Flere kommuner arbejder med CO2-reduktion, når de køber ind hos private

22 ud af 98 kommuner har CO2-reduktionsmål i deres indkøbsstrategier. Det er en stigning fra 12 kommuner i 2022. Men selvom bæredygtighed og klima fylder mere i kommunerne, er det stadig relativt få kommuner, der omsætter intentionerne til reduktionsmål. 

Kommunerne køber hvert år ind for ca. 129 milliarder kroner, og det fører et betydeligt klimaaftryk med sig. I 2021 løb kommunernes klimaaftryk op i lige knap 6,8 millioner ton CO2-ækvivalenter, ifølge Energistyrelsen og Økonomistyrelsen. 

Derfor er der et stort potentiale for at reducere kommunernes klimaaftryk på indkøb. 

Reduktionsmål for CO2 fylder mere i kommunernes strategier for indkøb 
En kortlægning af Dansk Erhverv viser, at 22 kommuner arbejder med CO2-reduktionsmål for indkøb. I 2022 var det kun 12 kommuner, der havde en CO2-reduktionsmål for deres indkøb. 

”Flere kommuner begynder at arbejde strategisk med at reducere deres klimaaftryk gennem indkøb. Det er positivt. Men ud af 98 kommuner er 22 ikke særlig mange, selvom det er en stigning. En af årsagerne kan være, at det er svært at omsætte intentioner til mål”, forklarer Morten Jung, der er markedschef i Dansk Erhverv for offentlig-privat samarbejde.  

Forskel på reduktionsmål og at anvise vejen derhen 
Til trods for at flere kommuner arbejder med CO2-reduktion i deres indkøbsstrategier, er der forskel på i hvilken udstrækning reduktionsmålet er konkretiseret. 

”Reduktionsmål er f.eks. at sænke CO2-udledningen med 70 procent i 2030 eller at være klimaneutrale i 2030. Men at gå fra at sætte et mål til at anvise vejen derhen kan være en sværere øvelse”, siger Morten Jung. 

Nogle kommuner arbejder derfor med bæredygtige delmål frem for reduktionsmål, f.eks. mål om 80 pct. økologiske fødevarer i 2025.  

”CO2-reduktionsmål kan være med til at sætte en politisk retning, og derfor mener vi også, at der skal fastsættes et bindende reduktionsmål for offentlige indkøb. Det ændrer dog ikke på, at konkretiseringen kan være en svær opgave, og her kan vi lade os inspirere af hinanden på tværs af de kommuner, der i forvejen arbejder med at anvise vejen derhen”, fortæller Morten Jung. 

Her peger Morten Jung bl.a. på, at en af kommunerne er ved at fastsætte en baseline for den nuværende CO2-belastning og derigennem reducere antallet af leveringer og brug af fossilfri brændstof i varebiler. En anden kommune arbejder med en model for CO2-budgetlægning, der skal anvendes til at lave måltal for reduktion af CO2-forbruget, og det skal danne grundlag for et konkret reduktionsmål for kommunens indkøb.