Tysklands grønne kurs: Se, hvad det nye regeringsgrundlag betyder for danske energivirksomheder

Regeringsgrundlaget for Tysklands nye koalitionsregering indeholder en række tiltag, der kan skabe nye grønne eksportmuligheder for Danmark. Se, hvor danske energivirksomheder kan forvente øget efterspørgsel.

Klimamål og kuludfasning 
Regeringen bekræfter Tysklands fulde opbakning til Parisaftalen og fastholder målet om klimaneutralitet i 2045. Som led heri fastholdes den planlagte kuludfasning senest i 2038. Som overgangsløsning opføres op til 20 GW gaskraftværker, der skal være klar til at kunne anvende brint, og fjernvarmen moderniseres.  
 
Elpriser og infrastruktur 
El- og gasafgifter sænkes, netafgifter reduceres (med sigte på et permanent loft), og der indføres en støtteordning til elintensive virksomheder. Målet er at reducere strømpriserne med mindst fem øre/kWh for både husholdninger og virksomheder.  
 
Desværre fremgår det direkte af regeringsgrundlaget, at Tysklands nationale uniforme budzone for strømpriser bevares. Det er uhensigtsmæssigt, da opdelingen af budzoner i Tyskland vil give et bedre signal til udbygning af den nødvendige energiinfrastruktur samt medføre lavere elpriser i Danmark. 
 
Systemfleksibilitet og lagring 
Der sigtes mod at fjerne barrierer for fleksibelt elforbrug, så vedvarende energi lettere kan integreres på tværs af sektorer. Der investeres i udbygning af lagringskapacitet – både centralt og i form af batterier til elbiler og private husstande. 
 
Udbygning af vedvarende energi 
Regeringen vil sætte turbo på alle typer vedvarende energi, herunder en udvidelse af havvindskapaciteten i både Nordsøen og Østersøen. Initiativer til at forenkle godkendelsesprocedurer samt øget samarbejde med nabolande skal lette processen med at opføre mere vindenergi, og efter 2032 skal der frigives yderligere areal til landvind. 
 
Samtidig satses der massivt på brint. Et landsdækkende brintnet skal etableres og forbindes til Tysklands nabolande med Nordsøen som knudepunkt.  
 
CCUS  
Teknologier til CO₂-fangst, -lagring og -udnyttelse (CCUS) fremmes for at nå klimamålene. Det indebærer, at der skal skabes lagerkapacitet for CO₂ samt etableres en infrastruktur til transport af CO₂ 
 
Afgift på CO₂-udledning 
Tyskland vil senest i 2027 sammenkoble sin nationale CO₂-afgift med EU’s kvotesystem for transport og bygninger (ETS2). Indtægterne tilbageføres til borgere og virksomheder gennem lavere elafgifter og klimabonusser. 
 
Energieffektivitet 
En ny bygningsenergilov skal gradvist udfase olie- og gasfyr i Tyskland, samtidig med at man fortsætter tilskud til renovering og udskiftning af fossile varmeanlæg.  
 
Investeringer i grønne teknologier  
En ny investeringsfond, Deutschlandfonds, oprettes med 10 mia. euro i startkapital og skal mobilisere op mod 100 mia. euro for at lukke finansieringshuller inden for vækst- og innovationskapital til små og mellemstore virksomheder samt scale-ups. Samtidig forlænges Zukunftsfonds, som oprindeligt blev etableret i 2021 til bl.a. at fremme fremtidens teknologier, til efter 2030 med en målsætning om at øge dens værdi fra 10 til 25 mia. euro. Derudover fremgår det af regeringsgrundlaget, at der skal etableres en Zukunftsfonds II med fokus på investeringer i deep tech og bioteknologi. 
 
Hvad betyder det for danske energivirksomheder? 
Tysklands grønne satsning vil skabe øget efterspørgsel efter teknologi, komponenter og knowhow – og her står danske energivirksomheder stærkt. Med førerpositioner inden for vind, elektrificering og grønne løsninger kan danske virksomheder forvente øget efterspørgsel inden for:

• Vindmølleteknologi og komponenter til udbygning af vindenergi 
• Komponenter relateret til brint 
• Energilagring og smart grid-løsninger til fleksibelt elforbrug 
• CCUS-samarbejder i Nordsøen om lagring og transport af CO₂ 
• Rådgivning og teknologi til renovering og energieffektive bygninger