; ;
Gemt

Affaldssortering på arbejdspladsen: Få en nem 5-trins guide

17. maj 2024

I 2023 kom der nye krav til sortering af affald på arbejdspladsen. Er I ikke gået i gang med at få opsat affaldssortering, eller er I endnu ikke i mål, så få her en guide til de vigtigste step i processen.

For at øge genanvendelse af affald har alle virksomheder fra 1. januar 2023 skullet sortere deres husholdningslignende affald i overensstemmelse med kravene i Affaldsbekendtgørelsen.

Kravene gælder for de 10 affaldsfraktioner:

  • Madaffald
  • Papir
  • Pap
  • Glas
  • Metal
  • Plast,
  • Mad- og drikkekartoner
  • Farligt affald
  • Tekstilaffald
  • Restaffald

Husholdningslignende affald dækker groft sagt affald, som man også kunne have produceret i husholdninger.

Miljøministeriets definition er:

”Affald som er frembragt af virksomheder og som i sammensætning svarer til affald fra private husholdninger. I praksis består det husholdningslignende erhvervsaffald primært af affald fra servicesektoren, men omfatter også fx affald fra kantiner og kontorer på industrivirksomheder.”

Guide til de vigtigste step i processen:
Er I endnu ikke kommet i gang med affaldssortering, eller er I endnu ikke helt i mål kommer her en guide til de vigtigste trin i processen:

  1. Skab overblik over hvilke affaldstyper der ryger i skraldespanden
    Her kan der tages udgangspunkt i de 10 affaldsfraktioner madaffald, papir, pap, glas, metal, plast, mad- og drikkekartoner, farligt affald, tekstilaffald og restaffald, men er der særlige andre affaldsfraktion f.eks. flamingo, så skal det også udsorteres.

  2. Find en affaldsindsamler der kan indsamle jeres affald
    Energistyrelsen fører et register over godkendte affaldsindsamlere. Registeret kan bl.a. bruges til at tjekke, om en virksomhed er godkend som affaldsindsamler i Danmark.

  3. Få opsat skraldespande for de affaldstyper, der skal sorteres;
    I henhold til reglerne kan visse affaldstyper indsamles sammen f.eks. glas og metal i samme spand. Snak med jeres affaldsindsamler om, hvad mulighederne er.

  4. Sæt affaldspiktogrammer på jeres skraldespande
    Der er kun krav til at sætte piktogrammer, der indikerer, hvilket affald der må komme i spanden, på det indsamlingsmateriel der tømmes af affaldsindsamlerene. Det kan dog også være en fordel at sætte dem på spande på kontoret. Affaldspiktogrammerne kan downloades gratis.

  5. Find flere oplysninger i Miljøstyrelsens kampagnemateriale
    Miljøstyrelsen har udviklet materiale, der skal hjælpe virksomhederne med at forstå reglerne, implementerer sorteringen og formidle ændringerne til medarbejderne: Affaldssortering nytter (mst.dk)

Hvis I har spørgsmål til sortering af affald, så tag fat i jeres kommune, som er myndighed på området.

Kontakt

Klima, energi og miljø

Marianne Ladekarl Thygesen

Chefkonsulent
Medarbejderprofil