{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
# | Virksomhed | CVR | Medlemskab | Adresse |
---|---|---|---|---|
{{index+1}} | {{company.name}} | {{company.cvr}} | {{company.membershipType}} | {{company.address}} |
Kan du godkende følgende oplysninger?
Det er væsentligt højere end gennemsnittet blandt danske virksomheder. Er det korrekt?
Det er væsentligt lavere end gennemsnittet blandt danske virksomheder. Er det korrekt?
Vi kan se, at lønsummen er faldet med {{formatCurrency(payrollFall, 'blur')}} kr. i forhold til sidste år. Er det korrekt?
Den samlede lønsum indberettet
Antal ansatte omregnet til fuldtidsansatte (årsværk i {{year-1}})
Antal ansatte (talt i hoveder) ansat i september måned {{year-1}}
Hvis du har yderligere kommentarer kan du skrive dem her:
Vi kontakter dig, hvis vi har spørgsmål til denne indberetning
Følgende er nu registreret og vil danne grundlag for kontingentopkrævningen.
Samlet lønsum: {{formattedPayrollFunction}}
Antal ansatte: {{payrollRegistration.numberOfEmployees}}
Antal ansatte d. 30/9: {{payrollRegistration.numberOfEmployees309}}
Vi har sendt dig en kvittering pr. mail.
Har du rettelser, så bedes du besvare den mail, vi har sendt dig eller kontakte os per telefon på {{MemberDepartmentPhonenumber}}.
Med venlig hilsen
Økonomisekretariatet
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
Det er værd at overveje om vilkårene i banken kan genforhandles. Det er dyrt at have penge på kistebunden for danske virksomheder. 53 pct. af de danske virksomheders indlån bliver således forrentet negativt – dvs. man betaler for at have pengene stående på kontoen.
Dagens økonomiske kommentar af Cheføkonom Steen Bocian
Danske virksomheder har 297 mia. kroner stående på bankkonti, hvor renten i gennemsnit er på -0,151%. Omregner vi det til en årlig renteudgift så løber det op i en udgift på 437 mio. kroner for de danske virksomheder. For blot et par år siden havde danske virksomheder en renteindtægt på knap 800 mio. kroner om året, som følge af deres opsparing i banken.
Den negative rente er en konsekvens af, at Danmarks Nationalbank har negative renter – men med så betydelige negative rentebetalinger, så er det vigtigt, at de danske virksomheder kigger deres bankrelation efter i sømmene. Der kan meget vel være store penge at spare ved, at genforhandle sine vilkår i banken – eller alternativt at skifte bank. Man skal med andre ord kigge sig for.
Der er ikke udsigt til, at de negative renter forsvinder lige med det første, da ECB og dermed Nationalbanken tilsyneladende ikke har travlt med at normalisere renteniveauet, så de kommende år, så vil det desværre nok fortsat være dyrt at være forsigtig, når man er virksomheder.
De negative rentebetalinger koster desværre på virksomhedernes egenkapital, og er dermed med til at holde investeringsaktiviteten nede.
Udover at forsøge at genforhandle sine vilkår i banken, så bør man som virksomhed naturligvis også overveje, hvor store likvide midler man har brug for. Måske er der basis for at øge investeringerne i ens egen virksomheder til gavn for den fremtidige vækst. Alternativt kan man naturligvis også investere pengene uden for virksomheden – udfordringen er naturligvis, at man dermed uundgåeligt kommer til at løbe en finansiel risiko.