;
Gemt

Vestre Landsret: Fleksjobber havde ret til at kende til den relevante, sammenlignelige overenskomst ved ansættelse i ikke-overenskomstdækket virksomhed

DANSK ERHVERV | PERSONALE | 30. OKTOBER

Vestre Landsret har slået fast, at det er muligt for en ikke-overenskomstdækket virksomhed og en medarbejder i fleksjob at aftale fravigelser fra den relevante, sammenlignelige overenskomst, hvis der findes en sådan. Hvis fleksjobberen ikke er blevet gjort bekendt med, hvilken overenskomst der er den sammenlignelige, har vedkommende dog mindst krav på de rettigheder, der følger af overenskomsten.

overenskomst håndtryk.jpg

Ansættelse af personer i fleksjob
Det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at hvis en ikke-overenskomstdækket virksomhed ansætter en medarbejder i fleksjob, skal vilkårene for ansættelsesforholdet tage udgangspunkt i en relevant, sammenlignelig overenskomst, hvis en sådan findes. Det følger desuden af forarbejderne til loven, at det er muligt at fravige overenskomstens vilkår ved en aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejderen.

Den konkrete sag
Sagen angik spørgsmålet, om en medarbejder ansat i fleksjob på en ikke-overenskomstdækket virksomhed havde krav på efterbetaling af pensionsbidrag.

Ved ansættelsens begyndelse havde arbejdsgiveren tydeligt tilkendegivet, at der ikke var tilknyttet en pensionsordning til ansættelsen, hvilket medarbejderen havde accepteret. Arbejdsgiveren og medarbejderen havde ikke drøftet, hvorvidt der fandtes en relevant, sammenlignelig overenskomst. Medarbejderens fagforening mente, at ansættelsesforholdet burde have taget udgangspunkt i en konkret overenskomst, der indeholdt en obligatorisk bestemmelse om en pensionsordning, og at medarbejderen derfor havde krav på efterbetaling af pension.  

Byretten fandt, at medarbejderen burde have været gjort bekendt med, hvilken overenskomst der var den sammenlignelige, før der kunne aftales fravigelser til den. Medarbejderen var dog blevet oplyst om, at der ikke ville blive tilknyttet en pensionsordning til ansættelsesforholdet. Retten fandt det ikke sandsynliggjort, at resultatet ville være blevet et andet, hvis arbejdsgiveren havde oplyst til medarbejderen, at der i den sammenlignelige overenskomst var et vilkår om pensionsbidrag. Dette skyldtes, at arbejdsgiveren havde sagt, at der ikke kunne tilknyttes pensionsordning til ansættelsesforholdet. Arbejdsgiveren blev derfor frifundet.  

Sagen blev anket til landsretten, der omgjorde byrettens dom. Landsretten lagde vægt på, at pligten til at tage udgangspunkt i en relevant, sammenlignelige overenskomst må betyde, at medarbejderen skal gøres bekendt med, hvilken overenskomst der er den sammenlignelige, da medarbejderen ellers ikke kan tage stilling til, om vedkommende er indforstået med at fravige overenskomsten.

Konsekvensen ved, at medarbejderen ikke var blevet gjort bekendt med, hvilken overenskomst der skulle tages udgangspunkt i, måtte ud fra et beskyttelseshensyn herefter være, at medarbejderen under sin ansættelse mindst havde haft de rettigheder, der fulgte af overenskomsten, herunder indbetalingen af pensionsbidrag. Virksomheden blev derfor pålagt at efterbetale et beløb svarende til pensionsindbetaling for ansættelsesperioden til medarbejderen.

Dansk Erhverv bemærker
Med landsrettens dom er det endnu en gang slået fast, at det er muligt for en ikke-overenskomstdækket virksomhed og en fleksjobber at aftale fravigelser til den relevante, sammenlignelige overenskomst i forbindelse med ansættelsen.

Det er dog et krav, at virksomheden indledningsvist undersøger, om der findes en relevant, sammenlignelig overenskomst at tage udgangspunkt i ved fastsættelsen af løn- og ansættelsesvilkår, og at fleksjobberen derefter gøres tydeligt opmærksom på, hvilken overenskomst der er tale om.

Dansk Erhverv anbefaler medlemmer at søge rådgivning ved ansættelse af medarbejdere i fleksjob, herunder til afdækning af, hvorvidt der findes en relevant, sammenlignelig overenskomst at tage udgangspunkt i, samt hvilke vilkår der evt. ønskes fraveget i ansættelseskontrakten.

Nyheden er skrevet på baggrund af Vestre Landsrets dom af 18. september 2024 i sagen BS-30689-24.

Personalejura