{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
Følgende er nu registreret og vil danne grundlag for kontingentopkrævningen.
Samlet lønsum: {{formattedPayrollFunction}}
Antal ansatte: {{payrollRegistration.numberOfEmployees}}
Antal ansatte d. 30/9: {{payrollRegistration.numberOfEmployees309}}
Vi har sendt dig en kvittering pr. mail.
Har du rettelser, bedes du besvare den mail, vi har sendt dig eller kontakte os per telefon på {{MemberDepartmentPhonenumber}}.
Med venlig hilsen
Økonomisekretariatet
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
21. januar 2025
Af USA-chef Søren Friis Larsen
En ny energipolitiks kurs, trusler om told på udenlandske varer og farvel til WHO.
Hvis du troede, at Trump ville tage sig tid til at nyde sit nye job og starte blidt ud, så tog du fejl. Den nye præsident brugte hele dagen på at holde taler, tale med journalister og underskrive dekreter. Her får du et uddrag af de vigtigste.
Verdens mest magtfulde mand er på en mission. Han skal genrejse et stærkt, rigt og respekteret USA, og han er ikke bange for at sige det lige ud: I alle henseender vil han sætte ”Amerika Først”. Med et verdenssyn præget af hans baggrund som forretningsmand, en fornyet forståelse for, hvordan man skaber forandring i det komplekse amerikanske system af ”checks and balances” og med enorm selvsikkerhed og oplevelsen af et klart mandat fra vælgerne udstedte han på første dag en stribe præsidentielle dekreter og sendte en række klare – og en række mindre klare – signaler til omverdenen.
Klart klimakursskifte
Som ventet valgte Trump at skrue uret tilbage for USA’s klimapolitik med en række initiativer, der både reducerer USA’s internationale forpligtigelser, øger mulighederne for udvinding af fossile brændstoffer, og begrænser de langsigtede muligheder for især havvind på føderale områder. Det er en trist melding, der søger at omgøre en række af Bidens grønne initiativer og investeringer.
Administrativt har præsidenten desværre betydelige muligheder for at kaste grus i maskineriet, for eksempel når det gælder godkendelser, og det markante kursskifte rummer også en stærk signalværdi til markedet. Det er dog vigtigt at huske på, at USA kigger ind i et massivt voksende behov for strøm de kommende år som følge af det betydelige boom i datacentre, og derfor forventes mange delstater at have en mere pragmatisk tilgang og en bredere appetit også på vedvarende energikilder. Det vil forhåbentlig fortsat betyde muligheder for grønne danske virksomheder, men vi vil fortsat se et ”USA i flere hastigheder”, når det gælder vedvarende energi, klima og miljø.
Dybe administrative forandringer
Generelt indvarsler Trump meget fundamentale ændringer i den måde, den føderale regering bliver drevet på. Meget spektakulært har han sat Elon Musk i spidsen for en afbureaukratiserings- og spareindsats, ligesom han med et pennestrøg har ændret ansættelsesvilkårene for mange statsansatte. Præcis hvilke konsekvenser det vil få er endnu uklart, men disse initiativer rummer både potentielt positive og negative konsekvenser for erhvervslivet – rækkende fra regelforenkling til markant øget sagsbehandlingstid eller administrativ forhaling af tiltag, som den nye administration ikke er enige i.
Toldstigningerne stadig på bordet
Udsigten til markante toldstigninger og potentialet for en eskalerende handelskrig mellem USA og EU og mellem USA og Kina er i høj grad stadig på tapetet, men i første omgang har Trump valgt at give systemet lektier for og forberede en bred vifte af muligheder. Hvordan, hvornår og hvor meget er altså stadig uklart. Den dansk-lettiske stormester i skak Aron Nimzowitch skulle have sagt, at ”truslen er stærkere end udførelsen”, og det synes jeg er rammende for Trumps strategi her. Systemet omkring ham og ikke mindst hans meget erfarne økonomiske rådgivere ved godt, at told og handelskrig også rummer et selvdestruktivt element, herunder potentialet for øget indenlandsk inflation. Derfor synes strategien at være, at man ikke skal gå for hurtigt frem.
Det giver noget landingsbane for forhandlinger, og her kommer Trump som forretningsmand forhåbentlig ind i billedet. Hvordan hele toldspørgsmålet kommer til at udspille sig, vil afhænge af, hvilke indrømmelser han kan hive ud af EU, Kina og andre samhandelspartnere. Vi skal forberede os på en særdeles aggressiv forhandlingsstil, vi skal koordinere tæt og undgå at gå i panik. Den dårlige nyhed er, at erhvervslivet kommer til at leve med en væsentlig trussel hængende over hovedet de kommende måneder.
Det er også værd at bemærke, at Trump bebudede oprettelsen af en ”External Revenue Service.” Det står ikke helt klart, hvad denne nye afdeling skal lave, men vi må formode, at Trump forestiller sig, at den skal opkræve afgifter fra udenlandske virksomheder, som ønsker at sælge på det amerikanske marked. Det bliver uden tvivl et område, som vi vil følge tæt.
International retræte
Som ventet trak USA sig ikke bare ud af Paris-aftalen med dens klimamålsætninger, men også fra den nyere internationale aftale om minimumsbeskatning af multilaterale selskaber, som USA ellers under Biden var forkæmper for i regi af OECD, og som hele EU og mere end 100 lande siden har vedtaget. Nu bliver det så uden USA og dermed endnu en væsentlig knast i det transatlantiske samarbejde. Han trak også USA ud af WHO, hvilket også er normbrydende.
Trump gentog sine krav om øget europæisk finansiering af NATO, men nævnte hverken sine allierede eller konflikten i Ukraine i sin indsættelsestale. ”Amerika Først” handler først og fremmest om at styrke amerikanske virksomheder og USA’s velstand, men sloganet indrammer også meget af Trumps udenrigspolitik.
Udvikling i retorikken om Grønland
Selvom Trump ikke nævnte Arktis i selve sin indsættelsestale – modsat Panamakanalen – så vendte han tilbage til emnet senere samme dag i Det Ovale Værelse foran en række journalister. Han gentog sine synspunkter, men betonede, at det handler om bedre international sikkerhed på Grønland. Her består usikkerheden altså også, men der var trods alt nuanceforskelle at spore i retorikken.
Dansk Erhverv følger den nye administration og udviklingen i USA tæt. Vi opfordrer alle medlemmer til at kontakte os med tvivl eller konkrete spørgsmål.