Juridisk brevkasse: Ophavsret i rådgivningsaftaler: Hvem ejer arbejdet?

I Rådgiverbranchens brevkasse svarer Dansk Erhvervs jurister på aktuelle spørgsmål fra medlemmer. I dag kan du læse om ophavsret og kontraktsret når du arbejder som rådgiver for en kunde. 

I Rådgiverbranchens brevkasse besvarer Dansk Erhvervs jurister et aktuelt juridisk spørgsmål. Bemærk, at alle svar gives på generel og overordnet basis, og derfor ikke kan erstatte konkret juridisk rådgivning. Dansk Erhverv kan ikke gøres ansvarlig for indholdet i et svar. 

Kære brevkasse

Jeg arbejder i en rådgivningsvirksomhed, hvor vi leverer konkretiserede rådgivningsydelser til virksomheder. Vi leverede bl.a. en omfattende rapport og strategi for en kunde. Nu opstår spørgsmålet internt - ejer vi stadig ophavsretten til materialet?

Med venlig hilsen Thomas

--------------------------------------

Kære Thomas

Tak for dit spørgsmål, som medfører flere underspørgsmål

• Beskyttes rapporter og strategier gennem lovgivningen?
• Hvordan sikrer man bedst muligt sig selv som leverandør?

Uanset svarene på ovenstående spørgsmål, så er mit bedste råd, at I sørger for at sikre skriftlighed omkring samarbejdet med jeres kunde. Det er med andre ord min klare anbefaling, at I sørger for klart at have aftalt hvad der skal leveres samt hvilke rettigheder og brugsmuligheder kunden får til det leverede. En sådan forventningsafstemning tjener både juridiske og pædagogiske formål.

Beskyttes rapporter og strategier rent ophavsretligt?
Ophavsretsloven påtaler ikke direkte, om ”rapporter” og ”strategier” beskyttes gennem loven. Det vil således altid være en konkret vurdering ud fra de almindelige ophavsretlige betingelser, om sådanne ydelser beskyttes.

Her skal man se på det nærmere indhold af ydelserne – er der tale om beskyttelsesværdige forhold – fx. en detaljeret rapport eller en konkret strategi med en klar udformning og struktur - eller udtrykker ydelserne blot mere generelle ideer eller generiske koncepter?

Ophavsretten beskytter bl.a. originale værker, og hvis rapporten og/eller strategien indeholder elementer, som er resultatet af en selvstændig og individuel skabende indsats, hvor ophavspersonen har kunnet foretage kreative valg, så vil disse elementer kunne beskyttes.

Dette kommer af ”originalitetskravet” i ophavsretten. Det kan være ift. selve indholdet af rapporten og strategien (teksten, layout, modeller, tabeller), men også strukturen og den samlede udformning kan beskyttes, hvis disse er udtryk for originalitet.

Hvis der blot er tale om generelle ideer, vil beskyttelsesmulighederne være ganske snævre. Det skyldes, at ophavsretsloven som udgangspunkt ikke beskytter ideer, fakta, teorier og koncepter. Årsagen er ganske klar; konkurrence er sundt, og det skal ikke være muligt at tage monopol på en generel idé eller fakta, hvor undtagelser dog kan følge (delvist) gennem ophavsretslovens regler om samleværker og kompilationer.

Kulturministeriet, som er ressortmyndighed for ophavsretsloven, har her en god beskrivelse af sondringen mellem beskyttelsen af ideer og nærmere udformede koncepter.

Der er således intet i lovgivningen som per automatik udelukker beskyttelse af rapporter med dertilhørende strategier i sin helhed. Der er også set eksempler herpå i retspraksis. For at nævne et ganske kort udsnit kan det eksempelvis nævnes, at Landsretten i en sag fra 1995 (U.1995.782V) nåede frem til, at en rapport om søers miljøtilstand var ophavsretligt beskyttet, og i TV-/reklamebranchen har man set beskyttelse af reklamefilms argumentationsstruktur/virkemidler (U.2014.888H).

Et supplerende værn kan findes gennem markedsføringsloven. I Østre Landsrets kendelse fra 1999 (U.1999.1762Ø) nåede Landsretten eksempelvis frem til, at tv-formatet ”Hvem vil være millionær” ikke var beskyttet efter ophavsretsloven, men dog, at tredjemands overtagelse af det samme (eller lignende) format udgjorde en overtrædelse af markedsføringslovens regler om god skik, idet krænkeren bevidst havde efterlignet rettighedshaverens tv-koncept og utilbørligt udnyttet rettighedshaverens indsats og markedsposition.

I en sag fra 2014 (U.2014.3346H) var det en krænkelse af markedsføringsloven, da en virksomhed kopierede kursusmateriale fra en anden virksomheds hjemmeside, selvom det kopierede materiale ikke var ophavsretligt beskyttet.

Ovenstående viser, at rapporter godt kan beskyttes, ligesom man for det overordnede krænkelsesspørgsmål i visse tilfælde kan forsøge at drage (forsigtige) paralleller mellem strategier, koncepter og kursusmateriale, hvorved disse – efter ganske konkrete omstændigheder – ikke per automatik er undtaget for beskyttelse efter lovgivningen. Der vil dog også kunne være tilfælde hvor rapportens indhold beskyttes, men hvor selve strategien ikke (nødvendigvis) beskyttes, hvis den blot afspejler en generel og/eller velkendt idé og vice versa.

Det afhænger som nævnt af den konkrete vurdering, og falder uden for rammerne af dette svar. Der da netop kan være usikkerhed omkring omfanget af den retlige beskyttelse, anbefales det allerede af den grund, at I sikrer klare aftaler med jeres kunder, hvorved det bliver kontrakten – og ikke baggrundsretten – som regulerer rettighedsspørgsmålet.

Aftalefrihed – sørg for at indgå en klar aftale med jeres kunde
I Danmark har vi aftalefrihed. Det betyder, at der mellem to erhvervsvirksomheder er ganske vide rammer for, hvad man kan aftale. I denne sammenhæng er det derfor min klare anbefaling, at I så tidligt som muligt klargør omfanget af den ydelse som I skal levere, herunder, hvilke rettigheder, som tildeles til kunden. Dette sikrer en indledningsvis forventningsafstemning mellem jer, og sikrer samtidigt også jeres virksomhed, hvis der efterfølgende skulle opstå tvivl ift. aftalens ydelse, herunder tvivl om, hvad der konkret er overdraget af rettigheder til kunden.

I forhold kan ophavsrettigheder, så kan disse – i overensstemmelse med princippet om aftalefrihed - overdrages til andre. Dette følger af ophavsretslovens § 53, stk. 1. Hertil skal I som virksomhed overveje, hvilke rettigheder I ønsker at tildele kunden. Får kunden en ejendomsret, den fulde ophavsret eller en brugsret? Må kunden videreoverdrage rettighederne til andre? Må kunden ændre rapporten? Må kunden offentliggøre rapporten? Hvordan skal I som leverandør krediteres? Ofte vil kunden selv have stærke holdninger til dette.

Hvert projekt vil skulle vurderes konkret, men det vil være fordelagtigt, at I har sikret jer via en kontrakt. Det kan derfor give mening for jer, at I udarbejder en standardkontrakt eller et sæt forretningsbetingelser, som nærmere regulerer forholdet til rettigheder. Selv hvis fx strategien reelt set ikke opfylder betingelserne for beskyttelse efter ophavsretsloven eller markedsføringsloven, så kan I jo sagtens aftale retningslinjer og betingelser for, hvordan kunden må anvende rapporten og strategien. En sådan kontrakt vil skulle underskrives/godkendes af kunden, ligesom forretningsbetingelser også vil skulle accepteres af kunden – enten ved direkte godkendelse, eller via en art stiltiende accept af dens virkning på jeres aftale.

Det anbefales således, at I har en forventningsafstemning med jeres kunde, og dermed sikrer det gode aftaleforhold.

I mangel af aftale – hvad gælder så?

Hvis I ikke har aftalt nærmere hvordan rettighederne overdrages, så vil man skulle fortolke aftalen og parternes forudsætninger; hvad var det mest nærliggende at parterne ønskede/forudsatte med samarbejdet?

Svaret vil naturligvis også afhænge af, om ydelsen beskyttes rent ophavsretligt. I ophavsretlige sager har man fx set eksempler hvor Højesteret har indfortolket, at der sker en overdragelse af en ejendomsret, men ikke en fuldstændig overdragelse af ophavsretten. Kundens nærmere brugs – og overdragelsesmuligheder skulle derfor afgøres ud fra parternes forudsætninger med aftalen.

Det vil i sidste ende derfor afhænge af de konkrete omstændigheder for samarbejdet, og det kan omvendt sagtens ske, at parternes intention har været en fuld overdragelse af (de eventuelle) ophavsrettigheder eller en meget vidtgående brugsret for kunden, hvis dette kan godtgøres ud fra omstændighederne, fx gennem mundtlige aftaler, mails mellem parterne eller gennem vidneforklaringer. Parternes gensidige loyalitetsforpligtelse over for hinanden kan samtidigt også spille ind, hvilket potentielt kan indskrænke leverandørens egen brug af det leverede i andre samarbejder.

Selvom der ikke blev overdraget en fuld ophavsret til kunden, kan parternes intention stadig godt have været, at arbejdet blev udført eksklusivt for kunden, ligesom at kunde kan have en forventning om, at den særligt udarbejdede strategi forbliver kundens forretningshemmeligheder.

For at undgå eventuelle tvister og uenigheder bør parterne således indgå aftale om kundens rettigheder og muligheder for anvendelsen og udnyttelsen af det leverede.