Morten Langager: Skru ned for regelmaskinen i EU

Danske virksomheder bliver i disse år begravet i regler og administrative byrder fra EU - svarende til over 30 milliarder kroner årligt. Det er et kæmpe problem, der skal løses i EU. Frem mod EP-valget den 9. juni sætter vi fokus på EU’s betydning for dansk erhvervsliv, og de udfordringer der skal løses af politikerne i Bruxelles.

Kommentar af Morten Langager, direktør Dansk Erhverv

GDPR, CSRD, CBAM, NIS2 og EUDR. De seneste år har danske virksomheder skullet forholde sig til bunkevis af nye direktiver og forordninger fra EU. Bag de mange forkortelser gemmer der sig gode in­tentioner, som Dansk Erhverv bakker op om: klimahandling, cybersikkerhed, beskyttelse af persondata og meget mere. Men forkortelserne gemmer samtidig på store omkostninger for virksomhederne, som skal implemen­tere, dokumentere og rapportere.

I Dansk Erhverv har vi lavet en ana­lyse, der viser, at danske virksomheder allerede i dag bliver pålagt administra­tive byrder for 30 milliarder kroner år­ligt. I de kommende år vil tallet stige til over 36 milliarder kroner – og største­delen af det skyldes lovgivning fra EU.

Byrderne tager ressourcer fra virk­somhedernes daglige drift. De skader Europas konkurrenceevne. Og de risikerer at sætte Europa endnu mere bagud i en verden, der haster fremad.

Regelmaskinen sætter udviklingen i stå
Derfor er der behov for, at vi skruer ned for regelmaskinen i EU. Det er vores budskab i Dansk Erhverv. Det er det nu, og det vil det også være, når Danmark næste år overtager EU-formandskabet.

Samtidig bør eksisterende lovgivning gennemgås for at vurdere, om byrden for virksomhederne står mål med formålet. For det her er ikke et nyt problem. EU-reguleringen er vokset støt over mange år. Og ja, regulering kan sætte tingene i bevægelse. Men lige nu sætter det tingene i stå, fordi virksomhederne begraves i papirarbejde.

Risiko for compliance frem for klimahandling
Helt konkret fylder for eksempel implementeringen af CSRD lige nu for mange virksomheder – direktivet, der betyder, at virksomheder fremover skal rapportere på bæredygtighed. I første omgang de største virksomheder og senere de mellemstore og små.

CSRD er uden tvivl blevet til med de bedste intentioner. Men bare den danske oversættelse af direktivet fylder 300 sider. Og i værste fald kan vi risikere, at det i de kommende år tvinger virksom­hederne til at fokusere mere på compli­ance end på klimaet – som ellers er sigtet med de mange siders lovgivning.

Vi får ikke nødvendigvis mere grøn omstilling af, at danske virksomheder skal bruge 7,5 milliarder kroner om året på at indrapportere til EU. Tværtimod kan det betyde, at penge, som virksom­hederne ellers kunne have investeret i energioptimering og grønne løsninger, i stedet bruges på rapportering. Det gæl­der særligt SMV’erne, som ikke har en hel afdeling, der kun beskæftiger sig med ESG. For dem kan det blive en mavepuster.

Mens Europas regelmaskine kører, buldrer USA derudad på blandt andet tech og tiltrækker foe eksempel enorme investeringer inden for AI. Igen et om­råde, hvor EU var hurtige til at vedtage regulering, men til gengæld er gevaldigt bagud på investeringer. Vi har samtidig et Kina, der automatiserer, innoverer – og nogle vil sige kopierer – og som på få år er blevet toneangivende i brancher, hvor europæiske virksomheder historisk har domineret.

Mere frihandel, mindre bureaukrati
Forstå mig ret. I Dansk Erhverv er vi kæmpe tilhængere af EU og de enorme fremskridt, som det indre marked har medført. Det er kun godt, at vi har fælles standarder, så danske virksomheder ikke skal forholde sig til 27 forskellige sæt lovgivning.

Men også det indre marked har sine udfordringer.

Tag for eksempel de nuvæ­rende udbudsdirektiver, som i år fylder 10 år. Direktiverne er en afgørende del af det indre marked og skal fremme kon­kurrencen og sikre, at flere virksomheder melder sig på banen, når det offentlige udbyder en opgave. Men en opgørelse viser, at der fra 2011-2021 faktisk er kommet mindre og ikke mere konkur­rence.

EU er heller ikke lykkedes med den forenkling, som ellers var et af målene med direktiverne. Det bør et nyt parla­ment og en ny kommission rette op på, så vi får en mere lige og åben konkur­rence om de offentlige indkøb.

En anden udfordring ligger inden for e-handel. Lige nu skyller en masse legetøj ind i Europa fra for eksempel TEMU. Og det er jo kun godt med konkurrence. Men når vi for nylig lavede en europæisk undersøgelse, der viste, at 18 af 19 stykker legetøj købt på TEMU er farlige for børn, viser det, at noget er galt. For mens euro­pæiske virksomheder skal leve op til nogle af verdens skrappeste regler om miljø og sikkerhed, har vi huller i lovgiv­ningen og en mangelfuld håndhævelse, som gør, at udenlandske virksomheder konkurrerer på nogle helt andre vilkår.

Derfor står vi ved en korsvej, hvor vi skal vælge, hvordan fremtidens Europa skal se ud. Tror vi, at vi kan fastholde Europas plads i verden ved at sømme den fast med forordninger og direktiver? Eller vil vi sikre, at virksomhederne kan skabe den innovation, som historisk har gjort Europa til hjemsted for nogle af verdens bedste og grønneste samfund?

I Dansk Erhverv mener vi, vejen er klar: EU blev dannet for at skabe fred og fri­handel, ikke for at skabe bureaukrati og byrder. Det er på tide, at EU finder tilbage på sporet. For både danske virksomheder og Europas konkurrenceevne har brug for et skarpt, stærkt og fokuseret EU.