Lennart Lajboschitz kalder sig en glad amatør. Nu har han vundet fornem pris for sit benspænderarbejde

Lennart Lajboschitz er manden bag kæmpesucceserne Tiger, Kanalhuset og Folkehuset Absalon. Nu har han modtaget prisen som Årets Helt for sit arbejde med at skabe fællesskaber i København. Vi har mødt superiværksætteren, der gør en dyd ud af at gøre livet uforudsigeligt for sine gæster.

Fotos: Jakob Møller, Dansk Erhverv

Lennart Lajboschitz smågriner og klør sig i det grå skæg, mens han gentager spørgsmålet:

”Hvad jeg tænker om at være en helt?”

"Jeg ser mig selv som en, der med fokus på det sociale prøver at skabe nogle ting, som har betydning for mig og for andre mennesker. Hvis det kan inspirere andre til noget lignende, så er jeg glad for at være en helt.”

Selvom Lennart Lajboschitz ikke ser sig som en typisk helt, så kan han ikke desto mindre helt officielt kalde sig det. I dag fik han nemlig specialprisen ”Årets Helt” i region Hovedstaden til Dansk Erhverv, Nykredit og PwC’s store Årets ejerlederkonkurrence. Han modtager prisen for sit arbejde med at opbygge Folkehuset Absalon på Vesterbro og Hotel Kanalhuset på Christianshavn.

Hotelejer ved en tilfældighed
I anledning af prisen har Dansk Erhverv inviteret sig selv på kaffe hos Lennart Lajboschitz. Vi vil gerne vide, hvad der driver ham, og hvorfor så mange mennesker søger mod hans Folkehus og hoteller (Lennart Lajboschitz ejer og driver Kanalhuset, Villa Strand og Hornbækhus).

Lennart Lajboschitz tager imod på Hotel Kanalhuset, som ligger i den ikoniske bygning Søkvæsthuset på Christianshavn. Han smiler varmt og ligner én, der er på hjemmebane, mens han slentrer gennem hotellet og skiftevis taler med personale og gæster og fortæller om bygningen. Det er han også. Altså på hjemmebane. For Lennart Lajboschitz, som mange vil kende som stifter og siden sælger af Tiger (nu Flying Tiger Copenhagen), ejer både hotellet og bygningen. Det har han gjort, siden han købte ejendommen i 2015. En stor beslutning, men ikke en der var en del af en stor plan om at drive et hotel på Christianshavn.

Generelt har manden, der kalder sig en glad amatør, aldrig brugt tid på at lave store planer. Det går ting nemlig i stå af, mener han:

”Man forestiller sig alt muligt og tænker worst case scenarios, og så kommer man oftest ikke videre. Jeg vil hellere prøve ting af, og se om det virker. Hvis det ikke virker, retter vi til. Og hvis det stadig ikke virker, så dropper vi det.”

En familiebeslutning
Nå, tilbage til Christianshavn. Da han købte Søkvæsthuset, købte han sig også sidebygningen, Orlogsmuseet, som i dag lejes ud til forskellige virksomheder. Havehuset som er en del af Søkvæsthuset fungerer som et generationshus med selvstændige lejligheder. Her bor Lennart Lajboschitz med sin familie. Netop familien havde stor indflydelse på, at Lennart Lajboschitz kastede sig over hoteldrift i København:

”Vi diskuterede i familien, hvad vi skulle gøre med bygningen. Den første idé var at lave lejligheder, men det gik vi væk fra. Efter nogle gode debatter fandt vi ud af, at vi gerne ville drive et hotel i bygningen. Det kendte vi jo trods alt lidt til fra Hornbækhus, som er vores hotel i Hornbæk.”

Det blev startskuddet til en treårig totalrenovering, og i 2020 åbnede Hotel Kanalhuset. Hotellet har 12 hotelværelser, som ligger i kælderniveau, og 14 hotellejligheder på de øvre etager. Indretningen og møblerne er designet af Sus Lajboschitz, som er Lennart Lajboschitz’ hustru. Sus ejer firmaet Een Kobenhavn.

Små skåle og ingen toiletskilte
Selvom Lennart Lajboschitz købte Søkvæsthuset uden at have en plan for, hvad det skulle bruges til, så var der ingen tvivl om formålet med hotellet:

”Vores mål med Kanalhuset er det samme som målet med Folkehuset Absalon, Hotel Hornbækhus og alt andet, vi laver: Vi vil gerne være en katalysator for at skabe sociale relationer gennem handlinger.”

Ordet handlinger er vigtigt, forklarer hotelejeren. For hvis ikke der er konkrete handlinger bag ordene, så er det bare det; ord.

Én konkret handlinger er eksempelvis at servere mad ved langborde, hvor både hotellets gæster og lokale er velkomne. Det er også en bevidst handling at servere maden i små skåle og på fade, fordi det er med til at sætte samtaler i gang, når gæster skal bede hinanden om hjælp, forklarer Lennart Lajboschitz og uddyber:

”Vi bruger meget det her med at lave ”forhindringer,” eller benspænd, der skal sætte samtaler i gang. Min hustru Sus har eksempelvis besluttet, at der ikke skal være nogle toiletskilte, fordi det igen er med til at bryde isen, at man lige skal bede en 'fremmed' om hjælp. Vi har heller ikke en traditionel reception eller almindelige numre på dørene. Det kan ses som en forhindring, men det er jo også en handling der starter samtaler.”

Det virker
Mens Lennart Lajboschitz viser rundt og fortæller anekdoter om kærestepar, der mødte hinanden til fællesspisning, store julemiddage med 20 nationaliteter, fælles yoga, og andre aktiviteter bliver man ikke i tvivl om, at det er de sociale interaktioner – både dem, han selv er med i, og dem som gæsterne skaber - som er det, der betyder noget for hotelejeren. Sådan har det altid været. Det hænger måske sammen med, at faderen, der var grossist, invitererede samarbejdspartnere hjem i privaten, mens moderen arbejdede på Kofoedskole, hvor folk med svære problemer kom, forklarer han:

”Jeg er vokset op i et hjem, hvor fællesskab og respekt for andre var vigtigt. Alle var ikke ens, men der skulle være plads til alle, og alle havde noget at byde på. Det er nogle værdier, der er vigtige for mig.”

Hvordan hænger det sammen med at sælge lavprisprodukter i Tiger?

”Produkterne i sig selv var ikke det vigtige. Det var den relation og aktivitet, som de kunne skabe, der var interessant. Den ville vi gerne være katalysator for. En bold er jo eksempelvis et kedeligt produkt, men den kan skabe nogle fantastiske sociale relationer. Derfor solgte vi bolde.”

”I flere af Tiger-butikkerne åbnede vi også sociale cafeer, hvor der var fokus på fællesskab,” uddyber han.

Det virkede i Tiger. Men hvad med gæsterne på hotellerne og folkehuset? Gider de små skåle og manglende toiletskilte?

Ja, lyder det fra Lennart Lajboschitz:

”Vi har en virkelig flot belægning både her og i Hornbækhus og udsolgt til fællesspisning i Absalon stort set hver aften. Og rigtig mange af vore gæster kommer, fordi de er blevet anbefalet det af andre eller har læst om vores koncept i medierne. Jeg oplever helt klart, at der er en øget efterspørgsel på den her mere hjemlige, inkluderende og afslappede atmosfære, som vi gerne vil tilbyde.”

Luksusbegrebet ændrer sig
Da vi spørger Lennart Lajboschitz, hvad den øgede interesse skyldes, så tænker han sig længe om, mens han igen gnider sig i skægget:

”Jeg er ikke sociolog, så jeg gætter bare”, siger han og fortsætter:

”Men en vigtig årsag er de teknologiske fremskridt, der er sket de seneste år. Eksempelvis telefonen. De er på mange måder fantastiske, men de også gør, at vi fjerner os fra hinanden. Det søger mange en modvægt mod, og det er fællesskaber jo - hvad enten det er en samtale over et langbord eller en musikquiz i et Folkehus.”

En anden vigtig årsag er, at begrebet luksus er ved at forandre sig. Folk søger ikke i samme grad som tidligere den materielle luksus, men vil hellere have oplevelser og nærhed, forklarer han:

”Vi er på vej væk fra et ønske om eksklusivitet til et ønske om inklusion.”

Sat på spidsen, så vil mange hellere bede en fremmed om at række kartoflerne videre ved et langbord end at gemme sig i en suite og blive kørt frem og tilbage fra seværdighederne?

”Ja, det er i hvert fald det, som vi oplever.”

Mere end et hotel
Klikker man ind på Hornbækhus eller Kanalhusets hjemmeside, kan man finde en masse aktiviteter, som både turister og lokale kan deltage i. Det gælder alt fra løbeture, morgenyoga og fællessang til kunst-talks, croquis og strikkeklubber. Målet med de mange aktiviteter er at skabe flere møder mellem mennesker, men det har også en betydning for hotellerne.

”Det betyder, at hotellerne er mindre sårbare og afhængige af turister, fordi vi også byder de lokale ind. Det sociale er katalysatoren, og det andet er en bonus,” forklarer Lennart Lajboschitz.

”Samtidig oplever vi også stor interesse for forskellige events såsom møder og konferencer, hvor folk gerne være i lidt anderledes omgivelser, der skaber en anden stemning,” uddyber han.

Bordtennis og specialrestaurant
Selvom Lennart Lajboschitz nu både kan kalde sig hotelejer og helt, har han ingen planer om at sætte tempoet ned. Tværtimod er der flere projekter i støbeskeen, forklarer han. Det indebærer blandt andet flere kultur- og folkehuse som Absalon, som modtager sparring:

”Og så drømmer jeg om at lave noget for og med ældre. Jeg synes, at der er en tendens til, at når man bliver 70 år eller deromkring, så bliver man ikke anset som en ressource. Det gavner ingen. Jeg vil gerne vise, at man sagtens kan en masse. Handlingen, jeg planlægger, er at åbne en restaurant, hvor alle ansatte er over 70 år.”

”Nå ja, jeg er også på jagt efter en stor bygning, hvor jeg kan lave noget med bordtennis, som jeg elsker. Jeg har lige haft et møde med en italiensk neurolog, der laver forsøg med bordtennis, og det virker blandt andet ret godt for personer med motoriske problemer. Så det skal handle om det, men det skal også bare være sted, hvor folk i alle aldre og fra alle steder kan mødes og spille verdens bedste spil.”

Interviewet er slut. Det har det faktisk officielt været i en time, men snakken gik. Præcis som fællesskabs-skaberen ønskede.

”Jeg skal til et møde ude i byen. I kan bare blive og sludre med andre, hvis I vil,” slutter han.