{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
# | Virksomhed | CVR | Medlemskab | Adresse |
---|---|---|---|---|
{{index+1}} | {{company.name}} | {{company.cvr}} | {{company.membershipType}} | {{company.address}} |
Kan du godkende følgende oplysninger?
Det er væsentligt højere end gennemsnittet blandt danske virksomheder. Er det korrekt?
Det er væsentligt lavere end gennemsnittet blandt danske virksomheder. Er det korrekt?
Vi kan se, at lønsummen er faldet med {{formatCurrency(payrollFall, 'blur')}} kr. i forhold til sidste år. Er det korrekt?
Den samlede lønsum indberettet
Antal ansatte omregnet til fuldtidsansatte (årsværk i {{year-1}})
Antal ansatte (talt i hoveder) ansat i september måned {{year-1}}
Hvis du har yderligere kommentarer kan du skrive dem her:
Vi kontakter dig, hvis vi har spørgsmål til denne indberetning
Følgende er nu registreret og vil danne grundlag for kontingentopkrævningen.
Samlet lønsum: {{formattedPayrollFunction}}
Antal ansatte: {{payrollRegistration.numberOfEmployees}}
Antal ansatte d. 30/9: {{payrollRegistration.numberOfEmployees309}}
Vi har sendt dig en kvittering pr. mail.
Har du rettelser, så bedes du besvare den mail, vi har sendt dig eller kontakte os per telefon på {{MemberDepartmentPhonenumber}}.
Med venlig hilsen
Økonomisekretariatet
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
Der skal mere til end lavere kapitalskatter for at gøre det attraktivt at investere i Danmark. Det er også afgørende med kvalificeret arbejdskraft.
Dansk økonomi er i fremgang. Efter en lang krise har både sidste år og i år budt på økonomisk vækst på over 2 pct., hvilket er markant højere end årene før.
Vi har OECD's sjette højeste velstandsniveau, beskæftigelsen stiger og ligger på et højt internationalt niveau.
Vil vi blive ved med være i det internationale førerfelt, skal konkurrenceevnen styrkes. Det er desværre bestemt ikke en naturlov, at det sker. En styrket konkurrenceevne er et fælles anliggende for virksomheder, lønmodtagere og offentlige myndigheder og institutioner. En ny undersøgelse fra 3F lavet til konferencen "Vision Danmark" viser, at både tillidsrepræsentanter, virksomheder, politikere og økonomer mener, at adgang til kvalificeret arbejdskraft i Danmark er en af de væsentligste forudsætninger for en fremtidig stærk konkurrenceevne i Danmark.
Indfør kloge uddannelser
Virksomhederne har brug for kvalificeret arbejdskraft, og derfor skal der investeres klogt i at give unge uddannelser, der giver dem de kompetencer, som virksomhederne efterspørger, og som sikrer de unge fast fodfæste på arbejdsmarkedet.
Vi har brug for kvalitetsuddannelser, der kan levere den nyeste viden og bidrage med kvalificeret arbejdskraft. Det nytter ikke noget at køre grønthøsteren så massivt gennem vores uddannelser, sådan som regeringen gør.
Der er behov for i langt højere grad at understøtte nogle af de områder i vores uddannelsessystem, der er særligt udfordrede, f.eks. folkeskolen og erhvervsuddannelserne.
Kommunerne skal gøre en ekstra indsats i forhold til de ca. 70.000 unge, der i dag går rundt uden hverken uddannelse eller job. En stor del af dem har ikke i folkeskolen fået tilegnet sig de nødvendige almene færdigheder, og de har derfor svært ved at begynde på en uddannelse eller i et job. Kommunerne er nødt til at sikre, at alle forlader folkeskolen med brugbare færdigheder - og ikke mindst inden for it. Arbejdsmarkedets parter har inden for de sidste par år indgået to trepartsaftaler med regeringen, som bl.a. skal sikre flere praktikpladser til erhvervsuddannelsesområdet og sikre en mere målrettet og effektiv voksen- og efteruddannelsesindsats.
Målet er, at vi gennem en styrket uddannelsesindsats imødekommer virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft.
Sikrer fødekæden
Den første aftale er vigtig for at sikre fødekæden til den faglærte arbejdskraft, mens den anden aftale skal rette op på det efteruddannelsesefterslæb, som vi bl.a. oplever hos ufaglærte og faglærte.
Som arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer har vi en særlig forpligtelse til at sikre, at virksomheder og medarbejdere altid har de kompetencer, der er nødvendige. Men investeringer i uddannelser gør det ikke alene.
Danmark er en lille, åben økonomi, som allerede i dag har et arbejdsmarked, der tiltrækker EU-borgere på alle niveauer. I takt med at kompetencekravene øges og bliver stadig mere avancerede på især det højtuddannede specialistarbejdsmarked, kan det derfor blive nødvendigt at åbne endnu mere op for mere højt kvalificeret, udenlandsk arbejdskraft fra ikke-EU-lande.
Virksomheder, der konkurrerer globalt, er nødt til også at rekruttere globalt. Og derfor har vi et fælles ansvar for at finde løsninger, der gør det nemmere for virksomhederne at rekruttere og fastholde højtspecialiseret, udenlandsk arbejdskraft, uden at det kompromitterer rettigheder for danske lønmodtagere.
Ingen vinder på den lange bane, når virksomheder i stor omfang mangler arbejdskraft. Derfor skal vi løbende overveje, om f.eks. positivlisten, der giver virksomhederne mulighed for at få arbejdstilladelse til specialister fra ikke-EU-lande, indeholder de rigtige stillingskategorier, eller om den eventuelt skal udvides. En anden udfordring er virksomhedernes investeringer i ny teknologi og forskning og udvikling. Erhvervslivets investeringer er fortsat på et lavt niveau, særligt i de små og mellemstore virksomheder. Det er afgørende for vores konkurrenceevne og velstand, at der kommer gang i investeringerne. Det vil gavne hele samfundet og har historisk medført højere lønninger.
Selvom vi i 3F og Dansk Erhverv ikke nødvendigvis er enige om de finansieringselementer, der ligger i den nye erhvervspakke, er vi enige om, at der er positive elementer i pakken rettet mod flere investeringer i virksomheder.
Der er behov for et fortsat fokus på, hvordan man gør det attraktivt at investere i danske virksomheder. Det er ikke kun lavere kapitalskatter, der gør det attraktivt at investere i Danmark.
En anden forudsætning for investeringer i ny teknologi er adgang til kvalificeret arbejdskraft, der kan betjene de nye maskiner.
Også derfor er mere kvalificeret arbejdskraft afgørende.
Kronik af Jens Klarskov, adm. direktør i Dansk Erhverv, og Per Christensen, formand i 3F bragt Børsen den 7. december 2017.