;
Gemt

Karrieredage for Handelsuddannelsen 2025

25. februar 2025

Karrieredage for Handelsuddannelsen samlede igen i år over 2000 elever og 60 virksomheder i Aalborg, København og Billund. Arrangementet skabte værdifulde møder mellem fremtidens talenter og arbejdsgivere.

Fokus på mødet mellem elever og virksomheder
Karrieredagene for Handelsuddannelsen 2025 blev afholdt tidligere på året og gav elever fra hele landet mulighed for at møde nogle af Danmarks største virksomheder. Formålet med karrieredagene var at styrke forbindelsen mellem unge talenter og erhvervslivet og give eleverne indsigt i deres fremtidige karrieremuligheder inden for handel.

Virksomhederne fik mulighed for at præsentere deres arbejdspladser, dele erfaringer og skabe direkte kontakt til potentielle kommende medarbejdere. Arrangementet både inspirerede eleverne og gav virksomhederne mulighed for at spotte fremtidige talenter og styrke deres rekruttering.

I løbet af karrieredagene deltog over 60 virksomheder fra forskellige sektorer blandt andet Brødrene A&O Johansen, IKEA og Salling Group.

Gensidig værdi for elever og virksomheder
Karrieredagene skabte ikke kun inspiration for eleverne men også konkret værdi for virksomhederne. Eleverne fik en forståelse af de kompetencer og forventninger, som erhvervslivet har, mens virksomhederne fik en indsigt i den kommende generations fokus og perspektiver.

Derudover var arrangementet en platform for virksomheder til at profilere sig over for en bred gruppe af unge mennesker, som aktivt søger muligheder inden for handelsbranchen.

Vi gentager succesen til næsten år
Med den positive modtagelse i 2025 planlægger Det Faglige Udvalg for Handelsuddannelsen allerede næste år, der forventes at finde sted i januar 2026. Målet er fortsat at skabe mødesteder, hvor elever og virksomheder kan blive klogere på hinanden og etablere kontakt.

For virksomheder, der ønsker at deltage i kommende karrieredage, er det en oplagt mulighed for at få tidlig kontakt og rekruttering med handelselever.

Kontakt

Uddannelse

Tilde Sørensen

Uddannelseskonsulent