;
Gemt

Kasper Andersen, NNIT: ”Vi er i det offentlige for the long run”

22. oktober 2024

I en digital tidsalder spiller kompetente konsulenter en afgørende rolle i at modernisere og effektivisere den offentlige sektor. Ifølge Kasper Andersen, Head of Region Denmark hos NNIT, er Danmark blandt de førende lande indenfor digitalisering af den offentlige sektor, i en grad, som mange andre lande har svært ved at følge med i.  

Brobyggere mellem teknologi og forretning 
NNIT er et specialiseret konsulenthus, der leverer it-løsninger og konsulentydelser til primært life science-branchen og den offentlige sektor. Samarbejdet med de offentlige institutioner og styrelser handler i høj grad om, hvordan digitalisering og modernisering kan forbedre borgenes service-oplevelser og optimere ressourceanvendelsen. Ifølge NNIT, har de valgt at sætte særlig fokus på, at det ikke blot handler om digital ekspertise, men også om den forretningsmæssige forståelse.  

Her kan deres samarbejde med offentlige aktører fremhæves, hvor de udvikler og vedligeholder it-systemer for at sikre, at borgerne får forskellige ydelsesformer til tiden. Et andet eksempel er hvordan de har hjulpet sundhedsvæsenet med at adoptere teknologi og optimere patientforløb, så diagnosticeringer kan ske hurtigere, og patienterne kan få rette behandling til den rette tid. Det er ligeledes et centralt tema, at mange af den offentlige sektors it-systemer nærmer sig pensionsalderen, hvorfor NNIT, med deres erfaring, gør det muligt at modernisere systemerne, så de er tilpasset den demografiske udvikling og ny lovgivning.  

Kasper Andersen ser en vigtighed i, at man som rådgiver ikke blot sikrer her-og-nu resultater, men at de skaber langvarig værdi. Derfor er efterlivet af et projekt i lige så høj grad en essentiel del af NNITs tilgang ”Vi er i det offentlige for the long run” siger Kasper Andersen, og understreger virksomhedens langsigtede engagement i at sikre, at løsningerne fortsat skaber værdi over tid.  

Rekruttering af talenter: Branchen i fokus  
Ifølge Kasper Andersen er succes ikke kun baseret på det digitale håndværk, men også på de mennesker, der står bag. NNIT ser det som det som en altafgørende faktor, at branchen fortsat kan tiltrække og udvikle de bedste talenter indenfor netop deres felt. Over de senere år har konsulentbranchen fra tid til anden været udfordret på sit image. Ifølge Kasper Andersen har der været alt for stor fokus på enkelte negative historier, mens de mange gode eksempler ofte overses.

“Der er mange gode historier derude, og det er vores ansvar at fremhæve dem”.

Fokus på talentudvikling er afgørende for, at branchen fortsat kan levere løsninger, der skaber en reel forskel for både det private og det offentlige.  

Kontakt

Rådgivning & Rekruttering

Niels Hovmand

Chefkonsulent
Medarbejderprofil