Produktiviteten skal op i gear. Vejen frem handler også om offentlig-privat samarbejde

Udfordringerne står i kø, og både Danmark og EU presses i stigende grad af den opadgående produktivitetsudvikling fra særligt USA og Kina – imens vores egen står i stampe. Mere national og international offentlig-privat samarbejde kan geare produktiviteten op.

Kommentar af Morten Jung, Branchedirektør for offentlig-privat samarbejde

Dansk Erhverv satte i forbindelse med Årsdagen 2024 fokus på produktivitet som forudsætning for, at vi forbliver et land, der vækster og dermed sikrer velfærd.

En positiv produktivitetsudvikling er afgørende for at sikre vores konkurrenceevne, og det er virksomhedernes evne til at konkurrere, der skaber den velfærd, vi alle nyder godt af.

Sådan ser regnestykket ud, og derfor skal vi give de bedste betingelser for en positiv produktivitetsudvikling i årene, der kommer. Og det handler også om offentlig-privat samarbejde.

Vi har ikke guld i undergrunden – vores valuta er dygtige hoveder og hænder
Danmark er ikke et land med guld i undergrunden eller olie i havet. Vi lever derfor af vores dygtige hoveder og hænder, og for at kunne veksle den valuta til velfærd og velstand, kræver det holdånd og vindermentalitet ud mod resten af verden.

Det har vi bare ikke i dag, hvilket er grunden til, at vi igen og igen ser, hvordan private virksomheder enten flytter ud af landet eller ganske enkelt afholder sig fra at afprøve nye idéer. Det er for omkostningstungt at tænke stort og kreativt.

Men det kan vi dæmme op for ved at investere tid og ressourcer i mere og bedre samarbejde mellem den offentlige og private sektor. Lad mig give nogle konkrete nedslagspunkter i de steder, vi kan starte.

EU’s udbudsdirektiver er en mulig vækstmotor for danske og europæiske virksomheder
Genåbningen af EU’s udbudsdirektiver er på manges læber disse måneder, og det er med god grund. EU’s udbudsdirektiver regulerer 2.000 milliarder euro svarende til 15 trillioner kroner hvert år på tværs af de europæiske landes samlede 250.000 offentlige institutioner. Det er så store tal, at det kan være vanskeligt at forholde sig til omfanget, men de store summer svarer til 14 pct. af EU’s samlede bruttonationalprodukt.

Udbudsdirektiverne er derfor et oplagt sted at starte, når vi skal sætte gang i Europas konkurrenceevne og geare produktiviteten op. Dansk Erhvervs analyse peger således også på, at vi lige nu har en række administrative byrder, der hæmmer produktiviteten og dermed konkurrenceevnen. Derfor er det afgørende, at genåbningen af udbudsdirektiverne heller ikke bliver endnu en administrativ forhindringsbane, men derimod giver virksomhederne klarere og enklere rammer for konkurrencen om offentlige opgaver.

Dermed giver vi virksomhederne endnu bedre rammevilkår og konkurrenceparametre, der gør, at vores danske og europæiske virksomheder kan hamle op med virksomheder på den internationale scene.

Transparens er forudsætning for produktivitet - og målingen af den
I vores egen nationale andedam mangler vi dog fortsat nogle forudsætninger for at øge produktiviteten, og en af de forudsætninger handler om transparens. For hvis vi vil øge produktiviteten, skal vi arbejde smartere med bl.a. offentlig-privat samarbejde, og det kræver indsigt i de tal, vi bruger til at måle produktivitet. Vores hjemmepleje er et godt eksempel på dette.

Generelt skal vi tage visse forbehold, når vi taler om produktivitet i den offentlige sektor, for det er svært at måle, og der kan være flere hensyn. Men hvis vi tager brugertidsprocenter i hjemmeplejen som udtryk for produktivitet, så er brugertidsprocenten hos den private, hollandske leverandør af hjemmepleje "Buurtzorg" på 62 pct. ud af den samlede arbejdstid. Det betyder, at 62 pct. af den tid, medarbejderne i Buurtzorg bruger, går direkte til de ældre. Herhjemme i Danmark måler vi dog brugertid noget anderledes, idet vi i vores opgørelse tager ferie og sygedage ud af brugertidsprocenten, hvilket giver et skævt billede af, hvor meget tid medarbejderne i hjemmeplejen reelt bruger med de ældre. Et estimat er, at medarbejderne herhjemme bruger ca. 30 pct. af deres tid med de ældre.

Hvis vi i Danmark organiserede med inspiration fra den hollandske hjemmepleje - Buurtzorg-modellen - er der altså en mulig produktivitetsgevinst på 100 pct. Hvis vi vel og mærke tager brugertidsprocenten som udtryk for produktivitet. Buurtzorg-modellen baserer sig i øvrigt på private leverandører, altså et udbytterigt offentlig-privat samarbejde for alle parter. Det positive ved modellen er nemlig, at både de ældre og medarbejderne vil blive gladere, idet begge grupper vil få mere tid med hinanden.

Den slags opgørelse af brugertidsprocenter opererer vi bare ikke med i dag herhjemme. Det gør det svært at vurdere, hvorhenne vi kan sætte ind, og hvor effektive kommunens egen hjemmepleje er i forhold til private virksomheder, der leverer samme velfærd.

Mere konkurrenceudsættelse
Buurtzorg-modellens brugertidsprocenter er én måde, vi kan fremme produktiviteten på indirekte, fordi den giver et klart billede af effektiviteten i hjemmeplejen. Men det er selvfølgelig et nicheområde sammenlignet med, at produktivitetsudfordringen går på tværs af rigtig mange forskellige områder.

Derfor mener vi også i Dansk Erhverv, at vi skal satse langt mere på at øge konkurrencen om offentlige opgaver og indgå flere strategiske samarbejder mellem den offentlige og private sektor med inddragelse af civilsamfundet.

Generelt er både den europæiske og danske grad af konkurrenceudsættelse nedslående læsning. Konkurrencen om offentlige opgaver både i Danmark og EU er stagneret, og i ca. hver tredje udbud er der kun én tilbudsgiver, hvilket selvfølgelig hæmmer konkurrencen om den bedste kvalitet til prisen – altså hvor god en leverance, vi kan få på literen.

Et både nationalt og europæisk bindende konkurrencemåltal kunne derfor være værd at overveje, så vi sikrer, at virksomhederne får bedre adgang til det offentlige marked, herunder særligt for vores SMV’er, der i forvejen kæmper for at få en fod inden for det marked.

Med andre ord: der er masser af lavthængende frugter. De er ikke nødvendigvis nemme at implementere, men de er nemme at få øje på. Så langt, så godt.

Lad os handle på dét.