{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
# | Virksomhed | CVR | Medlemskab | Adresse |
---|---|---|---|---|
{{index+1}} | {{company.name}} | {{company.cvr}} | {{company.membershipType}} | {{company.address}} |
Kan du godkende følgende oplysninger?
Det er væsentligt højere end gennemsnittet blandt danske virksomheder. Er det korrekt?
Det er væsentligt lavere end gennemsnittet blandt danske virksomheder. Er det korrekt?
Vi kan se, at lønsummen er faldet med {{formatCurrency(payrollFall, 'blur')}} kr. i forhold til sidste år. Er det korrekt?
Den samlede lønsum indberettet
Antal ansatte omregnet til fuldtidsansatte (årsværk i {{year-1}})
Antal ansatte (talt i hoveder) ansat i september måned {{year-1}}
Hvis du har yderligere kommentarer kan du skrive dem her:
Vi kontakter dig, hvis vi har spørgsmål til denne indberetning
Følgende er nu registreret og vil danne grundlag for kontingentopkrævningen.
Samlet lønsum: {{formattedPayrollFunction}}
Antal ansatte: {{payrollRegistration.numberOfEmployees}}
Antal ansatte d. 30/9: {{payrollRegistration.numberOfEmployees309}}
Vi har sendt dig en kvittering pr. mail.
Har du rettelser, så bedes du besvare den mail, vi har sendt dig eller kontakte os per telefon på {{MemberDepartmentPhonenumber}}.
Med venlig hilsen
Økonomisekretariatet
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
Der er tegn på et skift væk fra frivillig CSR over imod hård lovgivning.
CSR-strategien fra EU blev ikke til noget under denne Kommission, men til gengæld har der været stort fokus på bæredygtighed i handelspolitikken, og vi har fået den første forordning, der pålægger virksomhederne due diligence i værdikæden for konfliktmineraler. Udviklingen kan tyde på et skift væk fra frivillig CSR og over imod mere hård lovgivning på området.
Hvor blev CSR strategien af?
Da Juncker Kommissionen kom til i 2014 var det med ambitioner om en ny CSR strategi for EU. Den ambition lader dog til at være gået i sig selv. Der er pt ingen tegn på, at en sådan strategi vil nå at komme på gaden inden Juncker og hans team går af i maj 2019.
Fremfor en samlet CSR strategi har Kommissionen i stedet spredt indsatsen udover forskellige politikområder. Særligt har der været fokus på handelspolitikken og den bredere dagsorden om cirkulær økonomi, samt værdikædespecifikke initiativer. På Verdensmålene har Kommission udgivet et arbejdsdokument der beskriver, hvordan eksisterende initiativer bidrager til opnåelse af målene.
CSR og bæredygtighed i handelspolitikken
EU forhandler frihandelsaftaler med tredjelande på vegne af medlemslandene. Det har de gjort med stor succes over de seneste år. For nyligt faldt verdens hidtil største frihandelsaftale på plads, nemlig aftalen mellem EU og Japan. Disse aftaler indeholder bæredygtighedskapitler, som bruges til at lægge pres på tredjelande i forhold til bl.a. arbejdstagerrettigheder.
Der har over de sidste par år fundet en ophedet debat sted om, hvorvidt disse kapitler skal være bindende, og i så fald hvordan. Efter diverse konsultationer fremlagde Kommissionen i februar 2018 deres tilgang. Kommissionen har valgt at fastholde kapitlerne som ikke-bindende. Fremfor at straffe tredjelande, der ikke overholder kapitlerne ved at sanktionere handelsaftalerne, vil man i stedet yde støtte til civilsamfundsorganisationer i tredjelandene og igennem dialog med regeringen gøre en indsats for at forbedre situationen. Læs publikationen.
Værdikædespecifikke initiativer – konfliktmineraler som forsøgscase?
I juni 2017 blev en ny forordning om import af konfliktmineraler vedtaget. Forordningen er inspireret af OECD’s guidelines for due diligence og af den amerikanske lovgivning på området, kendt som Dodd Frank Act. Forordningen dækker import af tin, tantal, wolfram, og deres malme, samt guld til EU fra konfliktramte og højrisiko områder. Det er først og fremmest producenter, der er omfattet af reglerne.
De omfattede virksomheder bliver pålagt at have et sporbarhedssystem og kommunikere klart til deres leverandører og offentligheden om deres politik på området. Dette skal blandt andet finde sted ved at indarbejde den i kontrakter og aftaler.
Derudover skal de omfattede importører kunne identificere og vurdere risici i deres værdikæde, og have en strategi for risikominimerende foranstaltninger. Endelig skal de udføre og kunne dokumentere uafhængige tredjeparts eftersyn af deres due diligence ordninger. Forordningen træder i kraft i januar 2021.
Kommissionen valgte i forbindelse med offentliggørelse af guidelines til direktivet om ikke-finansiel rapportering i juni 2017, at inkludere konfliktmineraler som et punkt store virksomheder anbefales at rapportere om.
Direktivet om ikke-finansiel rapportering undergår derudover i øjeblikket en evaluering og Kommissionens offentlige høring er åben indtil d.21. juli 2018. Dansk Erhverv har givet input til den danske regering og vil også besvare høringen.
Samlet CSR strategi ønskes fortsat
Dansk Erhverv finder det ærgerligt, at denne Kommission ikke nåede at fremsætte en samlet CSR strategi. Det indre marked fragmenteres af de mange gode og velmenende nationale initiativer på området. En samlet Europæisk indsats ville kunne gøre en væsentligt større forskel. Samtidig er det bekymrende, at tendensen tilsyneladende går imod mere lovgivning fremfor frivillige initiativer.
Ingen ved bedre end virksomhederne selv, hvordan de bedst kan arbejde med CSR inden for rammerne af de internationale principper og de nationale rammer. Det er vigtigt, at arbejdet giver mening i forhold til virksomhedens virkelighed – ellers kan det ende med at være skønne spildte kræfter. Dansk Erhverv vil derfor arbejde for, at CSR bliver et emne i valgkampen til Europa Parlamentet og kommer tilbage på agendaen for den næste Kommission. Valgkampen til Europa Parlamentet løber af stablen i maj 2019.