Gemt

Dansk Erhverv: Vi skal have flere unge iværksættere – sådan gør vi!

01. november 2024

Det skal være nemmere for unge at kaste sig ud i iværksætteri, for de skal være med til at sikre fremtidens velstand og velfærd. Derfor har Dansk Erhverv udformet 5 forslag til at styrke iværksætterkulturen hos danske børn og unge. Se dem her.

Den næste generation af iværksættere skal sikre den fremtidige vækst og velstand og opretholde det høje velfærdsniveau i Danmark.

Derfor er det helt afgørende, at vi skaber de bedste rammer for unge iværksættere og gør det nemmere at kaste sig ud i iværksætteri, selvom man er under 18 år.

Desværre oplever mange unge, at de mangler de nødvendige kompetencer og den rette støtte til at lykkes som iværksættere.

Hos Dansk Erhverv har vi derfor udformet fem forslag, som kan være med til at styrke iværksætterkulturen hos børn og unge i Danmark. Forslagene er udformet i samarbejde med Louise Bjerre, CEO i Igen, og Rasmus Kolbe, CEO i Flimmer, som er blandt de syv løver i DR-programmet Løvens Hule Junior.

For at styrke iværksætterkulturen blandt børn og unge skal vi stare med at give dem de rette kompetencer, værktøjer og modet til at springe ud i iværksætteriet.

Bliv klogere på Dansk Erhvervs fem forslag nedenfor.

5 forslag, der skal styrke iværksætterkulturen hos unge

  1. Styrk iværksætteri i uddannelsessystemet:
    Iværksætteri bør integreres i uddannelserne allerede fra folkeskoleniveau og op gennem ungdomsuddannelserne. Undervisningen skal foku-sere på praktiske færdigheder som idéudvikling, forretningsforståelse, økonomi og innovation.

  2. Styrk tværfagligheden på uddannelsesinstitutioner og eksisterende projekter:
    Fortsæt arbejdet med Projekt Edison, Løvens Hule Junior, Unge Forskere mv. Skab samtidig et incitament til at fremme tværfaglige projekter i de eksisterende projekter.

  3. Styrk adgangen til kapital og finansiering:
    Mange unge iværksættere mangler kapital til at realisere deres idéer. Der bør skabes bedre muligheder for tidlig finansiering, fx gennem mikro-legater, iværksætterfonde eller investeringsordninger, der er målrettet unge talenter.

  4. Gør det lettere at starte og drive virksomhed:
    Forenkling af reglerne og digitalisering af proces-ser kan gøre det lettere og mere attraktivt at starte en virksomhed. Derudover skal børn over 15 år have mulighed for at starte eget CVR-nummer med inspiration fra Norge, hvor man har skabt en sandkasseordning.

  5. Fremhæv iværksætteri som en karrierevej:
    Iværksætteri skal anerkendes og synliggøres som en attraktiv karrieremulighed på linje med andre erhverv. Dette kan blandt andet gøres gennem rollemodeller, kampagner, TV, radio og priser, der hylder unge iværksættere, men også viser nogle ærlige historier om iværksætteri.

Flere unge iværksættere - policyforlag

pdf

Download

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Freja Brandhøj

Chef for iværksætterpolitik
Kommunikation & Presse

Nadia Maja Bech

Journalist/kommunikationskonsulent