansk Erhverv arbejder for en harmonisering af undtagelsen i hviletidsbekendtgørelsen og arbejdstidsloven.

Dansk Erhverv bemærker
På baggrund af den føromtalte EU-dom har det været uundgåeligt med implementering af et krav om arbejdstidsregistrering i dansk ret. Dansk Erhverv har løbende arbejdet for at gøre implementeringen af dommen så lempelig som overhovedet muligt, således at der ikke bliver pålagt virksomhederne yderligere administrative byrder end påkrævet efter EU-rettens dom.

Kurser om arbejdstid
Dansk Erhverv afvikler frem mod lovens ikrafttræden en række kurser og webinarer omkring de nye regler.