{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
# | Virksomhed | CVR | Medlemskab | Adresse |
---|---|---|---|---|
{{index+1}} | {{company.name}} | {{company.cvr}} | {{company.membershipType}} | {{company.address}} |
Kan du godkende følgende oplysninger?
Det er væsentligt højere end gennemsnittet blandt danske virksomheder. Er det korrekt?
Det er væsentligt lavere end gennemsnittet blandt danske virksomheder. Er det korrekt?
Vi kan se, at lønsummen er faldet med {{formatCurrency(payrollFall, 'blur')}} kr. i forhold til sidste år. Er det korrekt?
Den samlede lønsum indberettet
Antal ansatte omregnet til fuldtidsansatte (årsværk i {{year-1}})
Antal ansatte (talt i hoveder) ansat i september måned {{year-1}}
Hvis du har yderligere kommentarer kan du skrive dem her:
Vi kontakter dig, hvis vi har spørgsmål til denne indberetning
Følgende er nu registreret og vil danne grundlag for kontingentopkrævningen.
Samlet lønsum: {{formattedPayrollFunction}}
Antal ansatte: {{payrollRegistration.numberOfEmployees}}
Antal ansatte d. 30/9: {{payrollRegistration.numberOfEmployees309}}
Vi har sendt dig en kvittering pr. mail.
Har du rettelser, så bedes du besvare den mail, vi har sendt dig eller kontakte os per telefon på {{MemberDepartmentPhonenumber}}.
Med venlig hilsen
Økonomisekretariatet
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
En lang række forbund har afgivet strejkevarsler over for Staten, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Den nøjagtige udmøntning af de offentlige arbejdsgiveres modsvar - lockout varsler - er endnu ikke offentliggjort, men der vil blive tale om et meget betydeligt omfang.
Det er uafklaret, om man kan blive enige om fornyelse af overenskomsterne på det offentlige område. Der forhandles i øjeblikket i Forligsinstitutionen.
Selvom parterne ikke bliver enige om nye overenskomster, er det ikke sikkert, at konflikterne vil begynde på det varslede tidspunkt. Strejke er varslet til den 4. april 2018 og lockout varsler til påbegyndelse den 10. april. Forligsinstitutionen har nemlig mulighed for at udsætte konflikterne i op til 2 gange 14 dage og således at konflikt først kan træde i kraft på 5. dagen efter en udsættelse.
Lockouten og strejken forventes ikke at få direkte betydning for det private arbejdsmarked.
Indirekte kan en eventuel konflikt dog få meget stor betydning for borgerne og virksomhederne. Den vil bl.a. påvirke børnepasning, folkeskolen, erhvervsskoler, kollektiv trafik og AMU-centre, ligesom en lang række øvrige offentlige institutioner vil blive berørt.
Nedenfor er oplistet nogle af de centrale områder, hvor en konflikt må forventes at berøre virksomhederne.
Børnepasning
Det er medarbejdernes pligt at sørge for pasningsmuligheder. Virksomhederne kan dog naturligvis vælge at indgå aftaler med medarbejderne for at få løst eventuelle pasningsproblemer som følge af en eventuel konflikt. Man kan således aftale afholdelse af ferie, feriefridage, afspadsering, frihed uden løn eller hjemmearbejdsdage, hvis det er muligt.
Det kan også aftales, at medarbejderen kan tage børn med på arbejde. I forbindelse med konflikten på skoleområdet i 2013 valgte en række virksomheder at tilbyde pasning af medarbejdernes børn på virksomheden. Der kan i forbindelse hermed opstå såvel skattemæssige som forsikringsmæssige spørgsmål.
I 2013 udsendte SKAT denne pressemeddelelse om skattemæssige konsekvenser af børnepasning på virksomheden.
For afklaring af forsikringsmæssige spørgsmål anbefaler Dansk Erhverv, at der tages kontakt til virksomhedens forsikringsselskab.
Hvis der ikke findes en pasningsmulighed, kan medarbejderen ikke bare blive væk fra arbejdet. Udebliver en medarbejder fra arbejdet uden aftale, kan virksomheden lade det få ansættelsesretlige konsekvenser. Kontakt Dansk Erhverv for yderligere rådgivning, hvis medarbejdere udebliver ulovligt.
Offentlig transport
En eventuel konflikt vil også kunne medføre, at driften af den offentlige transport rammes. Det klare udgangspunkt er, at det er medarbejderens egen risiko, at han kan komme på arbejde i den aftalte arbejdstid, men der vil formentlig også potentielt kunne opstå situationer, hvor medarbejderen reelt er afskåret herfra. På samme måde som i forhold til børnepasning kan virksomheden derfor aftale alternativ placering af arbejdstiden eller afholdelse af ferie, feriefridage, afspadsering, frihed uden løn eller hjemmearbejdsdage, hvis det er en mulighed for virksomheden.
Virksomheden opfordres til at tage kontakt til Dansk Erhverv, hvis der opstår spørgsmål i den forbindelse.
Konfliktramt arbejde
Hvis en privat virksomhed og en offentlig myndighed aftaler, at virksomheden skal udføre en opgave eller serviceydelse, kan der efter omstændighederne opstå spørgsmål om, hvorvidt der er tale om konfliktramt arbejde, hvis arbejdet eller serviceydelsen ellers skulle have været udført af en konfliktramt offentlig ansat. I så fald kan der opstå spørgsmål om, i hvilket omfang medarbejderne i den private virksomhed kan vægre sig mod at udføre det pågældende arbejde.
Kontakt Dansk Erhverv for en nærmere afgrænsning heraf.
Kontrakter m.v. med offentlige myndigheder
De medlemsvirksomheder, der udfører arbejde eller leverer serviceydelser eller varer til staten, regionerne og kommunerne, kan risikere, at det vil blive påvirket af konflikterne. Det er Dansk Erhvervs vurdering, at de offentlige myndigheder ikke kan påberåbe sig force majeure i forbindelse med arbejdskonflikter. Hvis myndighederne som følge af en eventuel konflikt vil ændre på de aftalte vilkår, skal de enten have adgang til det i den aftale, der er indgået med den private virksomhed, eller man skal være enige om at aftale ændringer.
Kurser
Såfremt et planlagt medarbejderkursus, for eksempel et AMU-kursus, ikke vil kunne gennemføres pga. en konflikt, skal medarbejderne møde normalt på arbejde og vil være berettiget til sædvanlig løn. Har man medarbejdere, som ved en eventuel konflikt ikke vil have mulighed for at gennemføre et kursus, kan man som virksomhed allerede nu overveje at planlægge i forhold hertil.
Det videre forløb
Dansk Erhverv vil løbende orientere om udviklingen i forhandlingerne, herunder i forhold til ikrafttræden af en eventuel konflikt og omfanget af lockoutvarsler.