{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
# | Virksomhed | CVR | Medlemskab | Adresse |
---|---|---|---|---|
{{index+1}} | {{company.name}} | {{company.cvr}} | {{company.membershipType}} | {{company.address}} |
Kan du godkende følgende oplysninger?
Det er væsentligt højere end gennemsnittet blandt danske virksomheder. Er det korrekt?
Det er væsentligt lavere end gennemsnittet blandt danske virksomheder. Er det korrekt?
Vi kan se, at lønsummen er faldet med {{formatCurrency(payrollFall, 'blur')}} kr. i forhold til sidste år. Er det korrekt?
Den samlede lønsum indberettet
Antal ansatte omregnet til fuldtidsansatte (årsværk i {{year-1}})
Antal ansatte (talt i hoveder) ansat i september måned {{year-1}}
Hvis du har yderligere kommentarer kan du skrive dem her:
Vi kontakter dig, hvis vi har spørgsmål til denne indberetning
Følgende er nu registreret og vil danne grundlag for kontingentopkrævningen.
Samlet lønsum: {{formattedPayrollFunction}}
Antal ansatte: {{payrollRegistration.numberOfEmployees}}
Antal ansatte d. 30/9: {{payrollRegistration.numberOfEmployees309}}
Vi har sendt dig en kvittering pr. mail.
Har du rettelser, så bedes du besvare den mail, vi har sendt dig eller kontakte os per telefon på {{MemberDepartmentPhonenumber}}.
Med venlig hilsen
Økonomisekretariatet
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
Bornholm gav den gas med verdensmålene ved hele 75 arrangementer på årets Folkemøde. Det gode, gamle CSR-begreb indgik derimod kun i 20 arrangementer. Verdensmålene dominerer kort sagt CSR-dagsordenen – men er det en fordel eller en ulempe for virksomhedernes bæredygtighed på langt sigt?
CSR, Corporate Social Responsibility, eller virksomhedernes samfundsansvar har aldrig været et inkluderende begreb. Tre engelske ord forkortet med tre konsonanter, som på ingen måde er selvforklarende. Disciplinen CSR dækker over dét ansvar, som virksomheder påtager sig for at bidrage til det omkringliggende samfund. Sådan defineres begrebet i hvert fald på europæisk niveau. Men CSR er andet og mere end et akronym og et buzzword. CSR er vigtigt for virksomhedernes konkurrenceevne og innovation. Det kan give fordele i forhold til risikostyring og forebyggelse af utilsigtede hændelser, omkostningsbesparelser, adgang til kapital, kunderelationer og fastholdelse og tiltrækning af medarbejdere. Så hvad betyder det egentlig, når FN’s Verdensmål i dén grad omfavner - og delvist udkonkurrerer - CSR som omdrejningspunkt for dialog om virksomheders bidrag til samfundet.
Verdensmål er et mulighedernes sprog
Verdensmålene er i deres nuværende italesættelse først og fremmest et mulighedernes sprog. De favner bredt og rummer alt fra indsatser for at reducere plastik i havene, til ligestilling og stærke institutioner, og de er aktuelle både i forhold til danske aktiviteter og international handel. Stort set alle institutioner vil kunne se sig selv og sine aktiviteter i forhold til målene – og det er alt sammen godt. For dermed giver målene os et fælles sprog, som vi kan gøre brug af på tværs af sektorer, brancher og landegrænser, når vi skal tale om bæredygtighed og ansvarlighed.
Det afgørende, mobiliserende element ved verdensmålene er dog, at de taler mulighedernes sprog. Målene skal forstås som et katalog over verdens udfordringer og behov, der gerne skal mødes inden 2030. På den baggrund gengives målene ofte som et decideret eksportkatalog for danske virksomheder. Og dét er et sprog som appellerer til investorer og virksomheder – for hvem vil gå glip af disse muligheder?
En nyligt lanceret fond skal fremme Verdensmålene ved at øge de private investeringer i udviklingslande. Fonden hedder ’The Danish SDG Investment Fund’ og et eksempel på dén mobiliserende kraft, som Verdensmålene har. Sammen med Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) har flere danske pensionsselskaber bidraget til etablering af fonden med en klar forventning til, at der samtidig kan produceres konkurrencedygtige afkast til de danske pensionskunder. Det foreløbige kapitaltilsagn til fonden er på 4,1 mia. kr.
Flere SMV eksempler ønskes
Problemet med at rumme for mange dagsordener kan givetvis være en fare for, at det handlingsanvisende og konkrete i rammen forsvinder. En anden udfordring kan opstå, hvis der alene fokuseres på mulighedernes dagsorden. Skal målene indfris i 2030 kræver det, at virksomheder arbejder målrettet med såvel deres positive som deres negative indvirken på samfundet. Sidstnævnte kan godt blive glemt i suset af mulighedernes retorik. Men med CSR-begrebet har der aldrig hersket tvivl om, at minimering af evt. eksternaliteter eller negative effekter var en del af pakken.
Verdensmålene og deres mobiliserende kraft er dog uomtvisteligt en gave til alle dem, der arbejder med og for CSR. Men vi mangler fortsat at få flere konkrete eksempler på bordet - særligt i forhold til de små og mellemstore virksomheder. Vi har fremdeles brug for flere eksempler fra små og mellemstore danske virksomheder, som har øget deres eksportsalg, entreret nye markeder, eller udviklet nye, banebrydende og profitable produkter med udgangspunkt i verdensmålene.
Vi skal bruge dem til at inspirere flere af de 99,7 pct. af alle danske virksomheder, som defineres som små og mellemstore virksomheder i en europæisk kontekst. Disse virksomheder er helt afgørende at få med, hvis verdensmålene for alvor skal have vind i sejlene herhjemme, for de står for knap 67 pct. af vores beskæftigelse og knap 59 pct. af værditilvæksten i landet.
Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse er det kun 8 pct. af danske virksomheder, der havde vareeksport i 2014. Denne opgørelse er ikke siden gentaget. Det vil selvsagt være til gavn for Danmark, hvis SDG Fonden kan øge denne andel af eksporterende virksomheder, men humlen er, at det er en begrænset kreds af virksomheder, som instrumentet i udgangspunktet henvender sig til.
Det er en god start, når store danske virksomheder går foran med gode eksempler på, hvordan verdensmålene kan indgå i en virksomhedsstrategi, og når der samtidig afsættes offentlige og private investeringsmidler til at fremme FN’s Verdensmål, så er vi godt på vej. Men under de Bornholmske debatter i år, når talen faldt på verdensmålene og forretningsmuligheder, så var der desværre mange, der glemte SMV’erne. Og det er en fejl, for de er en del af løsningen på at opnå skala i de private virksomheders tiltag for at fremme verdensmålene.
FAKTA |
CASES |