;
Gemt

Rådgivere bidrager til at løse kommuners udfordringer

21. oktober 2024

Ekstern privat rådgivning spiller en afgørende rolle ift. at sikre fremdrift i kommuners projekter. Fredensborg Kommune stod over for en kompleks udfordring med et større byggeprojekt, hvor flere aktører skulle koordineres, og hvor overholdelse af tidsplaner, budgetter og kvalitetskrav var afgørende. Læs hvordan de har opnået succes med hjælp fra rådgivere.

Rådgivere bidrog med organisatoriske modeller og erfaringer fra tidligere projekter, som kunne tilpasses kommunens behov. I tæt dialog med nøglepersoner fra kommunen kortlagde rådgiverne de aktuelle udfordringer, herunder projektets kompleksitet og behovet for klarere beslutningsgange.

Konsulenternes erfaring var afgørende

"Gennem deres erfaring med lignende projekter hjalp den eksterne rådgivning os med at skabe en agil organisationsmodel, der både sikrede tydelige beslutningsveje og gav os den nødvendige fleksibilitet,"

udtalte forvaltningschef, Thomas Barfoed fra Fredensborg Kommune.

Ved hjælp af interviews og analyser skabte konsulenterne en skræddersyet model, som sikrede, at kommunen kunne navigere effektivt mellem forskellige aktører og projektfaser. Denne model muliggjorde ikke blot en mere struktureret tilgang, men gav også plads til, at kommunen kunne tilpasse sig nye udfordringer undervejs.

Resultatet var, at Fredensborg Kommune fik en model, der skabte overblik og styring uden at miste fleksibiliteten i projektet. Modellen kunne desuden anvendes i andre sammenhænge og har dermed en varig værdi for kommunens fremtidige arbejde.

Med rådgivernes hjælp lykkedes det altså kommunen at imødekomme både deres interne behov og projektets eksterne krav. Ved at tilføre specialiseret viden og erfaring kunne konsulenterne sikre, at kommunen gennemførte projektet og blev bedre rustet til fremtidige opgaver.

Kontakt

Rådgivning & Rekruttering

Jeppe Kirk Øxenvad

Erhvervspolitisk konsulent