{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
# | Virksomhed | CVR | Medlemskab | Adresse |
---|---|---|---|---|
{{index+1}} | {{company.name}} | {{company.cvr}} | {{company.membershipType}} | {{company.address}} |
Kan du godkende følgende oplysninger?
Det er væsentligt højere end gennemsnittet blandt danske virksomheder. Er det korrekt?
Det er væsentligt lavere end gennemsnittet blandt danske virksomheder. Er det korrekt?
Vi kan se, at lønsummen er faldet med {{formatCurrency(payrollFall, 'blur')}} kr. i forhold til sidste år. Er det korrekt?
Den samlede lønsum indberettet
Antal ansatte omregnet til fuldtidsansatte (årsværk i {{year-1}})
Antal ansatte (talt i hoveder) ansat i september måned {{year-1}}
Hvis du har yderligere kommentarer kan du skrive dem her:
Vi kontakter dig, hvis vi har spørgsmål til denne indberetning
Følgende er nu registreret og vil danne grundlag for kontingentopkrævningen.
Samlet lønsum: {{formattedPayrollFunction}}
Antal ansatte: {{payrollRegistration.numberOfEmployees}}
Antal ansatte d. 30/9: {{payrollRegistration.numberOfEmployees309}}
Vi har sendt dig en kvittering pr. mail.
Har du rettelser, så bedes du besvare den mail, vi har sendt dig eller kontakte os per telefon på {{MemberDepartmentPhonenumber}}.
Med venlig hilsen
Økonomisekretariatet
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
EU-Kommissionens forslag til at begrænse plastik i naturen er nødvendig, men indsatsen skal være målrettet og politikerne skal passe på med at lave rigide regler, mener Dansk Erhverv.
Kommissionen har netop offentliggjort lovgivning til, hvordan plastikspildet skal mindskes i EU. Man vil bl.a. forbyde engangsservice af plastik, som bestik, gafler, skeer og ørepinde, som alt for ofte ender i naturen efter brug.
”Det er positivt, at EU tager problemet alvorligt og ønsker at begrænse plastiksvineriet i naturen. Engangsbestik, tamponer, ørepinde og andet plastik ender alt for ofte på strande og i den øvrige natur. Det er især et stort problem i Sydeuropa, men mindre i Danmark, hvor vi har et solidt affaldssystem og en rimelig god forbrugeradfærd. Derfor skal medlemslandene kraftigt overveje, hvilke regler der er nødvendige for, at man opnår en målrettet indsats, der regulerer årsagen til den konkrete forurening. Man skal passe på med at indføre ens regler i hele EU. Typen af plastforurening varierer enormt fra medlemsland til medlemsland og den knytter sig især til ringe forbrugeradfærd og affaldssystemer,” siger miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv Jakob Lamm Zeuthen.
Kommissionen estimerer at omkring 85 procent af alt affald, der bliver fundet på europæiske strande er lavet af plastik, og omkring 50 procent af dette er engangsprodukter af plast, som fx tallerkener, kopper, knive og gafler, ørepinde, hygiejnebind og vådservietter. Kommissionen foreslår blandt andet, at der indføres et producentansvar på en lang række engangsplastprodukter således, at det er producenterne, der skal betale, hvis forbrugerne sviner.
”Producentansvar kan være fint, hvis det handler om at få øget genanvendelse og at skabe bedre produkter, men det er ikke rimeligt, at man indfører et producentansvar for fx bestik og tallerkener og bruger disse producenters penge til at ryde op efter den plastforurening, der kommer et andet sted fra - fx fra kystturismen eller fra toiletudskyl med ørepinde. Det er at blande pære og bananer og vil blot blive betragtet som en virkningsløs afgift. Der skal målrettet regulering til, ellers rammer man ved siden af og skaber unødvendige byrder for dele af erhvervslivet. Vi skal holde fast i, at forureneren betaler og gerne med mere information og give flere bøder til dem, som smider affald i naturen. En væsentlig andel af plastforureningen handler om dårlig forbrugeradfærd,” siger Jakob Lamm Zeuthen.
Danske forbrugere har brug for mere oplysning, der kan hjælpe dem til at forstå den gode adfærd. Derfor er det klogt, at man vil indføre informationspligt på produkter, der typisk skylles ud i toilettet fx, tamponer, hygiejnebind og vådservietter.
Vi er med på mere information og en målrettet regulering, der kan komme plastiksvineriet til livs, men mennesker på farten har brug for service fra engangsprodukter. De skal ganske enkelt lære, hvordan man bortskaffer miljøforsvarligt. En uhensigtsmæssig regulering, som udskifter engangsprodukter af plast med biobaserede materialer og træ, er ikke nødvendigvis bedre for miljøet” siger Jakob Lamm Zeuthen.