Nyt direktiv fra EU: Skal sikre bedre vilkår for platformsarbejdere

EU’s ministerråd vedtog den 14. oktober 2024 et direktiv, der skal forbedre forholdene for digitale platformsarbejdere, idet mange i dag arbejder som selvstændige, selvom de reelt er lønmodtagere. Direktivet skal gøre det lettere for disse personer at opnå lønmodtagerrettigheder.

Hvad er platformsarbejde?
Direktivet definerer digitale arbejdsplatforme som enhver fysisk eller juridisk person, der leverer en tjeneste, som opfylder alle følgende krav:

• Den leveres, i det mindste delvist, på afstand ved hjælp af elektroniske midler, såsom et websted eller en mobilapplikation
• Den leveres på anmodning af en tjenestemodtager
• Den omfatter som en nødvendig og væsentlig del tilrettelæggelsen af det arbejde, der udføres af enkeltpersoner mod vederlag, uanset om arbejdet udføres online eller et bestemt sted
• Den involverer brugen af automatiserede overvågnings- eller beslutningsmekanismer.

Platformsarbejde dækker derfor over mange forskellige typer af arbejde, fx oversættelse af dokumenter, levering af dagligvarer, madudbringning eller andet.

Typisk vil en slutbruger bestille en ydelse via en app, hvorefter automatiserede processer vil fordele opgaven til en platformsarbejder, hvorefter platformsarbejderen leverer den bestilte ydelse.

Øget fokus på ansættelsesforhold og arbejdsvilkår
Direktivet indfører en ny "formodning om ansættelse", der skal hjælpe platformsarbejdere med at opnå lønmodtagerrettigheder, når de reelt arbejder som lønmodtagere. Dette betyder adgang til rettigheder såsom feriepenge, arbejdstidsregler og forudsigelighed omkring arbejdsvilkår m.v.

Direktivet indfører derudover regler for algoritmisk ledelse, der skal gøre det nemmere for platformsarbejdere at gennemskue, hvordan platformen overvåger og planlægger arbejdet gennem algoritmer. Det omfatter blandt andet regler om, at platformsarbejdere ikke må opsiges via algoritmiske beslutninger alene, men at der altid skal være en menneskelig beslutning bag en opsigelse.

Formodningsreglen
Direktivet indfører en formodningsregel, hvorefter kontraktforholdet mellem en digital arbejdsplatform og en platformsarbejder formodes at være et ansættelsesforhold, når der konstateres forhold, der tyder på kontrol og ledelse i henhold til gældende national ret, kollektive overenskomster eller praksis i medlemsstaterne.

Det påhviler herefter den digitale arbejdsplatform at bevise, at det pågældende kontraktforhold ikke er et ansættelsesforhold som defineret i den enkelte medlemsstats nationale lovgivning.

Tidligere forslag til direktivet indeholdt konkrete betingelser for klassificeringen af platformsarbejderen, men dette er ikke medtaget i det endelige direktiv. Der er med det vedtagne direktiv derfor tillagt medlemsstaterne større frihed i forhold til implementering i national ret. 

Regler om algoritmisk ledelse på arbejdspladsen
Et andet formål med direktivet er at fastsætte regler for algoritmisk ledelse på digitale arbejdsplatforme, da arbejdsplatformene i høj grad benytter sig af algoritmer til organisering og ledelse af arbejdet. Reglerne har til formål at skabe større gennemsigtighed i arbejdsplatformenes brug af algoritmer til overvågning og personalebeslutninger.

Reglerne medfører blandt andet:

• Krav til oplysning om digitale arbejdsplatformes brug af automatiserede overvågnings- og beslutningssystemer
• Krav til menneskeligt tilsyn ved opsigelser og andre personalemæssige beslutninger
• Forbud mod anvendelse af private data i automatiserede systemer
• Sikring af adgang til information og høring for beskæftigede og deres repræsentanter.  

Implementering i Danmark inden for to år

Danmark har nu to år til at implementere direktivet, hvilket skal ske i dialog med arbejdsmarkedets parter.

Dansk Erhverv følger implementeringen af direktivet i dansk ret tæt og kommunikerer løbende ud om processen.

Kontakt Dansk Erhverv, hvis du har spørgsmål til platformsdirektivets eventuelle betydning for din virksomhed.