Gemt

Nu træder den nye produktsikkerhedsforordning (GPSR) i kraft: Det skal du være opmærksom på

13. november 2024

Fra 13. december 2024 skal produkter, der sælges til forbrugere, leve op til en ny EU-forordning om produktsikkerhed. Der ændres generelt ikke på kravene til sikre produkter, men der fastsættes blandt andet nye regler for mærkning, produktsikkerhed ved e-handel og brug af nye teknologier.

GPSR (den generelle produktsikkerhedsforordning) træder i kraft den 13. december. Den gælder for alle virksomheder, der sælger produkter, men den er særligt relevant for de erhvervsdrivende, der sælger produkter, som ikke har deres egen regulering.

Formålet med GPSR-forordningen er at styrke sikkerheden for produkter, der sælges både i fysiske butikker og online, styrke markedsovervågningen mod ulovlige produkter og forbedre forbrugerrettighederne for dem, der har købt et usikkert produkt.

De nye regler indebærer blandt andet skærpede krav til mærkning af produkter, nye retningslinjer for fjernsalg, nye forpligtelser ved uheld, mulighed for at forbrugere kan registrere sig i kundedatabaser eller loyalitetsprogramer, samt at forbrugeren skal kompenseres, hvis et produkt tilbagekaldes.

Den erhvervsdrivendes forpligtelser 
Produkterne bliver i hovedtræk omfattet af de samme pligter og ansvarssystemer, som allerede kendes og gælder for produkter omfattet af den harmoniserede EU-lovgivning for produktsikkerhed (også kaldet NLF-lovgivningen), som bl.a. gælder for produkter som legetøj, LVD, maskiner, medicinsk udstyr og byggevarer. Ligesom for disse områder, skal der være en ansvarlig person i EU til at sikre, at produkternes tekniske dokumentation og sikkerhedsinformation er tilgængelig for myndighederne. 

Med den ny forordning bliver det mere klart, hvilken rolle og forpligtelser de forskellige økonomiske operatører har. I forordningen kapitel III beskrives pligter nøje for fabrikanter, importører, distributører og autoriserede repræsentanter.

Fremover skal erhvervsdrivende have interne procedurer, guidelines eller andre konkrete processer for produktsikkerhed.

Kontakt

Handel

Marianne Eltong Gade

Politisk konsulent, sekretariatschef
Medarbejderprofil
Handel

Krestine Greve

Chefkonsulent