Gemt

1.000 kronesedlen udfases: Der mangler stadig at blive indsamlet millarder

27. november 2024

Butikkerne kan forvente, at der i den kommende tid vil blive anvendt flere 1.000-kronesedler i takt med, at fristen for brug af sedlerne nærmer sig. 

7 milliarder kroner.

Det er det beløb, som stadig mangler at blive indsamlet af de 1.000 kronesedler, der bliver ugyldige fra 31. maj 2025.

Det viser en opgørelse fra Nationalbanken, som løbende udregner det såkaldte seddelomløb. Begrebet dækker over, forskellen mellem de sedler, der er udstedt af Nationalbanken på et givent tidspunkt, og de sedler, der er returneret til Nationalbanken på samme tidspunkt.  

Det skal du være opmærksom på som virkosmhed 
Dansk Erhverv forventer, at anvendelsen af 1.000-kronesedler i detailhandlen gradvist vil stige i de kommende måneder. Det forventes især, at indleveringen af sedler vil intensiveres frem mod deadline den 31. maj 2025. Derfor opfordres betalingsmodtagere til at sikre, at der er tilstrækkelige byttepenge i kassen.

Samtidig skal du være opmærksom på, at det er muligt for betalingsmodtagere at afvise 1.000-kronesedler ved køb under 250 kroner. Det skal skabe en balance mellem fortsat mulighed for kontantbetaling og hensynet til både sikkerheden for butiksansatte og de ekstra omkostninger, der er forbundet med kontanthåndtering. 

Sådan går indsamlingen

I oktober måned blev der indleveret 1.000-kronesedler for 0,7 mia. kr., og det resterende omløb af 1.000-kronesedlen er pr. 31. oktober 2024 opgjort til 4,2 mia. kr. For de ældre sedler, som stammer fra før 2009-serien, er der fortsat 2,8 mia. kr. tilbage i brug. 

Samlet set er der således blevet indleveret sedler fra de berørte serier til en samlet værdi af 17,5 mia. kr. pr. 31. oktober 2024. Der mangler dog fortsat 7 mia. kr., før Nationalbankens indsamling er fuldført.

Læs også

Kontakt

Handel

Henrik Lundgaard Sedenmark

Fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed
Medarbejderprofil