Omnibus-forslag fra EU vender op og ned på CSRD: Hvordan havnede vi her?

Meget har ændret sig, siden CSRD kom på dagsordenen første gang. For EU-Kommissionens nylige omnibus-forslag vender op og ned på reglerne for bæredygtighedsrapportering, og danske virksomheder står nu overfor en helt ny virkelighed. Hvordan havnede vi i den situation? Det kan du blive klogere på her. 

 

Det var egentlig planen, at tusindvis af danske virksomheder skulle rapportere på bæredygtighed i forbindelse med CSRD med de største virksomheder startende fra 2024. Nu foreslår EU-Kommissionen at fritage 80 procent af virksomhederne. 

Sådan ser virkeligheden ud, efter kommissionen præsenterede et nyt omnibus-forslag den 26. februar, som lægger op til omfattende ændringer i CSRD. 

Men hvordan nåede vi hertil? Vi tager dig gennem CSRD's historie her.  

CSRD skulle ændre krav til CSR-rapportering 
De første spadestik til CSRD blev taget tilbage i april 2021, da EU-Kommissionen præsenterede det længe ventede direktivforslag, nemlig Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).  

Forslaget til CSRD lagde op til at ændre de hidtil gældende krav til CSR-rapportering. De blev introduceret i 2014 med det ikke-finansielle rapporteringskrav (NFRD – Non-Financial Disclosure Directive). De danske regler var implementeret i årsregnskabslovens § 99 a.  

Det hele var et led i EU-Kommissionens strategi om Europas Grønne Pagt (European Green Deal), som Ursula von der Leyen havde søsat, da hun tiltrådte som ny formand for EU-Kommissionen i 2019.  

Formålet med CSRD er at levere informationer til investorer, så investeringer og finansiering bliver ledt i retning af de virksomheder, der arbejder med og understøtter bæredygtighed. Informationerne skal målrettes investorer, og det er derfor, at ESG-regnskaber skal ligne de finansielle regnskaber.  

De tidligere CSR-rapporteringsregler rummede stor fleksibilitet, og virksomheders arbejde med samfundsansvar blev i høj grad beskrevet med ord og narrativer i virksomheders årsrapporter. Med CSRD ser man bevægelsen fra CSR til ESG – fra narrativer til KPI’er og tal. 

Med CSRD ønskede EU-Kommissionen at gøre bæredygtighedsrapportering mere datadreven, give indsigt i den enkelte virksomheds bæredygtighedsdata, og at data skal have samme kvalitet som finansielle data. 

Virksomheder pålægges kæmpe økonomiske byrder 
Sideløbende med forhandlingerne om CSRD bad EU-Kommissionen i maj 2021 European Financial Advisory Group (EFRAG) om at udvikle fælles standarder for bæredygtighedsrapportering - de såkaldte European Sustainability Reporting Standards (ESRS). 

Efter en høringsproces blev EFRAG’s oprindelige udkast, der indeholdt cirka 2300 datapunkter, skåret ned til 1144 datapunkter, hvilket stadig er en massiv byrde for virksomhederne.  

I Dansk Erhverv har vi gentagne gange understreget, at de omfattende krav kan medføre store administrative byrder og gigantiske økonomiske konsekvenser.

ESRS-standernes 1.144 datapunker, i fuld længde, på børsgangen.  

CSRD bliver vedtaget  
Den 28. november 2022 trådte vi ind i en ny æra for bæredygtighedsrapportering, da EU’s ministerråd for erhvervsministre, efter en lang forhandlingsperiode, formelt vedtog CSRD-direktivet.  

Virksomheder skulle nu integrere ESG-data i deres årsrapporter på linje med deres finansielle regnskaber – og virksomhedens revisor skal afgive erklæring med begrænset sikkerhed. 

Ny standard for bæredygtighedsrapportering vedtages 
Med kun et halvt år til, at den første bølge af virksomheder skulle leve op til CSRD, blev ESRS-standarderne vedtaget i juli 2023.  

Et par måneder senere fulgte den danske oversættelse – en omfattende tekst på cirka 300 sider, som var fyldt med fejl og meningsforstyrrende formuleringer.  

De danske virksomheder stod nu over for et massivt arbejde, der krævede nye IT-systemer, opbygning og omstilling af kompetencer, ansættelse af nye medarbejdere og øgede udgifter til rådgivning og revision.  

CSRD blev implementeret i dansk lovgivning  
Erhvervsministeren præsenterede lovforslag om ændring af årsregnskabsloven § 99a i februar 2024. Med ændring af både årsregnskabsloven og revisorloven blev CSRD implementeret i dansk lovgivning, og et flertal i Folketinget vedtog de nye regler i maj 2024. ESG-rapportering blev nu til virkelighed for de danske virksomheder.  

2025: Hvad nu? 
Her står vi i 2025 – fire år efter, at EU-Kommissionen præsenterede CSRD for første gang.  

De 80 største børsnoterede danske virksomheder har siden januar 2025 offentliggjort deres årsrapporter for regnskabsåret 2024, og flere er på vej. 

Men regler og krav til virksomheder står allerede over for en revision, og med det nye Omnibus-forslag synes fremtiden for bæredygtighedsrapportering noget uklar.  

Meget er altså sket siden 2021, men én ting står klart – fokus på de administrative byrder er vokset markant. Og når vi taler administrative byrder, kan vi ikke undgå at tale om CSRD.  

Med omnibus-forslaget, som EU-Kommissionens præsenterede i februar 2025, er målet at gøre bæredygtighedsrapporteringen mere overskuelig og mindre byrdefuld.  

Erhvervsministeriet beregnede de økonomiske konsekvenser for virksomhederne i december 2023 – og de blev vurderet til mere end 10 milliarder kroner i omstillingsomkostninger og derefter cirka 7,5 milliarder kroner årligt i løbende omkostninger.  

I en rapport i september 2024 om EU’s konkurrenceevne slog Mario Draghi fast, at EU’s konkurrenceevne skal øges. Samtidig er der nye toner fra både Tyskland og Frankrig om bæredygtighedsrapportering. Den tyske kansler skrev til EU-Kommissionens formand inden jul og udtrykte ønske om fokus på de administrative byrder for virksomhederne, og Frankrig, som ellers har været en af hovedarkitekterne bag rapporterings-standarderne i CSRD meldte sig på banen med samme ønsker lige efter nytår. Og endelig har USA’s nye præsident introduceret told og tariffer på varer og tjenesteydelser fra EU. Det er den perfekte storm. 

Dansk Erhverv støtter bæredygtig omstilling og bæredygtighedsregnskaber, der ligner det finansielle regnskab, men for at vi kan lykkes med dette, er der behov for at reducere de administrative byrder. Der er behov for, at også virksomhederne betragter ESG-rapportering som værdifuld. 

Dansk Erhverv har indsamlet erfaringer og ønsker til ESG-rapportering fra vores medlemsvirksomheder og er klar til dialog om fremtidige forventninger, ønsker og krav til bæredygtighedsrapportering. Virksomhederne vil gerne være med til at løse klima- og sociale udfordringer, som verden står overfor. ESG-data rummer mange muligheder – også   som konkurrenceparameter og forretningsfordel, men vi skal finde den rigtige balance.