Nationalt Prioriteringsråd skal sikre fremtidens sundhedsinvesteringer

Regeringen har præsenteret en aftale til en sundhedsreform, som bl.a. indeholder etableringen af et Nationalt Prioriteringsråd, som, ifølge aftalen, skal fremme en tværgående, transparent og systematisk prioritering i sundhedsvæsenet. Det Nationale Prioriteringsråd skal være med til at sikre mest mulig sundhed for pengene og frigøre ressourcer, der kan anvendes til at fremtidssikre sundhedsvæsenet, og dermed imødekomme de store udfordringer, det danske sundhedsvæsen står over for.

Velfærden og velstanden er kronisk presset
Befolkningen bliver ældre, lever længere og får flere kroniske sygdomme. Det betyder flere hospitalsindlæggelser og et større behandlingsbehov. Og sundhedsvæsenet, som i forvejen er presset på grund af mangel på sundhedspersonale, er ikke gearet til at imødekomme disse udfordringer. Vi bliver altså færre, der skal passe på flere.

Sundhedsudfordringerne presser samtidig den danske velfærd og velstand. Alene den ændrede alderssammensætning vil frem mod 2030 koste knap 30 mia. kr. og alt andet lige skabe massivt underskud på de offentlige finanser. Sundhedsstyrelsen har ligeledes dokumenteret de store omkostninger, der er for samfundet ved ikke at forebygge sygdom.

Hertil kommer, at kronikernes lavere deltagelse på arbejdsmarkedet, end ikke-kronikernes, svarer til, at det danske samfund har knap 70.000 færre fuldtidsbeskæftigede i arbejdsstyrken. Læg dertil, at der i takt med, at antallet af personer med kronisk sygdom stiger, så stiger antallet af pårørende også, og arbejdsmarkedsdeltagelsen for pårørende til personer med en kronisk sygdom er lavere end for personer, der ikke er pårørende. Samlet set trækker otte kroniske sygdomme knap 15.600 fuldtidsbeskæftigede pårørende ud af arbejdsstyrken. Bedre behandling af personer med kronisk sygdom giver dermed potentiale til et øget arbejdsudbud, mere lighed på arbejdsmarkedet blandt pårørende – og mere lighed i sundhed og velstand blandt borgerne.

Sundhedsprioritering rimer på sundhedsinvestering
Danmark længe har brystet sig af at have et af verdens bedste sundhedssystemer, hvor patienterne er sikret den nyeste og mest effektive behandling, men denne førerposition er ved at gå tabt. I de seneste tre år har danske patienter fået adgang til stadig færre og færre innovative behandlinger. Det er en bekymrende udvikling, som har store konsekvenser for både patienterne og samfundet. Derfor står vi også overfor at skulle prioritere i det danske sundhedsvæsen.

Det er helt givet, at vi skal sikre mest mulig sundhed for pengene og sørge for at prioritere sundhedsvæsnets ressourcer. Det indebærer både at få folk hurtigere raske efter sygdom og at forebygge, at folk bliver syge i første omgang. Derfor er det også nødvendigt at betragte adgangen til nyeste og bedste behandlinger som en sundhedsinvestering for Danmark og sikre, at ny innovation tages i brug. Sundhedsinvesteringer i diagnostik, vacciner, teknologi og lægemidler vil derudover også bidrage til resten af den sundhedsmæssige værdikæde.

I Dansk Erhverv mener vi, at sundhedsprioriteringer skal ses i et langsigtet investeringsperspektiv. Investeringer i sundhed er en investering i fremtidig velstand for borgere, patienter og samfund.

Derfor har vi udarbejdet tre overordnede anbefalinger til et kommende Nationalt Prioriteringsråd.

• Nedsæt ekspertudvalg for sundhedsinvesteringer
• Sikre demokratiske, målbare principper for sundhedsprioritering
• Sundhedsprioritering er ikke en ”one-size-fit-all” model

Læs mere om de tre anbefalinger ved at klikke på linket herunder.