;
Gemt

Chaufførs nægtelse af truckkørsel kunne bære en saglig opsigelse, men ikke en bortvisning

DANSK ERHVERV | PERSONALE | 16. januar 2025

Afskedigelsesnævnet har afgjort, at en chaufførs nægtelse af at køre truck kunne bære en saglig opsigelse, men ikke en berettiget bortvisning. Virksomheden blev derfor dømt til at betale erstatning for løn i opsigelsesperioden.

imagemqq9o.png

Sagen kort
En chauffør med tre års anciennitet blev bortvist fra sin stilling i en transportvirksomhed. Baggrunden for bortvisningen var, at chaufføren nægtede at køre med en truck, som han gennem hele sit ansættelsesforhold havde været vant til at køre med.

Chaufføren havde dagen forinden bortvisningen kørt med trucken og oplevede i den forbindelse problemer med truckens stopspole. Der blev sendt en mekaniker ud til stedet, som oplyste, at stopspolen var gået i stykker i et sådant omfang, at den ikke kunne repareres på stedet, men skulle på værksted. Chaufføren lånte herefter en truck af den pågældende virksomhed, og kørte med den sidste ladning.

Da chaufføren mødte ind den følgende morgen, forventede han at skulle anvende en anden truck end den truck, der havde været problemer med. Chaufføren var meget nervøs ved at skulle køre i den pågældende truck på grund af sikkerheden og kontaktede derfor sin lokale fagforening, som vejledte ham til ikke at køre i trucken, hvis den ikke var sikkerhedsmæssig forsvarlig. Arbejdsgiveren forlangte, at chaufføren skulle køre i trucken, da der ikke var andre arbejdsopgaver, han kunne udføre, og oplyste samtidig, at han ville blive bortvist, hvis han ikke kørte i trucken.

Da chaufføren nægtede at køre i trucken, blev han bortvist, og spørgsmålet i sagen var herefter, om virksomhedens bortvisning var berettiget.

Afskedigelsesnævnets begrundelse og resultat
For så vidt angår truckens tilstand på bortvisningstidspunktet fandt dommeren, at der ikke var sikkerhedsmæssige problemer med trucken. Dommeren henviste til erklæringer fra to øvrige ansatte i virksomheden, som bekræftede, at på dagen for bortvisningen havde kørt med den pågældende truck, og at den ikke fejlede noget. Derudover lagde dommeren vægt på, at virksomheden dagen efter bortvisningen havde haft trucken til kontrol på et værksted, hvor der ikke blev fundet fejl eller mangler på trucken.

Dommeren fandt derudover, at chaufføren ikke havde tilstrækkelig grund til at tro, at der var sikkerhedsmæssige problemer forbundet med at køre trucken. Dommeren lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at chaufføren ikke om morgenen havde givet tilstrækkeligt udtryk for sine bekymringer vedrørende stopspolen. Herudover fremgik det alene af den efterfølgende faktura fra værkstedet, at trucken ikke kunne starte, hvorfor chaufførens bekymring var grundløs.

Dommeren fandt på denne baggrund, at chaufføren havde misligholdt sit ansættelsesforhold, og at virksomheden ville have været berettiget til at opsige ham sagligt. Dog fandt dommeren, at bortvisningen under de foreliggende omstændigheder var en uforholdsmæssig reaktion set i lyset af misligholdelsens begrænsede alvor.

Dansk Erhverv bemærker
Kendelsen illustrerer, at medarbejdere kan nægte at udføre deres arbejde, hvis arbejdet reelt medfører fare for medarbejdernes liv eller helbred. Selv om en medarbejders bekymring kan føles reel, skal den dog være underbygget af konkrete faktuelle omstændigheder for at berettige en arbejdsnægtelse.

Kendelsen viser desuden, at ikke enhver arbejdsnægtelse udgør en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet. Det er af den grund vigtigt, at arbejdsgiveren nøje overvejer, hvilken ansættelsesretlig sanktion der er mest passende i forhold til medarbejderens adfærd.

Dansk Erhverv opfordrer medlemmerne til at kontakte os, inden der træffes beslutning om bortvisning af en medarbejder på grund af arbejdsnægtelse.

Nyheden er skrevet på baggrund af Afskedigelsesnævnets kendelse af 25. november 2024 i sag nr. 20240424.

Personalejura