Ny aftale om indførelse af fast beløbsgrænse og stramninger af socialtilsynet

Regeringen og flere partier har indgået en aftale om handicapområdet, der skal sikre gennemsigtighed, korrekt takstfastsættelse og mindre bureaukrati. Dansk Erhverv ser positivt på flere tiltag, men efterlyser yderligere fokus på retssikkerhed, regulering og lige konkurrencevilkår.  

Regeringen, Liberal Alliance, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre er blevet enige om udmøntningen af en række initiativer fra rammeaftalen på handicapområdet, herunder indførelse af fast beløbsgrænse samt stramninger af socialtilsynet. Dansk Erhverv ser flere positive elementer i aftalen, men fastholder samtidig, at der er behov for reel gennemsigtighed før en ny takstmodel implementeres, at aftalen ikke må lede til en begrænsning af det frie valg samt klare beføjelser til den uafhængige kontrolenhed i forhold til at sikre korrekt taksfastsættelse. Dertil mener Dansk Erhverv, at der er behov for yderligere tiltag med henblik på at sikre regulering af ikke-godkendte tilbud.

Indførelse af en midlertidig beløbsgrænse 
Aftalen indeholder en midlertidig beløbsgrænse på 10 pct. for meromkostninger ved borgerens valg af alternative tilbud. Grænsen gælder fra lovens ikrafttrædelse pr. 1. juli 2025 til udgangen af 2027. Efter denne periode bortfalder beløbsgrænsen, og en ny takstmodel forventes at træde i kraft. 

Dansk Erhverv har tidligere udtrykt stærk modstand mod en beløbsgrænse på 0 pct. i prisforskellen mellem offentlige og ikke-offentlige tilbud på socialområdet. Vi mener derfor at en midlertidig grænse på 10 pct., er et bedre udgangspunkt, end de i 0 pct., der var udgangspunktet for regeringens position i den politiske forhandling.  

Dansk Erhverv har fastholdt, at en sammenligning af takster mellem offentlige og private eller selvejende tilbud først kan blive en realitet, når der er sikret fuld gennemsigtighed om enhedsomkostninger for alle aktører – herunder i særdeleshed for de offentlige tilbud.   

Krav om gennemsigtighed og ny takstmodel 
Aftalen indebærer også, at en ny takstmodel skal sikre økonomisk gennemsigtighed og sammenlignelighed på tværs af offentlige, private og selvejende tilbud. Modellen skal samtidig styrke sammenhængen mellem kvalitet og økonomi og forbedre kommunernes udgiftsstyring.

Dansk Erhverv anser dette som et nødvendigt skridt for at sikre lige vilkår på socialområdet, men påpeger samtidig vigtigheden af, at gennemsigtighed om enhedsomkostninger sikres fuldt ud, før modellen implementeres. 

Kontrolenhed for takstfastsættelse 
Aftalen indeholder også etableringen af en uafhængig kontrolenhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST). Dansk Erhverv har arbejdet hårdt på at få etableret en uvildig kontrolenhed, som skal sikre korrekt takstfastsættelse for kommunale tilbud og skabe lige konkurrencevilkår mellem kommunale og private eller selvejende leverandører.  

Dansk Erhverv bakker op om denne løsning, som vi ligeledes forslog til ældreområdet, da kontrolenheden kan bidrage til at eliminere konkurrenceforvridende praksis og dermed sikre en mere retfærdig takstfastsættelse. 

Fokus på risikobaseret tilsyn og reduktion af tilsynstryk 
Aftalen om effektivisering af socialtilsynet bringer væsentlige ændringer, der skal forenkle og målrette tilsynet med sociale tilbud og plejefamilier. Med en reduktion af tilsynstrykket på 30 pct. frem mod 2026 og en overgang til et risikobaseret tilsyn frigøres ressourcer til at fokusere på tilbud med størst behov. I 2022 gennemførte socialtilsynene 12.556 tilsynsbesøg, og den nye model vil medføre en markant lettelse i denne opgavebyrde.  

Dansk Erhverv ser flere af vores forslag reflekteret i aftalen, men understreger samtidig nødvendigheden af en yderligere styrkelse af socialtilsynet for at sikre høj kvalitet og gennemsigtighed på socialområdet. 

Højere krav og regulering af ikke-godkendte tilbud 
Dansk Erhverv har foreslået højere krav ved godkendelse af nye sociale tilbud, så aktører kun kan træde ind på markedet, hvis de opfylder skærpede krav til faglighed, økonomisk robusthed og organisatorisk kapacitet. Dette forslag er ikke blevet en del af aftalen og derfor vil vi fortsat arbejde på dette punkt, da vi betragter det som et afgørende skridt til at forebygge svigt og sikre kvalitet fra start.  

Samtidig har vi i Dansk Erhverv argumenteret for behovet for en regulering af ikke-godkendte tilbud, som i dag kan operere uden det nødvendige socialtilsyn. Aftalen inkluderer en undersøgelse af mulige initiativer i 2025. I Dansk Erhverv mener vi, at der er behov for hurtige og konkrete løsninger, og vi har forslag parat.  

Styrket indsats mod svigt og snyd – og forbedret retssikkerhed 
Dansk Erhverv har også presset på for et opgør med svigt og snyd i sociale tilbud, hvilket kræver en række tiltag blandt andet en mere grundig godkendelsesproces. Vi ser derfor positivt på, at denne aftale styrker whistleblowerordningen, hvor socialtilsynet nu får en frist på fem arbejdsdage til at reagere på indberetninger. Dette er et bidrag til at opdage og håndtere svigt mere effektivt. 

Samtidig fremgår det af aftalen, at der skal foreligge en vejledning om socialtilsynets økonomiske tilsyn inden udgangen af 2025. Dette har vi fra Dansk Erhverv længe efterspurgt, da det vil mindske den uensartede praksis, der hersker i dag og dermed vil det bidrage til at øge retssikkerheden for ikke-offentlige tilbud.  

Operative tilsynsrapporter og forenklet kvalitetsmodel 
Dansk Erhverv hilser det meget velkomment, at det med aftalen præciseres, at tilsynsrapporter skal være operative og praksisnære, så de direkte kan anvendes til at forbedre tilbuddenes indsats. Derudover indebærer aftalen, at tilsynsbesøg fremover baseres på risikovurdering, mens kvalitetsmodellen forenkles fra syv temaer og 32 indikatorer til fem temaer og ni binære kriterier (opfyldt/ikke-opfyldt).  

Disse tiltag forventes at træde i kraft fra januar 2026 og vil gøre vurderingsmodellen mere klar og anvendelig. Samtidig undersøges muligheden for at forenkle det økonomisk tilsyn, hvilket kan reducere administrative byrder for de private og selvejende sociale tilbud. 

Anbefalinger og fremadrettede prioriteringer 
Dansk Erhverv anbefaler, at der sættes større fokus på godkendelsen af ikke-godkendte tilbud til f.eks. akutpladser, og at højere krav til nye godkendelser implementeres med henblik på at løfte fagligheden og kvaliteten på området.  

Derudover bør akutanbringelsestilbud omfattes af en ny godkendelsesmodel, hvor den faglige og metodiske tilgang vurderes først, og de fysiske rammer efterfølgende godkendes løbende via en fast-track løsning. Dansk Erhverv vil arbejde videre med, at disse initiativer bliver prioriteret og implementeret.