Gemt

Biosolutions High Level Summit 2024: Se billeder og video fra dagen

07. november 2024

For andet år i træk inviterede Dansk Erhverv og Alliance for Biosolutions i samarbejde med Novo Nordisk Fonden og DI Bio til Biosolutions High Level Summit i Fællessalen på Christiansborg. 

Danmark er en førende aktør på den globale biosolutions-scene – vi udvikler banebrydende, klimavenlige løsninger baseret på naturens egne mikroorganismer, som bakterier, alger og svampe, der løfter bæredygtighed til nye højder på industriel skala. Med de rette betingelser kan biosolutions blive en af de afgørende nøgler til fremtidens grønne vækst.

På dette års topmøde samledes hele biosolutions-økosystemet i Danmark og Europa med ét klart mål: at sætte fokus på biosolutions som en essentiel del af EU’s fremtidige regulering og at varme op til det danske EU-formandskab i 2025. De innovative løsninger inden for biosolutions kræver nemlig en tilpasset regulering, der gør det muligt at få dem hurtigere på markedet. Samtidig er der et stort behov for at tiltrække mere risikovillig kapital til denne sektor, så den kan stå side om side med brancher som life science og vindenergi som en dansk succeshistorie.

Topmødet blev afholdt den 30. oktober 2024 i Fællessalen på Christiansborg i samarbejde med klimaordfører for Venstre Linea Søgaard-Lidell. Her kan du se billeder fra dagen og (gen)opleve stemningen fra dagen:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kontakt

Klima, energi og miljø

Anne Lerche

Chefkonsulent
Medarbejderprofil