Ny tilgang i spørgsmålet om moms på kontantrabatter

Skattestyrelsen har ændret deres tilgang til spørgsmålet om moms i forbindelse med kontantrabatter. Det betyder, at leverandøren har pligt til at lave en kreditnota, når der gives en kontantrabat. Ligeledes har køber pligt til at korrigere købsmomsen ved kontantrabat. Dette gælder også, selvom leverandøren ikke har sendt en kreditnota. Dansk Erhverv er meget bekymrede for de nye regler og har rettet henvendelse til Skattestyrelsen for at finde en løsning.

Medlemsvirksomheder i Dansk Erhverv oplever, at Skattestyrelsen i stigende grad har fokus på moms i forbindelse med kontantrabatter.

En kontantrabat er den rabat, en leverandør giver sin kunde, hvis kunden betaler leverandøren inden for en given frist. Leverandøren bruger denne ordning for at tilskynde kunden til at betale fakturaer hurtigst muligt. Kunden får til gengæld den fordel at opnå en rabat på den pågældende faktura.

Ved aftaler om kontantrabat mellem leverandør og kunde er det ofte sådan, at der ikke udstedes en kreditnota, og den oprindelige faktura bliver brugt som dokumentation i bogholderiet hos både kunde og leverandør.

Selvom kunden får et større fradrag for købsmomsen, end denne egentlig har betalt, så betaler leverandøren tilsvarende mere i moms. På den måde er der sammenhæng mellem, hvor meget moms leverandøren betaler, og hvor meget moms kunden fratrækker.  Det har hidtil været almindelig praksis.

Skattestyrelsen har imidlertid valgt at ændre tilgangen til moms på kontantrabatter. Det betyder, at hvis en kunde får en kontantrabat, så har leverandøren pligt til at udstede en kreditnota med moms som kan bruges til at nedbringe det oprindelige fradrag på fakturaen. Det betyder samtidig, at køber har pligt til at korrigere sit fradrag for købsmomsen. Det gælder også, hvis køber ikke modtager en kreditnota fra leverandøren.

Dansk Erhverv arbejder på en løsning
Dansk Erhverv mener, at den nye tilgang til reglerne er meget bekymrende, da den giver nogle store praktiske udfordringer for virksomhederne særligt på købersiden, når der ikke modtages en kreditnota. Dansk Erhverv finder det også meget problematisk, at Skattestyrelsens ikke regner dette for en klar praksisændring og agerer som om, at det altid har været gældende ret, og således blot har opdateret Den juridiske vejledning uden at udsende et styresignal.

Dansk Erhverv har rettet henvendelse til Skattestyrelsen om problemstillingen og arbejder på, at der kommer en løsning. Den hidtidige praksis har været provenuneutral for staten, og der bør derfor arbejdes på en løsning, der ikke alene medfører nye regler og byrder for virksomhederne.