;
Gemt

Er din virksomhed underretningspligtig efter Hvidvaskloven? Ny vejledning klæder jer på til tilsynsbesøg

02. maj 2024

Er du underlagt Hvidvaskloven, så kan du forvente at få et tilsynsbesøg. Det kan du finde hjælp til at forberede dig på her.

Revisorer, eksterne bogholdere, serviceprovidere, skatterådgivere, ejendomsmæglere, kunsthandlere, spiludbydere, advokater og finansielle virksomheder er omfattet af Hvidvaskloven. Det betyder, at der er en række krav til din virksomhed for at minimere risikoen for, at den bliver misbrugt af kriminelle til hvidvask eller terrorfinansiering.

Kort fortalt betyder det, at din virksomhed skal have relevante politikker, forretningsgange og kontroller.

De underretningspligtige virksomheder er delt ud på 4 myndigheder, der vejleder virksomhederne – og kontrollerer, at reglerne bliver overholdt.

Driver du en finansiel virksomhed eller advokatvirksomhed, er det henholdsvis Finanstilsynet og Advokatsamfundet, der er tilsynsmyndighed. For spiludbydere er det Spillemyndigheden. De resterende virksomheder har Erhvervsstyrelsen som tilsynsmyndighed.

Alle myndighederne har lavet vejledninger, der kan hjælpe jer med at leve op til kravene. Og her er der god hjælp at hente. De kan findes på myndighedernes hjemmeside.

Erhvervsstyrelsen har udgivet en ny vejledning, der hjælper virksomheder med god og relevant viden før, under og efter et tilsynsbesøg.

Vejledningen findes her:

Processen for et tilsynsbesøg fra Erhvervsstyrelsens hvidvasktilsyn | erhvervsstyrelsen.dk

Selvom jeres virksomhed er underlagt en anden tilsynsmyndighed end Erhvervsstyrelsen, er der relevant viden at hente, da reglerne er de samme.

  • 3 gode råd
  • Undersøg om jeres virksomhed er underretningspligtig efter Hvidvaskloven
  • Undersøg hvilken tilsynsmyndighed I er underlagt
  • Start med at læse vejledningerne fra jeres tilsynsmyndig

 

Kontakt

Finans, Medier & Kreative Erhverv

Poul Dahlgaard

Chefkonsulent
Medarbejderprofil