;
Gemt

Sælger du madrasser? Snart skal du leve op til nye EU-krav

21. april 2025

EU udvider de første produktkategorier under nye ECO-designkrav, så madrasser nu også er inkluderet. Se hvilke produkter, der ellers er med her.

madras


EU-Kommissionen har tidligere oplyst, at tekstiler, møbler og dæk ville være blandt de første produkter, som ville blive underlagt ECO-designkrav, der skal efterleves for, at produkterne kan markedsføres i EU. Den 7. april 2025 oplyste Kommissionen så, at madrasser nu også bliver en del af de prioriterede produkter.

Baggrunden for også at inkludere madrasser er både et ønske fra relevante interessenter og en vurdering af, at der kan opnås betydelige miljømæssige fordele ved at stille produktspecifikke krav til madrasser. 
 
Den overordnede Ecodesign-lovgivning blev vedtaget i juli 2024. Den indeholder ikke specifikke krav til de enkelte produkter, men alene overordnede principper som produkterne fremadrettet skal leve op til. Det er for eksempel krav om, at produkterne skal bruge mindre energi, holde længere og være lettere at reparere. Derudover skal produkterne bedre kunne indgå i cirkulære økonomiske systemer. Samlet set er målsætningen, at produkterne designes og produceres med henblik på et mindre aftryk på miljøet. 
 
De konkrete krav kender vi ikke endnu 
De konkrete krav til de enkelte produkter vil blive fastsat i såkaldte delegerede retsakter fra EU-Kommissionen, så dem kender vi ikke endnu, men vi vil løbende orientere vores medlemmer, når kravene bliver offentliggjort. 

Kontakt

Handel

Bo Dalsgaard

Fagchef for Forbrugeraftaler og Forbrugerklagesystemer
Medarbejderprofil