Ny rapport: Fortsat store udfordringer med hvidvask af kontanter

Kontantomløbet stiger, men kontantforbruget falder – hvidvaskning af kontanter er en af de største nationale sårbarheder, vurderer Hvidvasksekretariatet i ny temarapport for 2024. Kriminelle aktører flytter store værdier via kontanter, da de er vanskelige at spore for myndighederne, og kan dermed sikre, at kriminelle aktører forbliver anonyme. Særligt detailhandlen er ramt af de kriminelle handlinger. 

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, og danskernes brug af kontanter til betaling og værdiopbevaring er faldet markant. Men selvom færre borgere bruger kontanter, så er kontantomløbet fortsat højt.  

Ifølge en ny undersøgelse fra Hvidvasksekretariatet, var der i 2023 et omløb af danske kontanter for samlet 68 mia. kr. Dette er en betydelig stigning fra 1991, hvor kontanternes værdi kun udgjorde 28 mia. kr. Det usædvanlige er, at samtidig er kontantbetalinger faldet fra 60 pct. til 9 pct., hvilket viser det såkaldte “kontantparadoks”.  

Baseret på internationale estimater, og den amerikanske økonom Kenneth Rogoffs, har Hvidvasksekretariatet estimeret, at mellem 24-28 milliarder kroner i kontanter indgår i den kriminelle økonomi i Danmark. Det svarer til, at omkring 25-29 pct. af den kriminelle økonomi er i kontanter. Estimaterne skal tages med store forbehold, fordi det i sagens natur er nærmest umuligt at opgøre profitten ved kriminalitet. 

Udfordringer ved brugen af kontanter 
En af de største udfordringer ved kontanter er deres anonymitet og lave sporbarhed. Kontanter kan nemt skifte hænder uden at efterlade digitale spor, hvilket gør dem attraktive for kriminelle aktører, der ønsker at skjule oprindelsen af deres midler. Kontanter kan anvendes til at betale sorte lønninger, finansiere ny kriminalitet, eller ombyttes til andre værdier, hvilket gør dem til et centralt redskab i hvidvaskning.  

Detailhandlen oplever store udfordringer med kunder, der forsøger at hvidvaske penge ved små køb og returneringer, særligt med 1.000-kronesedler. Da detailhandlen ikke er fuldt omfattet af hvidvaskloven, bliver de et "nemt offer" for kriminelle aktører. 

Nationale tiltag på kontantområdet har indflydelse på hvidvask 
De seneste to år er der sket væsentlige ændringer på kontantområdet for at imødekomme nævnte udfordringer. Hvidvasksekretariatet vurderer, at særligt tre ændringer har omfattende indvirkning på, hvordan kriminelle aktører anvender kontanter i den kriminelle økonomi:  

1. Danske pengeinstitutter er blevet mere tilbageholdende med at modtage danske kontanter fra udenlandske pengeinstitutter, og det er derfor blevet vanskeligere at bruge eller veksle danske kontanter i udlandet 
2. Nationalbankens beslutning om en udfasning af 1.000-kronesedlen frem mod maj 2025, har en betydelig rolle i hvidvaskning af kontanter. Hvidvasksekretariatet vurderer, at mange kriminelle aktører vil forsøge at hvidvaske pengene gennem detailhandlen – som også er blevet bevist over de seneste måneder. 
3. Nedsættelse af kontantforbudsgrænsen fra 20.000 til 15.000 kroner.  

Behov for at kunne sige nej tak til kontanter  
Givet de betydelige udfordringer og risici forbundet med kontanter, bør det være muligt for detailhandlen at sige nej tak til kontanter. Ved at reducere brugen af kontanter og fremme digitale betalingsformer, kan vi i fællesskab mindske de muligheder, kriminelle har for at hvidvaske penge. Desuden kan det hjælpe med at beskytte detailhandlen mod at blive udnyttet som redskab til hvidvask 

Læs Hvidvasksekretariatets rapport her