Arbejdsgiver var ikke berettiget til at foretage modregning i medarbejderens løn

I en sag vedrørende en arbejdsgivers modregning i en medarbejders løn fandt en faglig voldgift, at modregningen var uberettiget. Medarbejderen havde modtaget dobbelt tillæg ved en fejl, men da hun var i god tro om lønbetalingen, blev arbejdsgiveren pålagt at tilbagebetale det modregnede beløb.

Sagen kort
I forbindelse med en stillingsændring fik en souschef i en vuggestue i perioden marts 2021 til juli 2023 udbetalt dobbelt funktionstillæg som følge af en fejl i arbejdsgiverens lønsystem. Medarbejderen, der havde fået ny stilling som souschef, havde aldrig fået meddelelse om sin nye løn, og hun modtog aldrig en ny ansættelseskontrakt eller tillæg til hendes hidtidige kontrakt i forbindelse med stillingsændringen.

I august 2023 opdagede arbejdsgiveren, at medarbejderen fejlagtigt havde modtaget dobbelt tillæg i en længere periode og stoppede derfor betalingen af det ekstra tillæg. Medarbejderen havde sammenlagt fået udbetalt omkring 32.000 kr. for meget i løn. Samtidig foretog arbejdsgiveren modregning i medarbejderens lønudbetaling for september 2023 og fortsatte denne modregning hver måned indtil udgangen af juli 2024.

Spørgsmålet i sagen var, om arbejdsgiverens modregning havde været uberettiget, således at der skulle ske tilbagebetaling af det modregnede beløb til medarbejderen, og om medarbejderen skulle have haft et nyt ansættelsesbevis i forbindelse med stillingsændringen.

Voldgiftsrettens afgørelse
Indledningsvist udtalte dommeren, at overenskomsten, som medarbejderen var omfattet af, ikke indeholder regler om arbejdsgiverens ret til modregning. Derfor skulle forholdet bedømmes efter dansk rets almindelige regler om modregning og arbejdsretlig praksis.

Ifølge dansk rets almindelige regler om tilbagebetaling af løn forudsætter en tilbagebetaling af for meget udbetalt løn, at medarbejderen vidste eller burde vide, at der var tale om en fejl. Dette kan være i den situation, hvor medarbejderen på grund af beløbets størrelse eller af andre grunde burde have indset, at der måtte være sket en fejl. Medarbejderen skal således være i ”ond tro” om forholdet.

Der var ikke indgået en aftale om, hvilken løn medarbejderen skulle have for varetagelse af souscheffunktionen, og der var heller ikke givet en meddelelse, som kunne have givet medarbejderen mulighed for at opdage, at hun fik udbetalt to tillæg for at være souschef. Medarbejderen havde ingen særlig indsigt i lønforhold, og hun måtte derfor som udgangspunkt kunne forvente at indrette sig på, lønnen var rigtig. Medarbejderen havde ikke indflydelse på fejlen.

Dommeren fandt, at arbejdsgiveren var nærmest til at bære risikoen for fejlen, og da medarbejderen ikke vidste, at der var tale om en fejl og ikke havde været i ond tro om fejlen, konkluderede dommeren, at modregningen havde været uberettiget. Arbejdsgiveren blev derfor pålagt at tilbagebetale det beløb, som de havde modregnet i medarbejderens løn i perioden september 2023 til juli 2024.

Arbejdsgiveren blev desuden pålagt at betale en godtgørelse på 7.500 kr. for mangelfuldt ansættelsesbevis, da medarbejderen ikke havde modtaget en skriftlig arbejdsbeskrivelse eller skriftlig meddelelse om, hvad hun skulle have i funktionstillæg. Arbejdsgiveren blev også pålagt en bod for brud på overenskomsten på 15.000 kr., fordi arbejdsgiveren ved modregning i medarbejderens løn ikke havde sikret, at medarbejderen fik sin overenskomstmæssige løn i modregningsperioden.

Dansk Erhverv bemærker
Sagen illustrerer, at en arbejdsgiver i forbindelse med en stillingsændring bør sikre sig, at medarbejderen modtager et nyt ansættelsesbevis eller anden dokumentation for ændring af ansættelsesvilkårene, herunder lønvilkårene, idet manglende eller mangelfulde oplysninger om lønvilkår kan komme arbejdsgiveren til skade ved en vurdering af medarbejderens gode/onde tro i forbindelse med tilbagebetaling af modregnede beløb.

Du kan læse mere om modregning i løn her.

Nyheden er baseret på Faglig voldgiftskendelse af 10. februar 2025 i sag nr. 2024-727.