; ;
Gemt

Nu ændres producentdefinition for producentansvar på emballage: Se hvordan, din virksomhed bliver omfattet

27. maj 2024

Virksomheder, der sætter emballage eller påfyldt emballage på det danske marked, skal senest 31. august i år være registeret. Miljøministeriet har ændret definition for hvilke virksomheder, der skal registreres. Læs med her, og blive klogere på de nye definitioner:

I Danmark indføres der fra d. 1. juli 2025 udvidet producentansvar på emballage. Det betyder, at hvis du sætter emballage eller påfyldt emballage på det danske marked, så skal du på salgstidspunktet forudbetale for indsamling og behandling af emballagen, når det bliver til affald.

Virksomheder der bliver omfattet af det udvidet producentansvar, skal være registeret ved ⇒ Dansk Producentansvarsenest d. 31. august i år.

Mikrovirksomheder undtages og fabrikanten får ansvaret
Den første april i år blev producentdefinitionen vedtaget, men allerede i maj er definitionen blevet ændret, som det fremgår af Registerbekendtgørelsen. Ændringerne har betydning for mikrovirksomheder og virksomheder der fremstiller og sælger emballage til mikrovirksomheder.  

Mikrovirksomheder der køber emballage i Danmark:
Det er jeres leverandør, der bliver producentansvarlig, og skal betale for at sætte emballagen på markedet.

Mikrovirksomheder der importerer emballage eller påfyldt emballage til Danmark:
Det er mikrovirksomheden, der bliver producentansvarlig, og skal betale for at sætte emballagen på markedet.

Opfyld dit ansvar ved at melde dig ind i en kollektivordning
Bliver jeres virksomhed producentansvarlig kan man melde sig ind i en kollektivordning, som overtager jeres ansvar.

Dansk Erhverv er medstifter af kollektivordningen VANA, sammen med DI, L&F og DagSam. Det er gjort for at sikre, at der var en kollektiv ordning, der kunne løfte producenternes ansvar på en omkostningseffektiv og miljømæssigt forsvarlig måde.

Dansk Erhverv støtter op om arbejdet i VANA og anbefaler den som kollektiv ordning. Der er også andre ordninger, og en oversigt over disse kan findes på Dansk Producentansvars hjemmeside.

Baggrunden for ændringerne
I 2018 blev det besluttet, at alle EU-lande skal have udvidet producentansvar på emballage. I Danmark er man ved at implementere reglerne. Samtidig med dette forhandles der nye krav til udvidet producentansvar på emballage i EU, hvilket blev vedtaget i marts. De nye krav vil på sigt skulle implementeres i Danmark, derfor ønsker Miljøministeriet allerede nu at gøre den danske producentdefinition tilsvarende den, der alligevel på sigt skal gælde. Det fremgår også af høringsbrevet, som du kan læse her.

Definition af en mikrovirksomhed:

Beskæftiger under ti personer og har en årlig omsætning (det beløb, der er indtjent i en bestemt periode) eller årlig balance (en oversigt over virksomhedens aktiver og passiver) under 2 mio. EUR.

 

Læs også:

Kontakt

Klima, energi og miljø

Marianne Ladekarl Thygesen

Chefkonsulent
Medarbejderprofil
Klima, energi og miljø

Andreas Hastrup Clemmensen

Chefkonsulent
Medarbejderprofil