;
Gemt

Giver fragtpriserne dig hovedpine? Få gode råd til at holde dem nede på nyt webinar

25. april 2025

For tredje år i træk peger e-handelsvirksomhederne på fragtpriser som deres største logistiske hovedpine. Det viser Dansk Erhvervs nyeste analyse af logistik blandt danske netbutikker. Her kan du blive klogere på udviklingen og få gode råd til, hvordan du håndterer fragtudfordringen.

Hele 53 procent af virksomhederne i Dansk Erhvervs logistikanalyse angiver fragtpriserne som den primære udfordring i 2025. Det er en stigning fra 39 procent i forrige analyse.

Stigningen i fragtpriserne sker samtidig med, at flere netbutikker håndterer markant flere pakker. Over en tredjedel (36%) af de adspurgte virksomheder sender i dag mere end 100.000 pakker om året – og mange bruger mindst tre distributører for at imødekomme kundernes krav om leveringsvalg.

Forbrugerne vil have det billigste – og hurtigst muligt
Ifølge analysen oplever 6 ud af 10 virksomheder, at forbrugerne primært går efter den billigste løsning, når det handler om levering. Det efterlader mindre rum til at justere fragtpriserne opad – trods stigende omkostninger.

"Kombinationen af højere fragtpriser, flere forsendelser og prisfølsomme forbrugere gør det logistiske puslespil ekstra komplekst i år," konstaterer Jens Wedenborg, der er arbejder med e-handelslogistik i Dansk Erhverv

Webinar: Sådan håndterer du fragtudfordringerne i 2025
Så hvordan håndterer man fragtomkostningerne uden at miste konkurrenceevne eller kundernes tillid?

Det kan du blive klogere på, når Dansk Erhverv inviterer til et webinar tirsdag den 13. maj 2025, hvor vi dykker ned i de nyeste tendenser og giver konkrete råd til, hvordan din virksomhed bedst griber udfordringen an. Læs mere og tilmeld dig her via linket herunder.

Kontakt

Digital Handel

Jens Wedenborg

Chefkonsulent