Danmark går forrest: Eneste EU-land med konkret plan for udfasning af subsidier til fossile brændstoffer inden 2030

Ifølge Europa-Kommissionens 2024-rapport om energisubsidier er EU ikke på vej til at udfase energisubsidier til fossile brændstoffer i overensstemmelse med sine klimamål. EU har længe arbejdet for at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer som kul, olie og gas, men rapporten slår fast, at støtten til de fossile brændstoffer fortsat er høj – hovedsageligt som følge af energikrisen i 2022-2023.

Efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 faldt EU's import af russisk gas fra over 40 procent i 2021 til omkring 8 procent i 2023. Det drastiske fald betød, at priserne på energi steg markant i EU. Ifølge EU endte unionens samlede regning for import af energi på 604 mia. EUR i 2022, efter et historisk lavpunkt på 163 mia. EUR i 2020.

For at beskytte forbrugerne mod de stigende priser indførte EU-landene mindst 270 nationale tiltag i form af kriseforanstaltninger for 187 mia. EUR i 2022 og 145 mia. EUR i 2023. Det betød, at energisubsidierne på tværs af EU steg fra 213 mia. EUR i 2021 til 397 mia. EUR i 2022 og 354 mia. EUR i 2023. Energissubsidier defineres som offentlige finansielle foranstaltninger, herunder tilskud, skattefritagelser og afgiftslempelser, der reducerer prisen på eller omkostningerne ved energiforbrug og -produktion.

Færre støttekroner til vedvarende energi
En nærmere gennemgang af tallene viser også, at stigningen i energisubsidier har ændret på, hvor støtten er havnet. Den ellers faldende tendens i støtten til fossile brændstoffer  siden 2019 blev nemlig brudt i 2022, hvor støtten til kul, olie og gas blev fordoblet fra 60 mia. EUR til 136 mia. EUR. Årsagen var til dels afgiftslempelser og subsidier målrettet transportsektorens brændstoffer og til dels direkte overførsler til husholdninger og virksomheder, der havde svært ved at betale de høje energiudgifter. Selvom støtten i 2023 faldt til 111 mia. EUR, udgjorde fossile subsidier stadig 34 procent af den samlede energistøtte.

Ifølge rapporten skyldes det mest af alt, at støtten til vedvarende energi i EU er bundet op på såkaldte “dynamiske markedsmodeller.” Det betyder, at når energipriserne stiger, falder tilskuddet til de grønne energikilder automatisk. F.eks. modtager vedvarende energiproducenter kun støtte, hvis elprisen ligger under et bestemt beløb. Når prisen på el ryger over beløbet bortfalder støtten – præcis som vi så det i 2022 og 2023.

Til sammenligning får producenter af fossile brændstoffer ofte en fast støtte, f.eks. i form af skattefritagelser og faste tilskud. Derfor falder støtten til fossile brændstoffer ikke på samme vis, når energipriserne stiger.

Kun Danmark har en konkret udfasningsplan
Det fremgår også af rapporten, at ingen medlemslande – med undtagelse af Danmark – har en plan for at opnå EU’s kollektive mål om at udfase alle subsidier til fossile brændstoffer senest i 2030. Det er blot 43 procent af de nationale fossile subsidier, EU, som har en planlagt slutdato inden 2025 og 9 procent, der forventes udfaset mellem 2026 og 2030. For de resterende nationale subsidier mangler der en konkret slutdato, eller også ligger den efter 2030.

Det er problematisk, da EU's klimamål for 2030 og 2050 afhænger af, at flere medlemsstater følger Danmarks eksempel og fastsætter en bindende slutdato for de fossile subsidier. Ellers kan EU’s grønne omstilling ende med at blive forsinket betydeligt.

Netop derfor arbejder EU-Kommissionen på at skabe en fælles ramme for at nedskalere og afskaffe støtten til fossile brændstoffer. Formålet er at nedbringe EU’s afhængighed af importerede fossile brændstoffer, minimere udsving i energipriserne og sikre en mere konkurrencedygtig og grøn europæisk økonomi.