Irmapigen kostede dyrt: Kunstner dømt til at betale erstatning på 750.000 kr. for brug i billedkunst og merchandise

Sø – og Handelsretten har i sin afgørelse af 21. februar 2025 nu sat endnu et penselstrøg i tvisten mellem kunstneren Love Party (Artpusher Gallery) og detailkoncernen Coop Danmark A/S. Retten nåede med sin afgørelse frem til, at Love Party/Artpusher havde krænket Coops rettigheder ved uberettiget at sælge oliemalerier, lærredstryk, krus og t-shirts med motiver af Irmapigen.

Sagen kort
Sagen udsprang af, at kunstneren Love Party (herefter blot ”Artpusher”) havde fremstillet flere forskellige kommercielle produkter, hvori Coops varemærker indgik, herunder ”Irmapigen”. Her var tale om eksempelvis krus, t-shirt og plakater, som alle havde det tilfælles, at de fremstillede Irmapigen på en lidt mere utraditionel måde, end hvordan befolkningen normalvis kender hende - eksempelvis ved at hun blev vist med smøger og alkohol, herunder som festivalsgænger og fodboldfan. Enkelte produkter var forsynet med teksten ”Fuck Coop”.

Coop havde i første omgang fået nedlagt et midlertidigt forbud mod Artpushers brug. Du kan læse om afgørelsen ved at klikke på dette link. Et sådant nedlagt forbud skal i medfør af retsplejeloven efterfølgende opfølges af en almindelig civil sag (hovedsag) senest to uger efter, at afgørelsen om forbuddet er endelig. Sø – og Handelsretten afgørelse af 21. februar 2025 som gengives i denne artikel var således dom i hovedsagen mellem parterne, hvor Coop igen havde gjort gældende, at Artpusher (og Love Party som person) havde handlet i strid med Coops rettigheder. 

Sø – og handelsrettens afgørelse
Retten skulle i sagen tage stilling til, om Artpushers brug af Coops varemærker i 35 motiver krænkede Coops rettigheder. Retten fandt her, at Artpusher havde krænket Coops rettigheder efter varemærkeloven, ophavsretsloven og markedsføringsloven.  

Der var sket krænkelse af Coops rettigheder efter varemærkeloven:

Retten fandt sammenfattende, at Artpusher havde krænket Coops varemærkerettigheder, jf. varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 2, og nr. 3. Retten havde i ”utilbørligheds-bedømmelsen” efter § 4, stk. 2, nr. 3, lagt vægt på, at Artpusher anvendte Coops varemærker som centrale elementer i motiverne på produkterne, og da produkterne blev markedsført med omfattende, systematiske og kontinuerlige referencer til Irma og Irmapigen, lagde retten herefter til grund, at der var sket en utilbørlig udnyttelse af varemærkernes særpræg uden rimelig grund. Retten fandt samtidigt, at den betydelige risiko for skade på varemærkerne indebar, at hensynet til Artpushers ytringsfrihed og den samfundsmæssige relevans, som visse af motiverne måtte have, ikke kunne retfærdiggøre den skete brug.

Retten fandt samtidigt efter ”forvekslingsbedømmelsen” i medfør af lovens § 4, stk. 2, nr. 2, at Artpushers produkter frembyder en sådan lighed med de af Coop og Irma solgte varer, at der i offentlighedens bevidsthed må anses for at være en væsentlig risiko for forveksling mellem afsenderen af produkterne, herunder at der er en nærliggende risiko for, at det købende publikum ville antage, at der er en forbindelse mellem Coops varemærker og de af Artpusher udarbejdede motiver og produkter, hvilket ikke er tilladt efter varemærkeloven.  

Artpushers kunstneriske ytringsfrihed trumfede ikke Coops ophavsret:

Selvom retten lagde til grund, at Artpushers produkter faktisk beskyttes som selvstændige og kunstneriske frembringelser efter ophavsretsloven, så indebar produktionen af de pågældende ”Irmapige-værker” stadig en krænkelse af Coops ophavsrettigheder. Det skyldes, at Irmapigen i sig selv beskyttes ophavsretligt, og at man i medfør af ophavsretslovens § 4, stk. 1, ikke kan råde over sit værk på en måde, som strider mod ophavsretten til det oprindelige værk (her Coops Irmapige).

Når Coop har ophavsret til Irmapigen, må Artpusher derfor ikke uberettiget fremstille eksemplarer heraf, og tilgængeliggøre disse for offentligheden, jf. lovens § 2. Retten vurderede samtidigt, at Artpushers værker udgjorde en krænkelse af Coops moralske rettigheder, jf. lovens § 3, stk. 2 (”ideelle rettigheder”), hvor retten navnlig lagt vægt på, at Irmapigen i visse af motiverne fx blev gengivet med en cigaret i munden, en øl og med en graffitidåse i hånden. Dette fandt retten krænkende for Coops anseelse, som § 3, stk. 2, netop beskytter.

Artpusher havde selv gjort gældende, at hans værker var lovlige i medfør af den ophavsretlige parodiundtagelse, og herunder, at hans værker var udtryk for kunstnerisk ytringsfrihed. Med henvisning til EU-domstolens afgørelse i C-201/13 Dechmyn samt Højesterets afgørelse i U.2023.3772H om Den Lille Havfrue afviste retten dog disse synspunkter. Retten henviste til, at Artpusher ikke havde godtgjort, at de pågældende gengivne motiver er udtryk for humor eller latterliggørelse. Retten henviste i sin vurdering samtidig til det betydelige kommercielle formål bag skabelsen af værkerne.

Retten fandt endvidere, at selvom Artpusher værker er omfattet af selve anvendelsesområdet for artikel 10 i EMRK – som bl.a. beskytter den kunstneriske ytringsfrihed – fordi flere af værkerne kunne siges at være skabt som led i den offentlige debat om Irmas forestående lukning, så fandt retten, at Artpusher med sine værker har haft et betydeligt kommercielt formål, samt at brugen af Coops værker er sket systematisk og med kontinuerlig kommerciel anvendelse, der har et så vidtrækkende omfang, at hensynet til ytringsfriheden og den samfundsmæssige relevans, som Artpusher motiver end måtte have, ikke kunne retfærdiggøre brugen, når denne afvejes over for hensynet til Coops ophavsret.

Retten fandt derfor, at Artpusher havde krænket Coops rettigheder efter ophavsretslovens §§ 2 og 3, stk. 2.

Salg og markedsføring af værkerne udgjorde en krænkelse af markedsføringsloven:

I medfør af ovenstående – herunder med særlig henvisning til den forvekslingsrisiko, hvorved at den gennemsnitlige forbruger kunne antages at opfatte Artpusher som lovlig forhandler af Irmaprodukter – lagde retten til grund, at Artpusher også havde handlet i strid med markedsføringslovens § 3, stk. 1, § 4, § 20, stk. 1, og § 22.

THI KENDES FOR RET
Med henvisning til ovenstående overtrædelser af lovgivningen fastsatte retten herefter et skønsmæssigt beløb på 750.000 kr., som Artpusher skal betale til Coop. Da Artpusher samtidigt havde overtrådt det forbud, som blev nedlagt med Østre Landsrets kendelse i BS-162/2024-OLR i september 2024 blev både Artpusher og Love Party hver især også idømt en bøde på 15.000 kr., jf. retsplejelovens § 430, stk. 1, og stk. 2.

Artpusher blev endvidere pålagt at udlevere beholdninger af tegninger, plakater, malerier, lærredstryk og andre produkter til Coop med henblik på destruktion, og endeligt blev Artpusher pålagt at betale sagsomkostninger til Coop på 265.500 kr.

Artpusher har 14 dage til at anke dommen. Dommen kan læses her.

Dansk Erhverv bemærker
Sagen er udtryk for hvor dyrt det kan blive, hvis man overtræder varemærke, ophavsrets – og markedsføringslovens bestemmelser, idet man som krænker, kan blive dømt til at skulle betaling erstatning, vederlag og godtgørelse, og herunder risikerer at skulle hæfte for sagens omkostninger. Sagen viser også, at det er strafbart at overtræde et nedlagt forbud.

Sagen er samtidigt også et eksempel på hvordan den kunstneriske ytringsfrihed og parodiprincipper i visse tilfælde kan udgøre lovlige indgreb i varemærkeloven og ophavsretsloven – som Den Lille Havfrue-sagen fra 2023 eksempelvis også viste fsva. ophavsretsloven – men cementerer også klart, at hvis ens anvendelse er systematisk og båret af betydelige kommercielle motiver, så vil retterne som udgangspunkt lade hensynet til den oprindelige rettighedshaver veje tungest, og dermed afvise sådanne synspunkter om parodi og ytringsfrihed. Det er den part som påberåber sig parodiprincipper og ytringsfrihed, som har bevisbyrden for, at disse principper finder anvendelse.

Kontakt Dansk Erhverv
Hvis din virksomhed er medlem af Dansk Erhverv, er du velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til sagen, eller til immaterialret generelt.