Kulturpas til unge: En god idé, der kræver erhvervslivets hjælp

En ny aftale om et kulturpas til 140 millioner kroner blev præsenteret i går. Formålet er at give flere unge i alderen 15-24 år en indgang til nye fællesskaber og på sigt videre i uddannelse eller job. Men hvis passet ikke bliver let at bruge og knyttes tættere til erhvervslivet, kan satsningen risikere at skuffe, advarer Dansk Erhverv.

I Danmark er der omkring 43.000 unge mellem 15 og 24 år, der hverken er i job eller under uddannelse. Det skaber udfordringer både for de unge selv og for samfundet, især i en tid, hvor virksomheder skriger på arbejdskraft.

Med kulturpasset er håbet at styrke denne gruppes muligheder og samtidig bringe dem tættere på uddannelse og beskæftigelse. Passet skal tilbyde 50.000 unge adgang til en bred vifte af kultur-, forenings- og idrætsaktiviteter og finansieres med 140 millioner kroner over de næste to år.

Et digitalt kulturpas
Kulturpasset vil fungere som et digitalt betalingskort med 2.000 kroner til hver bruger – 1.000 kroner om året i 2025 og 2026. Inden det bliver til virkelighed, skal den digitale løsning dog i udbud. Her opfordrer Dansk Erhverv til, at man benytter allerede eksisterende betalingssystemer frem for at udvikle noget nyt fra bunden.

Skal kulturpasset blive en succes hos de unge, skal det være så nemt som muligt at bruge. Samtidig skal det kunne bruges bredt for at fange flest mulige i målgruppen.

Bred anvendelse er afgørende
For at få succes skal kulturpasset være enkelt at bruge og favne bredt. Dansk Erhverv glæder sig derfor over, at passet vil kunne anvendes til et væld af aktiviteter – lige fra brætspil og museumsbesøg til biografture, fitness og zoologiske haver. Det er vigtigt, at så mange som muligt i målgruppen kan finde noget, der tiltaler dem.

Erhvervslivet som nøglepartner
Men hvis kulturpasset for alvor skal have effekt, er det afgørende, at erhvervslivet inddrages. Passet skal ikke blot støtte kultursektoren, men også bidrage til at koble unge med konkrete jobmuligheder og praktikpladser. Derfor foreslår Dansk Erhverv, at erhvervslivet får en aktiv rolle i det nationale partnerskab, der skal drive initiativet.

Dansk Erhverv repræsenterer ikke kun kulturvirksomheder, men også en bred vifte af detailhandlen, turisme og serviceerhverv, der allerede i dag skaber fritidsjob og lærlingepladser for mange unge. Erhvervslivet har derfor både erfaringen og netværket til at hjælpe unge videre fra kulturfællesskaber til arbejdsfællesskaber.

En del af en større indsats
Tidligere på året fremlagde Dansk Erhverv et ungeudspil med 83 konkrete forslag til at få flere unge i job og uddannelse. Et af forslagene handler netop om tættere samarbejde på tværs af sektorer og civilsamfund.

Hvis kulturpasset skal leve op til sit potentiale, skal det samme gælde her: Erhvervslivet skal tænkes med ind fra starten.